{$ msg.text $}

Grafisk Assistent - Gør Det Selv

  • Ansøgningerne vurderes på løbende basis
  • København
  • Ansøgningerne vurderes på løbende basis
  • København

Magasinet Gør Det Selv søger en assistent til at hjælpe vores grafikere. Så hvis du er en ørn med en computer, har ordenssans og kan rubbe neglene, er det måske dig, vi leder efter.

Om du har opnået dine computer-skills ved at lege med videoredigering, rode med programmering eller ved at spille Counter Strike er ikke så afgørende. Det kan også være, at du har en kontoruddannelse eller en teknisk baggrund. Det vigtigste er, at du er dygtig og hurtig med en computer. Helst så dygtig, at du i løbet af nogle uger kan lære at begå dig i Adobe InDesign, som er det program, vores grafikere benytter.

Vores grafiske afdeling består af to erfarne grafikere, der layouter magasinet Gør Det Selv. Som grafisk assistent skal du færdiggøre de designs, som layouterne laver. Du skal sætte fotos og illustrationer ind, typografere tekster og i det hele taget sørge for, at alle elementer på siderne står, som de skal. For at kunne det skal du selvfølgelig lære alle detaljerne i InDesign, men den kreative del skal du ikke bekymre dig om. Det klarer grafikerne selv.

Uanset om du kender til InDesign eller ej, sørger vi for en grundig oplæring, så du er klædt på til at løse de opgaver, vi stiller dig.

Udover computer-skills kræver arbejdet som grafisk assistent ordenssans og grundighed. Der er mange detaljer at holde styr på i et layout, og der er mange grafiske regler, der skal overholdes.

Gør Det Selv er som navnet antyder et magasin for gør det selv-folket, der går op i at bygge, reparere og renovere i deres boliger. Magasinet udkommer hver tredje uge i Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende fuldtidsjob på 37,5 timer om ugen inkl. frokostpause
  • Medlemskab af en velfungerende og hårdtarbejdende redaktion med en entusiastisk, humoristisk og god atmosfære.
  • 6 ugers ferie, flextid samt fri mellem jul og nytår.
  • Diverse personalegoder, fx adgang til motionsrum, kantine og frugtordning mm.

På redaktionen er vi 14 medarbejdere, der holder til i lyse, lækre lokaler på Østerbro. Vi er en broget flok, der blandt andet tæller en fyr med fipskæg, 5 tatoverede arme, en tidligere elite-håndboldspiller, firmaets tillidsmand, en småbørnsmor fra Østerbro, en uddannet slagter og en tidligere guldsmed.

Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Du ansøger via linket øverst. Vedhæft din ansøgning og dit CV som pdf.

Vi har mange fordele

  • Dynamisk international koncern

  • Uformel omgangstone

  • Gode udviklingsmuligheder

  • Arbejdstid på 37,5 timer ugentligt inkl. frokost

  • Pensionsordning

  • Sundhedssikring og ulykkesforsikring

  • 6 ugers ferie

  • Medarbejderforening, kunstklub og motionsrum

  • Massage-, kantine- og frugtordning

Om os

Bonnier Publications A/S er en del af Bonnier Group – Nordens førende mediekoncern med ca. 175 selskaber fordelt på 21 lande

Bonnier Publications har hovedsæde på Strandboulevarden i København. Vi er en medievirksomhed, hvis aktiviteter omfatter trykte og digitale magasiner, bogserier, apps, websites og forskellige digitale tjenester. Vi får vores indtægter fra annoncesalg, løssalg og især salg af abonnementer.

Vores speciale er cross border publishing, som betyder, at vi skriver de fleste af vores tekster på dansk og oversætter og bearbejder materialet, så det kan udgives på mange sprog. Vi står bag mere end 40 brands, som udkommer i op til 6 lande.

Blandt vores mest kendte titler findes bl.a. Illustreret Videnskab, Historie, Populär Historia, Släkthistoria, Militär Historia, National Geographic, I Form, Aktiv Træning, Digital Foto, Komputer for alle og Gør Det Selv.

Vores kerneprodukt er trykte og digitale magasiner, men vi har stor succes med mange vidt forskellige formidlingsformer fx bogserier, læserrejser og apps.

1959 - 1961Palle Fogtdal A/S etableres 1. oktober 1959. Bo Bedre lanceres i 1961

1976 Magasinet Gør Det Selv lanceres i 1975 i Danmark og i 1976 i Norge, som det første magasin udenfor Danmark.

1983 - 1984 - 1987Bonnier opkøber 50 % af Palle Fogtdal A/S i 1971 og overtages 100 % i 1983. Magasinet Illustreret Videnskab bliver som den første udgivelse nogensinde lanceret simultant i Danmark, Norge og Sverige i 1984. Finland kommer med to år senere.

1987Magasinet I Form lanceres simultant i de tre skandinaviske lande i 1987. Året efter kommer Finland med.

2001 - 200550 % af forlaget Benjamin opkøbes i 2001 og overtages 100 % i 2009. Magasinet Historie lanceres i Danmark, Norge og Sverige i 2005. Derefter følger Finland i 2007, Letland i 2008, og Holland i 2009.

2015I 2015 lanceres Wype og bogværket En Verden i Krig.

2016LRF Media (nu Allt om Historia AB) opkøbes i 2016. Dette giver 4 historiske titler: Allt om Historia (DK, SE, NO, SF), Populär Historia, Militär Historia, Släktshistoria (SE). Bonnier Publications og Benjamin Medias nye madsite, Måltid, lanceres i 2016.

HR Bonnier Publications | Kontaktperson

Ansøg her
Bonnier Publications A/S

København
Besøg hjemmeside