{$ msg.text $}

Kommunikations- og marketingpraktikant til efteråret 2020

  • København
  • København

Om du studerer kommunikation, marketing, it eller gamle filosoffer, er ikke så vigtigt for os. Det vigtigste er, at du er studerende og håber på at komme til at arbejde med kommunikation og marketing, når du er færdig med bøgerne.

5 ting, du får ud af en praktik hos os

  • Du bliver en haj til Facebook: Du lærer at målrette annoncer knivskarpt og at skrive dem, så din modtager får tics i klikfingeren.
  • Du slipper for efteruddannelse i online marketing: Segmentering af nyhedsbreve, SEO, mail automation, blogs, video – du behøver ikke blive ekspert i det hele. Du byder bare ind på de ting, du interesserer dig for.
  • Du lærer at skrive, så der står røg op fra tastaturet: Pressemeddelelser, printannoncer, webtekster, you name it. Du kan prøve kræfter med det hele her.
  • Du får lov at løbe med dit eget projekt: Det kan være inden for alt fra kommunikationskampagner over performance marketing til konceptudvikling, SEO og digital marketing. Det finder vi ud af sammen.
  • Du får løn, gratis frokost og sodavand: Og dygtige, søde og sjove kollegaer, der er klar til at lære dig alle mulige fede tricks.

Dine kvalifikationer

Din studieretning er som nævnt ikke så vigtig for os, så længe du ønsker en fremtid inden for kommunikation og marketing. Vi ser gerne, at du er nogenlunde IT-vant. Og hvis ikke du er, skal du i hvert fald ikke være bange for at lære nye IT-systemer at kende. Dem har vi nemlig en del af. Det er også en fordel, at du er flydende i mundtlig såvel som skriftlig engelsk, da mange møder vil være på engelsk.

Det praktiske

Praktikken er 30-37 timer om ugen fra august 2020 til december 2020/januar 2021, og vi er fleksible ift. studieorienterede opgaver. Vi forventer, at du minimum kan være i praktik i fire måneder.
Under din praktik tilbyder vi dig gratis frokost, kaffe og sodavand, og du har også mulighed for at få erkendtlighed i forbindelse med praktikken. Tidligere praktikanter er i øvrigt fortsat hos os som studentermedhjælpere. Vi bor på Esplanaden 8A i København K.

Har vi ikke skræmt dig væk endnu?

Så send dit CV og nogle ord om dig selv. Så kan det være, vi ses til en kop af vores udmærkede kaffe.

Om os

Clio udvikler læringsteknologi ud fra et ønske om at ville gøre alle børn klogere. Vi har siden 2006 skabt innovative services og differentierende redskaber til undervisningen samt 45 interaktive læringsplatforme til alle fag i grundskolen. Vi bygger vores arbejde på erfaringer fra landets klasseværelser samt den nyeste viden inden for teknologi og didaktik. I dag bliver vores læringsteknologi brugt af mere end 750.000 elever og 80.000 lærere.


Nadia Bach Andersen | Kontaktperson

Ansøg her