Oh oh! Fantastisk! {$ msg.text $} ({$ msg.count $})

Head of Agency Sales - idenyt og Gør Det Selv (DK)

  • Ansøgningerne vurderes på løbende basis
  • København
  • Ansøgningerne vurderes på løbende basis
  • København

Vi søger en Head of Agency Sales / Teamleder med solid erfaring fra mediebranchen.

Du vil få ansvaret for salget til mediebureauer, så erfaring og gode relationer på bureauerne vil blive vægtet højt.

Du skal samtidig være den drivende kraft for salgsteamet. Dette inkluderer koordinering af indsatser, planlægning af salgsmøder og rapportering.

I det hele taget skal du bidrage til implementeringen af teamets samlede salgsstrategi for vores brands; idenyt og Gør Det Selv, samt Vi i Villa i Norge.

Der er tale om overvejende fokus på digitalt salg, så erfaring med dette er afgørende.

idenyt.dk er et af Danmarks største hus- og have sites med 2,25 millioner brugere og 17,3 millioner sidevisninger om året. Vi er ejet af Bonnier Publications A/S og vi holder til på Strandboulevarden på Østerbro.

Din rolle:

Du vil være resultatansvarlig for salg til mediebureauerne.

Du vil være ansvarlig for løbende planlægning af salgsrelaterede aktiviteter, afholdelse af salgsmøder for teamet, strategisk planlægning, implementering af strategi, udvikling og optimering af salget.

Din profil:

  • Vi søger dig, som har erfaring indenfor arbejdet med mediesalg og bureauer.
  • Du brænder for at opnå gode resultater og trives med at arbejde hen imod klare mål. Du formår at overholde deadlines og klar og direkte kommunikation er vigtig for dig.
  • Du er god til at opbygge relationer både internt og eksternt. En af dine andre styrker er rapportering og dokumentation af dine og andres resultater. Du har prøvet kræfter med rollen som Teamleder i en tidligere stilling.
  • Som person er du engageret, har et højt tempo, er selvkørende og trives med udfordringer. Gennem din dokumenterede salgserfaring har du lært at forstå de psykologiske aspekter af vellykket og succesfuldt salg.

Vi tilbyder:

  • Et varieret og spændende job med mange interne og eksterne kontakter

  • Deltagelse i udviklingen og forbedringen af samarbejdet mellem os og vores eksterne samarbejdspartnere

  • Et inspirerende og kreativt arbejdsmiljø

  • Spændende muligheder i et professionelt hus

  • Og så har vi en lækker frokostordning med stort fokus på sundhed og økologi, massageordning, sundhedssikring, sociale aktiviteter og meget andet.

Ansøgning:

Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Du ansøger via linket øverst.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgsdirektør Gitte Højbjerg på mobil 25 70 40 74.

Vi har mange fordele

  • Dynamisk international koncern

  • Uformel omgangstone

  • Gode udviklingsmuligheder

  • Pensionsordning

  • Sundhedssikring

  • 6 ugers ferie

  • Medarbejderforening, kunstklub og motionsrum

  • Massage-, kantine- og frugtordning

  • Gode transportmuligheder

  • Medarbejderforening

  • Massage- og kantineordning

  • 6 ugers ferie

Om os

Bonnier Publications A/S er en del af Bonnier Group – Nordens førende mediekoncern med ca. 175 selskaber fordelt på 21 lande

Bonnier Publications har hovedsæde på Strandboulevarden i København. Vi er en medievirksomhed, hvis aktiviteter omfatter trykte og digitale magasiner, bogserier, apps, websites og forskellige digitale tjenester. Vi får vores indtægter fra annoncesalg, løssalg og især salg af abonnementer.

Vores speciale er cross border publishing, som betyder, at vi skriver de fleste af vores tekster på dansk og oversætter og bearbejder materialet, så det kan udgives på mange sprog. Vi står bag mere end 40 brands, som udkommer i op til 6 lande.

Blandt vores mest kendte titler findes bl.a. Illustreret Videnskab, Historie, Populär Historia, Släkthistoria, Militär Historia, I Form, Aktiv Træning, Digital Foto, Komputer for alle og Gør Det Selv.

Vores kerneprodukt er trykte og digitale magasiner, men vi har stor succes med mange vidt forskellige formidlingsformer fx bogserier, læserrejser og apps.

1959 - 1961Palle Fogtdal A/S etableres 1. oktober 1959. Bo Bedre lanceres i 1961

1976 Magasinet Gør Det Selv lanceres i 1975 i Danmark og i 1976 i Norge, som det første magasin udenfor Danmark.

1983 - 1984 - 1987Bonnier opkøber 50 % af Palle Fogtdal A/S i 1971 og overtages 100 % i 1983. Magasinet Illustreret Videnskab bliver som den første udgivelse nogensinde lanceret simultant i Danmark, Norge og Sverige i 1984. Finland kommer med to år senere.

1987Magasinet I Form lanceres simultant i de tre skandinaviske lande i 1987. Året efter kommer Finland med.

2001 - 200550 % af forlaget Benjamin opkøbes i 2001 og overtages 100 % i 2009. Magasinet Historie lanceres i Danmark, Norge og Sverige i 2005. Derefter følger Finland i 2007, Letland i 2008, og Holland i 2009.

2015I 2015 lanceres Wype og bogværket En Verden i Krig.

2016LRF Media (nu Allt om Historia AB) opkøbes i 2016. Dette giver 4 historiske titler: Allt om Historia (DK, SE, NO, SF), Populär Historia, Militär Historia, Släktshistoria (SE). Bonnier Publications og Benjamin Medias nye madsite, Måltid, lanceres i 2016.

HR Bonnier Publications | Kontaktperson

Ansøg her
Bonnier Publications A/S

København
Besøg hjemmeside