Oh oh! Fantastisk! {$ msg.text $} ({$ msg.count $})

Bogholder til Compta ApS

  • Ansøg senest: 9. juli 2021
  • Fredericia
  • Ansøg senest: 9. juli 2021
  • Fredericia

Compta ApS søger en selvstændig bogholder til en deltids- eller fuldtidsstilling. Trives du med ansvar i et mindre team og mange spændende finansielle opgaver indenfor regnskab, så har vi jobbet til dig her.

Du vil få et bredt ansvarsområde i dagligdagen, der indebærer at supportere flere forskellige kunder med bogholderi og finansielle opgaver. Da din dagligdag vil være præget af mange forskellige opgaver, også ude af huset, kan du se dig selv i et fleksibelt arbejdsmiljø, samtidig med at du opretholder gode kunderelationer med din venlige tilgang til mennesker.

Som bogholder hos Compta ApS bliver nogle af dine ansvarsområder, at

  • Bogføre i forskellige systemer, såsom C5, e-conomic, Business Central m.fl.
  • Håndtere løn, primært for funktionærer samt timelønnede i mindre omfang
  • Ansøge om forskellige former for lønrefusion
  • Angive moms og lønsumsafgift
  • Foretage diverse afstemninger
  • Opstille mindre månedsregnskaber og årsregnskaber

Dine kvalifikationer

Du har en uddannelse indenfor regnskab eller økonomi og har flere års erfaring med en bred palette af opgaver i økonomi- eller regnskabsafdelinger. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra et revisionskontor men ikke et krav.

Som person er du smilende, imødekommende og tillidsvækkende, og du møder dine kollegaer og kunder med en hjælpende hånd og god energi. Du har et roligt mindset, du er kvalitetsbevidst og har en god evne til at fordybe dig i dine opgaver. Du har en naturlig god finansiel indsigt, en struktureret og proaktiv tilgang til dine opgaver, og du kan prioritere din tid i hverdagen.

Du har kørekort og egen bil, som du bruger, når du skal besøge dine kunder. Til dette følger en tilskudsordning. Du behersker engelsk på almindeligt brugerniveau.

Hvad tilbyder vi?
I Compta ApS er vi tre ansatte, og vi glæder os til at byde dig velkommen. Vi holder til i Videnparken, som er et stort kontorfællesskab, hvor der afholdes fælles arrangementer og udflugter, som vi gerne deltager i.

Balancen mellem arbejde og familieliv er vigtig for os, og derfor tilbyder vi, at du tilrettelægger din egen tid, så det passer bedst for dig.

Når du får jobbet, bliver du en del af en virksomhed, der gerne udvikler sig sammen med dig, og du har derfor gode fremtidsmuligheder hos os.

Kontakt
Ansøgninger bliver behandlet løbende og håndteret af OptimumHR, så hvis vi har fanget din interesse, opfordrer vi dig til at søge snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Naja. Kontaktoplysninger findes nederst i opslaget.

Vi har mange fordele

  • Vi prioriterer en god work-life balance

  • Du har mulighed for at arbejde selvstændigt

  • Du strukturerer din egen tid

  • Du har en fremtid i Compta

  • Du bliver en del af et godt kollegasammenhold

Om os

Compta ApS tilbyder assistance indenfor regnskabsmæssige, økonomiske og finansielle forhold.
Helene Hempler, administrerende direktør og ejer, blev statsautoriseret revisor i år 2000, og har mange års erfaring fra både store og små virksomheder. Hos Compta ApS lægger vi særligt vægt på ligeværdig of let forståelig kommunikation, god sparring og værdifuld hjælp til din virksomhed og kvalitet i arbejdet.

Navnet, Compta, er vi stolte af. Ordet betyder, at man kan regne, og at man kan regne med nogen, hvilket leder tankerne hen på kompetencer. Og det er netop sådan, vi gerne vil fremstå. Som en kompetent virksomhed, man kan regne med.

Naja Gundelach-Taabbel Jensen | Kontaktperson

Ansøg her
Compta

Fredericia
Besøg hjemmeside