{$ msg.text $}

Senior UX Consultant

  • Ansøgningerne vurderes på løbende basis
  • Aarhus
  • Ansøgningerne vurderes på løbende basis
  • Aarhus

Vil du være med til at udtænke og forme brugeroplevelsen i forretningskritiske, digitale løsninger for nogle af Danmarks mest spændende virksomheder? Så er du måske vores nye Senior UX Consultant.

Hos Creuna bygger vi digitale løsninger for nogle af Danmarks største virksomheder, og forretningsforståelse og den digitale tilgang er kendetegnende for alt, hvad vi laver. Som Senior UX’er hos Creuna kommer du med helt ind til kernen af kundens forretning, og du kommer til at udtænke og forme interaktionen i forretningskritiske, digitale løsninger.

Hvem er du?

Du har min. 3-5 års erfaring med at designe brugeroplevelser og er fokuseret på at skabe værdi i tæt samspil med team og kunde. Du har øje for både slutbrugeren og for kundens forretning og ved, hvordan du kombinerer de to. Du er en dygtig håndværker og har fuldstændig styr på din UX-værktøjskasse, og kan samtidig tage en mentorrolle overfor mindre erfarne kollegaer. Du har en bred pallette af konsulent-egenskaber og er rutineret i at facilitere workshops til behovs- og forretningsafklaring. Og så er du god til at videreformidle den viden, du har indsamlet, til dit team og til kunden med swung og selvtillid.

Du har god situationsfornemmelse og ved, hvornår du skal køre med noget selv, og hvornår du skal uddelegere, og du tror helt ægte på, at vi som team spiller hinanden gode. Du er motiveret af at yde dit fagligt bedste inden for alle mulige og nogle gange lidt umulige rammer, og du ser begrænsninger i budget, teknik og den virkelige verden som sjove udfordringer i stedet for snærende grænser for din kunstneriske frihed.

Du skal have lysten og energien til at tage et stort ansvar. Det er nemlig dig, der skal kunne formidle og argumentere fagligt for dine leverancer til vores kunder og piske en begejstret stemning op omkring dem.

Din rolle hos Creuna

Hos Creuna kombinerer du input fra kunden og kundens brugere, og oversætter dem til koncepter,wireframes og prototyper. Du strømliner brugerrejsen for kunder med komplekse forretninger og mange forskelige touchpoints. Du tager ejerskab over hele brugeroplevelsen og samarbejder tæt med både team og kunde ift. at få skabt det rigtige produkt med den rigtige brugeroplevelse.

Det er ikke afgørende for os, hvad dit foretrukne værktøj er, men nogle af dine kommende kollegaer bruger Sketch, Figma, Photoshop og lige så ofte papir. Du udtænker informationsarkitektur og laver interaktionsdesign, der ud over at understøtte forretningsmål, er dejligt at bruge og skiller sig ud fra mængden af leverpostejen på internettet.

Dine opgaver kan f.eks. være:

  • Workshop-facilitering, participatory design praksis mv.
  • Customer Journey og Touch Point Mapping
  • User research/Customer Insights (Kvalitativ og/eller kvantitativ)

  • Modne userstories i tæt samarbejde med teamet og kunden

  • Wireframing og sketching

Hvad kan vi tilbyde dig?

Vi er naturligvis konkurrencedygtige på løn, pension osv., for hvis du er den, vi leder efter, så er du dygtig. Frokostordningen er god, ja bevares. Kaffen ligeså. Og vi har nogle virkelig dejlige og lyse lokaler midt i centrum af Aarhus.

Men hvis du er den vi leder efter, så vil du først og fremmest vælge Creuna til, fordi du kommer på hold med nogle dygtige kollegaer. Som inspirerer dig. Som udfordrer dig. Og som du kan grine med – også når der er travlt. For det er der indimellem.

Du bliver en del af en social, loose, ambitiøs no-bullshit-kind-of kultur, hvor det er fedt at være – både i og uden for arbejdstiden. Der er masser af ansvar at få for dig, der tager det. Og masser af spændende projekter at gå ombord i.

Kan du se dig selv i jobbet?

Så send straks din ansøgning afsted sammen med dit CV og andet relevant materiale. Vil du vide mere om jobbet, så kontakt HR Manager Helle Sandmann på helle.sandmann@creuna.dk.

Om os

Lad os bare være ærlige. Vi tror ikke, at du vågner op med hede drømme om sammenhængende, digitale økosystemer. Til gengæld håber vi, at du drømmer om at skabe de absolut bedste oplevelser for jeres kunder. Og det er heldigt, for skal vi oversætte, det vi laver til almindeligt dansk, så er det netop det.

Vi hjælper typisk vores kunder inden for tre områder. Vi udvikler digitale strategier, der giver jeres CFO ro i maven, jeres salgsdirektør et smøret smil og jeres marketingchef en lidt rankere ryg. Vi bygger digitale platforme i alle afskygninger: fra kreative kampagnesites med wow-faktor til komplekse selvbetjeningsløsninger med millioner af varenumre. Og vi hjælper med at udtænke og skabe digitale produkter og services, der sikrer, at I skiller jer ud fra mængden og sætter lavpris-konkurrenter til vægs.

Helle Sandmann | Kontaktperson

Ansøg her