Oh oh! Fantastisk! {$ msg.text $} ({$ msg.count $})

Praktikanter til BO BEDRE og Scandinavian Living

  • Ansøgningerne vurderes på løbende basis
  • København
  • Ansøgningerne vurderes på løbende basis
  • København

BO BEDRE og Scandinavian Living søger to praktikanter, der har lyst til at være med til at skabe Danmarks bedste digitale indhold.

Som praktikant på bobedre.dk vil du komme til at skrive om nyt dansk og udenlandsk design, spændende arkitektur, indretningstips, nye produkter fra alverdens producenter, madopskrifter og meget andet. Du vil også få erfaring med vores internationale brand Scandinavian Living, der udkommer i over 20 lande og som er på en spændende digital rejse.

Som digital praktikant på BO BEDRE og Scandinavian Living får du mulighed for at beskæftige dig med vores digitale kanaler og sociale medier. Arbejdet på den digitale redaktion omfavner alt fra produktion af artikler og video til sociale medier som Pinterest, Instagram og Facebook. SEO er også et vigtigt fokusområde for os, og har du erfaring med at optimere indhold til Google, er det et klart plus - men ellers skal du nok få det lært i din praktikperiode.

Vi tilbyder til gengæld en spændende hverdag i et lærerigt miljø i et kreativt og sprælsk mediehus, hvor du har rig mulighed for at føre dine ideer ud i livet, bruge din kreativitet og suge til dig af erfaringer.

Om Bobedre.dk

Bobedre.dk er Danmarks største boligsite, hvor der hver måned er ca. 500.000 unikke brugere og 1 million sidevisninger. Bobedre.dk opdateres løbende med et væld af eksklusive boligsager og -tips, inspirerende artikler samt lækre billeder, der appellerer til vores kernemålgruppe – købekraftige og kvalitetsbevidste forbrugere.

Om Scandinavian Living

Scandinavian Living er Nordeuropas førende magasin om skandinavisk interiør, trends og livsstil. Magasinet udkommer i Holland, Sverige, Tyskland samt i en international udgave, mens vi digitalt er på en spændende vækstrejse, der kun bliver vildere.

Praktisk

Praktikstillingen strækker sig over fem til seks måneder, er ulønnet og skal være en del af dit uddannelsesforløb. Praktikstillingen omfatter 25-37 timer om ugen alt efter skolegang og fritidsarbejde. Vi søger praktikanter til start i januar eller februar 2022.

BO BEDRE og Scandinavian Living er en del af Benjamin Media, som er en del af Bonnier Publications og vi holder til på Strandboulevarden, Østerbro.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte digital redaktør Anna Løwe på [email protected] eller international digital redaktør Iben Tendal på [email protected]

Søg stillingen

Lyder det som noget for dig, så send en ansøgning og dit CV + eventuelt relevante resultater eller produkter, ved at klikke ”Ansøg her”.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende.

Vi har mange fordele

  • Dynamisk international koncern

  • Uformel omgangstone

  • Gode udviklingsmuligheder

  • Pensionsordning

  • Sundhedssikring

  • 6 ugers ferie

  • Medarbejderforening, kunstklub og motionsrum

  • Massage-, kantine- og frugtordning

  • Gode transportmuligheder

  • Medarbejderforening

  • Massage- og kantineordning

  • 6 ugers ferie

Om os

Bliv en del af et moderne mediehus i udvikling

Benjamin Media er en del af Bonnier Publications A/S

Vi er et af Nordens førende mediehuse og har base i København, Danmark. Her har vi også content marketing-bureauet Benjamin Creative, som er en enhed i Benjamin Media. Tilsammen udgør vi et moderne mediehus med en ambition om at “connect through stories" og udvikle vores brands og produkter til glæde for læsere, brugere og annoncører.

Benjamin Media producerer en række mediebrands: Bo Bedre, Scandinavian Living, Nordic Living, Bolig Magasinet, Bolig Pluss, Costume, Costume Living, Bil Magasinet, Magasinet Liv, Tara ogWoman. Alle disse bliver udgivet af selskabet Bonnier Publications International.

Vi deler hus og ambitioner med resten af Bonnier Publications A/S, som blandt andet tæller mediebrands som Illustreret Videnskab, Historie, Gør Det Selv, iForm, Digital Foto.

1959 - 1961Palle Fogtdal A/S etableres 1. oktober 1959. Bo Bedre lanceres i 1961

1976 Magasinet Gør Det Selv lanceres i 1975 i Danmark og i 1976 i Norge, som det første magasin udenfor Danmark.

1983 - 1984 - 1987Bonnier opkøber 50 % af Palle Fogtdal A/S i 1971 og overtages 100 % i 1983. Magasinet Illustreret Videnskab bliver som den første udgivelse nogensinde lanceret simultant i Danmark, Norge og Sverige i 1984. Finland kommer med to år senere.

1987Magasinet I Form lanceres simultant i de tre skandinaviske lande i 1987. Året efter kommer Finland med.

2001 - 200550 % af forlaget Benjamin opkøbes i 2001 og overtages 100 % i 2009. Magasinet Historie lanceres i Danmark, Norge og Sverige i 2005. Derefter følger Finland i 2007, Letland i 2008, og Holland i 2009.

2015I 2015 lanceres Wype og bogværket En Verden i Krig.

2016LRF Media (nu Allt om Historia AB) opkøbes i 2016. Dette giver 4 historiske titler: Allt om Historia (DK, SE, NO, SF), Populär Historia, Militär Historia, Släktshistoria (SE). Bonnier Publications og Benjamin Medias nye madsite, Måltid, lanceres i 2016.

HR Bonnier Publications | Kontaktperson

Ansøg her
Benjamin Media

København
Besøg hjemmeside