{$ msg.text $}
Studentermedhjælper - medvært YouTube
Ansøg her

Industri

Mediekoncern

Kategori

Andre

Erfaring

Indgangsniveau

Ansøgningerne vurderes på løbende basis

Placering: København

Besøg hjemmeside

Kontaktperson
HR Bonnier Publications

Jobbeskrivelse

Skal du være det næste store YouTube-fænomen? Vi søger en medvært til Illustreret Videnskabs svenske YouTube-kanal.

Er du en god formidler, interesserer du dig for videnskab og taler du flydende svensk? Så kan du blive medvært på Illustreret Videnskabs svenske YouTube-kanal.

Illustreret Videnskabs YouTube-kanal har haft stor succes i Danmark, hvor kanalen tidligere har fået positiv medieomtale på blandt andet Vice og Kulturen på P1.

Sidste år lancerede vi endnu en kanal i Sverige, som også allerede er blevet meget populær.

Derfor søger vi endnu en vært.

Hver uge udgiver vi et nyt afsnit om et spændende emne, og her kan du være med til at udvikle, brainstorme og researche på nye emner i det omfang du kan og vil.

Der er tale om en studenterstilling på cirka 10-20 timer om ugen, vi er fleksible i forhold til timeantal. Du skal arbejde på Strandboulevarden på Østerbro i København.

Vi stiller ikke krav til uddannelsesretning - det vigtigste er, at du er en god formidler.


Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Formidle spændende indhold på svensk i et fængende sprog
  • Omskrive artikler fra Illustreret Videnskab til video-manuskripter
  • I nogle tilfælde oversætte manuskripter fra dansk til svensk.


Vi forventer, at du:

  • Er en stærk formidler både skriftligt og mundtligt på svensk
  • Føler dig komfortabel foran et kamera
  • Kan formidle et budskab på en let og fængende måde
  • Kan foretage skriftlige oversættelser fra dansk til svensk
  • Har minimum et år tilbage af din uddannelse.


Vi tilbyder:

  • Engagerede kollegaer og ledere
  • En vigtig rolle i et spændende projekt
  • Personalegoder - bl.a. Motionsrum, kantine og frugtordning.
  • En timeløn på kr. 125,00 + feriepenge.

I rekrutteringsprocessen vil vi bede dig om at læse et kort manuskript op (ca. 1 min), som du vil blive bedt om at sende ind til os.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV med vellignende foto via linket. Vi behandler ansøgningerne og indkalder løbende til samtale så send gerne din ansøgning allerede i dag.


Tag et kig på:

Illustreret Videnskab Danmark YouTube-kanal: https://bit.ly/2MW7IcI

Omtale i VICE: https://bit.ly/2WMrBap

Om os

Bonnier Publications A/S er en del af Bonnier Group – Nordens førende mediekoncern med ca. 175 selskaber fordelt på 21 lande

Bonnier Publications har hovedsæde på Strandboulevarden i København. Vi er en medievirksomhed, hvis aktiviteter omfatter trykte og digitale magasiner, bogserier, apps, websites og forskellige digitale tjenester. Vi får vores indtægter fra annoncesalg, løssalg og især salg af abonnementer.

Vores speciale er cross border publishing, som betyder, at vi skriver de fleste af vores tekster på dansk og oversætter og bearbejder materialet, så det kan udgives på mange sprog. Vi står bag mere end 40 brands, som udkommer i op til 6 lande.

Blandt vores mest kendte titler findes bl.a. Illustreret Videnskab, Historie, Populär Historia, Släkthistoria, Militär Historia, National Geographic, I Form, Aktiv Træning, Digital Foto, Komputer for alle og Gør Det Selv.

Vores kerneprodukt er trykte og digitale magasiner, men vi har stor succes med mange vidt forskellige formidlingsformer fx bogserier, læserrejser og apps.

Ansøg her