Oh oh! Fantastisk! {$ msg.text $} ({$ msg.count $})

Erhvervssælger til Autohuset Vestergaard i Nærum

  • Ansøg senest: 26. maj 2021
  • Nærum
  • Ansøg senest: 26. maj 2021
  • Nærum

Er du en dårlig taber, så kig her...

Er du, som os, passioneret omkring biler og har ambitionen om at skabe det bedste erhvervscenter for varebiler, så er det dig, vi mangler på holdet.

I dag har vi et solidt fundament, en stærk kundebase og flere af de mest efterspurgte produkter i markedet. Med dig på holdet er det vores ambition at kickstarte salget og øge vores markedsandele for vores store varebilsprogram.

Hvor du i dag primært skal sælge Nissan og Renault, bliver du en del af et stærkt bilhus, hvor vi samarbejder på tværs om andre mærker bl.a. Ford; Opel & Peugeot.

Det er derfor vores mission, at vi sammen udbygger vores position som Danmarks førende leverandør og servicepartner af transportløsninger målt på kundetilfredshed og lønsomhed.

ARBEJDSOPGAVER

  • Salg af nye og brugte varebiler og finansiering
  • Kundebetjening - med fokus på opsøgende B2B salg
  • Fremtidsplanlægning af salgsstrategi
  • Diverse administrative opgaver, herunder leasing og udløbslister mv.

Dine kvalifikationer

Du har flere års erfaring som B2B- eller erhvervssælger og er fortrolig med canvassalg. Du har solid erfaring omkring salgsprocesser og kender til forskellige financieringsløsninger. Du arbejder struktureret og er dygtig til at fremtidsplanlægge og skabe overblik. Du har flair for tal og beregning og arbejder helt ubesværet i IT systemerne og med Excel.

  • Vi tror på, at tilfredse medarbejdere skaber de bedste resultater. Derfor er den måske vigtigste parameter for, at du lykkedes i rollen, at vi sammen viderefører det gode arbejdsmiljø.

Som erhvervssælger kender du til vigtigheden af at skabe langvarige relationer, da du ligesom os ved, at disse er nøglen til de bedste resultater.

VELKOMMEN TIL

Du bliver tilbudt en fast god grundløn, provision og en attraktiv bil-ordning. Du får mange kolleger på tværs af landet, som alle er nogle af de dygtigste erhvervssælgere i Danmark. Vores størrelse som en af Danmarks største private bilhuse giver os mange muligheder internt, og vi ser gerne, vores medarbejdere kan udvikle sig, både fagligt men bestemt også personligt. Vi har interne uddannelser, der giver dig øget faglighed og en rejse i din personlige udvikling. Grundet vores størrelse anerkender vi, at det kan være svært at kende alle sine kollegaer, når vi spreder os geografisk fra Horsens til Hillerød. Derfor holder vi hvert andet år en kæmpe fest, hvor du har mulighed for at hilse og skabe relationer på tværs af vores mange afdelinger. Det er kun én af mange sociale arrangementer, vi jævnligt holder.

Vi er ikke bange for at sige, hvilke forventninger vi har til dig som medarbejder, og ligeledes sætter vi pris på, at du fortæller, hvilke ambitioner du har. Hvad enten det er ambitioner om specialistrolle eller som direktør, så vil vi give dig de absolut bedste rammer til, at du kan forfølge din drøm.

Vi har mange fordele

  • Et stærkt fællesskab

  • Fokus på personlig udvikling

Om os

Autohuset Vestergaard A/S, Personvogne er blandt landets største bilvirksomheder. Vi har autoriseret salg af 12 bilmærker - Volvo, Renault, KIA, Ford, Peugeot, Mazda, Opel, Dacia, Nissan, Fiat, Jeep® og Alfa Romeo. Vi er repræsenteret med 10 filialer - fordelt på Fyn og i trekantområdet, samt Horsens og i Nordsjælland. Autohuset Vestergaard beskæftiger cirka 450 medarbejdere og sælger årligt mere end 15.000 nye og brugte biler.

Vi er specialister inden for person- og varebiler til private og erhvervsdrivende. Autohuset Vestergaard skræddersyer en løsning, der matcher netop dit behov. Hvad end du ønsker at lease eller eje, så har vi løsningen til dig.

Alle vores værksteder er ISO-certificerede og bemandet med top professionelle medarbejdere, der sikrer optimal pleje af din bil, uanset om det gælder service, reparation eller skadearbejde.

Hos Autohuset Vestergaard er det vores målsætning, at skabe langsigtede relationer med vores kunder. I vores daglige arbejder bestræber vi os altid på at yde den indsats, der skal til, for at vi opnår yderst tilfredse kunder.

01-05-1983Hans Vestergaard og forretningspartner Pagh Sørensen overtager Volvo person -og lastvogne i Vejle og Fredericia.

01-09-1991Hans Vestergaard sætter en ny vision for Autohuset Vestergaard

01-04-2014Autohuset Vestergaard Åbner sin første afdeling på Sjælland

06-02-2017Jesper Wang udnævnes til adm. direktør for Autohuset Vestergaard A/S Personvogne

Thomas Dyrekær | Kontaktperson

Ansøg her
Autohuset Vestergaard Personvogne

Nærum
Besøg hjemmeside