Oh oh! Fantastisk! {$ msg.text $} ({$ msg.count $})

Studentermedhjælper til Bonniers SEO-team

  • Ansøgningerne vurderes på løbende basis
  • Ansøgningerne vurderes på løbende basis

Bonnier Publications søger en velskrivende tekstforfatter til produktion af søgemaskine-optimeret digitalt indhold.

Vi søger en udadvendt studentermedhjælper til vores velfungerende team af SEO-eksperter bestående af 3 fuldtidsansatte.

Du vil som studentermedhjælper indgå som et fuldgyldigt medlem af teamet og få opgaver og ansvar i overensstemmelse med dine kompetencer. Det er en stilling, hvor din indsats gør en forskel, og dine opgaver har ægte værdi for virksomheden og vores kunder.

Der følger en grundig oplæring med i jobbets forskellige funktioner. Du behøver derfor ikke at være flyvefærdig i alle aspekter af arbejdet. Det vigtigste er, at du skriver godt, samtidig med at du har sans og interesse for det tekniske i et website og for online marketing generelt.

Du bør også være udadvendt af natur, da jobbet involverer kundekontakt. Du er desuden konkurrenceminded og elsker sporten i at overvåge, hvordan vores indhold klarer sig på Google.

Vi forestiller os, at du er i gang med en lang eller en mellemlang uddannelse, da vi håber på et længerevarende samarbejde. Vi tilbyder 15 - 20 timer om ugen, og arbejdet vil fysisk foregå hos Bonnier Publications A/S på Strandboulevarden 130 på Østerbro.

Primære arbejdsopgaver:

  • Tekstforfatning
  • Overvåge vores kunders SEO-performance
  • Konkurrentanalyse
  • Optimering af eksisterende indhold
  • Analyse af links
  • Outreach aktiviteter

Kvalifikationer:

  • Skriver fejlfrit og levende dansk
  • Er lærenem og lærevillig
  • Har et vist kendskab til søgemaskineoptimering
  • Arbejder detaljeorienteret i højt tempo med mange deadlines
  • Suger ny viden og erfaring til dig med godt humør
  • Tager ansvar og arbejder selvstændigt, når det er påkrævet

Fordele (ikke krav):

  • Kendskab til Google Analytics
  • Kendskab til Keyword Planner eller andre søgeordsværktøjer
  • Kendskab til Excel/Google Sheets
  • Forståelse af HTML/CSS
  • Navigerer sikkert i et CMS

Vi tilbyder:

  • Et dynamisk og spændende arbejdsmiljø i et velfungerende team
  • Værdiskabende arbejdsopgaver inden for et område i vækst
  • Gode fysiske rammer tæt på offentlig transport
  • Fleksible arbejdstider
  • Løn: 127,50 kr. i timen plus feriepenge

Stillingsopslaget tages ned, når vi har fundet den rette kandidat. Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning snarest muligt ved at klikke på “Ansøg her” øverst på siden.

Da det er et krav, at du er under uddannelse, vil vi bede dig indlede din ansøgning med at oplyse, hvilket studie du er tilknyttet.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Head of SEO Martin Jeppesen på [email protected] eller SEO Redaktør Mikkel Hede på [email protected].

Vi har mange fordele

  • Dynamisk international koncern

  • Uformel omgangstone

  • Gode udviklingsmuligheder

  • Pensionsordning

  • Sundhedssikring

  • 6 ugers ferie

  • Medarbejderforening, kunstklub og motionsrum

  • Massage-, kantine- og frugtordning

  • Gode transportmuligheder

  • Medarbejderforening

  • Massage- og kantineordning

  • 6 ugers ferie

Om os

Bonnier Publications A/S er en del af Bonnier Group – Nordens førende mediekoncern med ca. 175 selskaber fordelt på 21 lande

Bonnier Publications har hovedsæde på Strandboulevarden i København. Vi er en medievirksomhed, hvis aktiviteter omfatter trykte og digitale magasiner, bogserier, apps, websites og forskellige digitale tjenester. Vi får vores indtægter fra annoncesalg, løssalg og især salg af abonnementer.

Vores speciale er cross border publishing, som betyder, at vi skriver de fleste af vores tekster på dansk og oversætter og bearbejder materialet, så det kan udgives på mange sprog. Vi står bag mere end 40 brands, som udkommer i op til 6 lande.

Blandt vores mest kendte titler findes bl.a. Illustreret Videnskab, Historie, Populär Historia, Släkthistoria, Militär Historia, I Form, Aktiv Træning, Digital Foto, Komputer for alle og Gør Det Selv.

Vores kerneprodukt er trykte og digitale magasiner, men vi har stor succes med mange vidt forskellige formidlingsformer fx bogserier, læserrejser og apps.

1959 - 1961Palle Fogtdal A/S etableres 1. oktober 1959. Bo Bedre lanceres i 1961

1976 Magasinet Gør Det Selv lanceres i 1975 i Danmark og i 1976 i Norge, som det første magasin udenfor Danmark.

1983 - 1984 - 1987Bonnier opkøber 50 % af Palle Fogtdal A/S i 1971 og overtages 100 % i 1983. Magasinet Illustreret Videnskab bliver som den første udgivelse nogensinde lanceret simultant i Danmark, Norge og Sverige i 1984. Finland kommer med to år senere.

1987Magasinet I Form lanceres simultant i de tre skandinaviske lande i 1987. Året efter kommer Finland med.

2001 - 200550 % af forlaget Benjamin opkøbes i 2001 og overtages 100 % i 2009. Magasinet Historie lanceres i Danmark, Norge og Sverige i 2005. Derefter følger Finland i 2007, Letland i 2008, og Holland i 2009.

2015I 2015 lanceres Wype og bogværket En Verden i Krig.

2016LRF Media (nu Allt om Historia AB) opkøbes i 2016. Dette giver 4 historiske titler: Allt om Historia (DK, SE, NO, SF), Populär Historia, Militär Historia, Släktshistoria (SE). Bonnier Publications og Benjamin Medias nye madsite, Måltid, lanceres i 2016.

HR Bonnier Publications | Kontaktperson

Ansøg her