Oh oh! Fantastisk! {$ msg.text $} ({$ msg.count $})

Chefredaktør for iForm

  • Ansøgningerne vurderes på løbende basis
  • København
  • On-site
  • Ansøgningerne vurderes på løbende basis
  • København
  • On-site

Denne stilling er annonceret i samarbejde med eksternt rekrutteringsbureau.

På vegne af Bonnier Publications søger vi en strategisk og kommerciel Chefredaktør, der vil sætte retningen for redaktionen på deres sundhedsmagasin iForm. I krydsfeltet mellem en journalistisk og kommerciel tankegang, vil du stå i spidsen for redaktionen og gå forrest i samarbejdet med de andre afdelinger i Bonnier Publications.

Om Bonnier Publications

Bonnier Publications er Nordens største udgiver af magasiner med mere end 25 titler. Virksomheden beskæftiger 340 dedikerede medarbejdere, som leverer viden og underholdning af høj kvalitet til de omkring to millioner mennesker, som hver måned læser deres magasiner. Medievirksomheden Bonnier Publications udgiver endvidere bøger, lydbøger og podcast samt driver flere end 50 hjemmesider.

Bonnier Publications' speciale er cross-border publishing. Det betyder, at en række magasiner har én hovedredaktion i København, og at de øvrige udgaver af magasinet oversættes og bearbejdes nationalt.

Bonnier Publications-koncernen har hovedsæde i København, og har derudover kontor og redaktion i Stockholm. Organisationen indgår i det svenske, familieejede Bonnier, der er et mediekonglomerat med bl.a. avishuse, forlag og digitale medievirksomheder i 20 lande.

Stillingen

I rollen som Chefredaktør for iForm vil du indtage en central position, hvor din passion for sundhedsstoffet, kombineret med en kreativ og innovativ tilgang, vil være afgørende for både udvikling og eksekvering af deres redaktionelle vision. Du bliver en nøglefigur i at forme indhold, der ikke kun informerer og engagerer læsere, men også skaber værdi og understøtter abonnementssalget.

Du vil være ansvarlig for at forme en klar strategisk retning, effektivt prioritere opgaver og ressourcer, og fremme samarbejde på tværs af forskellige afdelinger for at understøtte både redaktionelle og kommercielle mål. Dette inkluderer et tæt samarbejde med marketing for at sikre, at indholdet er målgrupperelevant og salgbart i en abonnementsmodel. Din ledelse vil understøtte en kultur af kvalitet og teamarbejde, hvor du også vil være ansvarlig for at opbygge en redaktionel struktur, der understøtter høj publiceringsfrekvens og kvalitet på tværs af både digitale platforme og print.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet inkludere:

  • Etablere en klar og tydelig ledelsesstil, sætte retning og mål for redaktionen, prioritere opgaver og ressourcer i et dynamisk digitalt miljø.
  • Repræsentere redaktionen udadtil og fremme samarbejdet med andre afdelinger for at sikre en integreret tilgang til magasinets succes.
  • Ansvar for at organisere en redaktionel struktur, der understøtter høj publiceringsfrekvens på tværs af digitale platforme og print.
  • Ansvar for at skabe et harmonisk sammenspil mellem ord og layout, sikre et dynamisk mix i magasinet, og producere fængende forsider.
  • At fungere som mentor for redaktionen inden for journalistisk håndværk, herunder vinkling, kildevalg, og rubrikskrivning, sikre artikler af højeste kvalitet og være den sidste kvalitetskontrol før publicering.
  • Arbejde tæt sammen med marketing for at optimere journalistiske produkter til maksimal salgbarhed, med særlig fokus på content marketing, som driver for abonnementssalg.

Din profil

Den ideelle kandidat til denne rolle har en stærk baggrund i journalistik eller en relateret disciplin, ledelseserfaring fra en redaktionel kontekst, og en demonstreret evne til at balancere kreativitet med kommercielle mål. Du er passioneret omkring sundhed og motion, har en solid forståelse for både printproduktion og ikke mindst digital journalistik, inklusiv SEO og sociale medier.

Dine analytiske færdigheder og fortrolighed med tal er essentielle, da du vil være ansvarlig for at styre og overholde redaktionelle budgetter, samt udnytte data til at drive- og justere den redaktionelle strategi. Du er drevet af resultater og forstår, hvordan man måler succes gennem KPI'er og løbende optimering af indholdsstrategien. Som leder er du inspirerende og coachende, med en evne til at sikre høj kvalitet i redaktionelt indhold gennem kritisk feedback og vejledning i journalistiske teknikker.**

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Christiansen på mail: [email protected] eller telefon: 2020 3736.

Vi har mange fordele

  • Fleksible arbejdstider

  • Gode udviklingsmuligheder

  • Sundhedssikring til dig og din familie

  • Uformel omgangstone

  • Medarbejderforening, kunstklub og motionsrum

  • Pensionsordning

  • Massage-, kantine- og frugtordning

  • +6 ugers ferie

  • Gode transportmuligheder

Om os

Vi skaber medier, som hjælper vores kunder med at få mere ud af deres interesser. Mere ud af livsstilen. Fritidsprojektet. Videnskaben. Og meget mere. Derfor er vores mediebrands også nogle af Nordens mest elskede.

Du kender sikkert en del af dem. Måske har du abonneret på Illustreret Videnskab, Costume, I FORM, Gør Det Selv eller BO BEDRE? Eller har fordybet dig i Historie?

De fleste af vores medie brands udkommer i dag på mange platforme – fra apps, websites, nyhedsbreve og sociale medier til magasiner.

Og mange af vores brands kan du finde i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Holland. Nogle enkelte kommer endda endnu længere omkring.

Så vores medier favner mange interesser. Og vores mediehus samler endnu flere fagligheder. For vi lægger arbejdsplads til branchens dygtigste nørder – og nye kommer hele tiden til i takt med vores digitale transformation og ambitionen om at skabe fremtidens medier.

Hver og en har en vigtig plads: I vores bylines, backoffice, backend – og hvad vi nu ellers finder på, når vi samarbejder på vores kontor på Strandboulevarden i København.

1959 - 1961Palle Fogtdal A/S etableres 1. oktober 1959. Bo Bedre lanceres i 1961

1976Magasinet Gør Det Selv lanceres i 1975 i Danmark og i 1976 i Norge, som det første magasin udenfor Danmark.

1983 - 1984 - 1987Bonnier opkøber 50 % af Palle Fogtdal A/S i 1971 og overtages 100 % i 1983. Magasinet Illustreret Videnskab bliver som den første udgivelse nogensinde lanceret simultant i Danmark, Norge og Sverige i 1984. Finland kommer med to år senere.

1987Magasinet I Form lanceres simultant i de tre skandinaviske lande i 1987. Året efter kommer Finland med.

2001 - 200550 % af forlaget Benjamin opkøbes i 2001 og overtages 100 % i 2009. Magasinet Historie lanceres i Danmark, Norge og Sverige i 2005. Derefter følger Finland i 2007, Letland i 2008, og Holland i 2009.

2015I 2015 lanceres Wype og bogværket En Verden i Krig.

2016LRF Media (nu Allt om Historia AB) opkøbes i 2016. Dette giver 4 historiske titler: Allt om Historia (DK, SE, NO, SF), Populär Historia, Militär Historia, Släktshistoria (SE). Bonnier Publications og Benjamin Medias nye madsite, Måltid, lanceres i 2016.

HR Bonnier Publications | Kontaktperson

Ansøg her
Bonnier Publications A/S

København | On-site
Besøg hjemmeside