{$ msg.text $}

Barselsvikariat - Indkøbsassistent til Dustin

  • Ansøgningerne vurderes på løbende basis
  • Aarhus
  • Ansøgningerne vurderes på løbende basis
  • Aarhus

Barselsvikariat (November 2019 - September 2020)

Brænder du for gennem kvalitet og effektivitet at sikre en god kundeoplevelse og vil du gerne være en vigtig del af Dustin, hvor det handler om at ’Win as a team’? Har du erfaring med indkøb og administrativ arbejde? Hvis ja, er dette stedet og rollen for dig.

Du bliver en del af Local Procurement-teamet i Danmark, et ungt team på 7 personer som arbejder godt og tæt sammen. Vi vægter det gode samarbejde højt, vi har det sjovt sammen og sætter en ære i at gøre vores arbejde godt og grundigt. Du vil referere til Christian Lundegaard, Head of Local Procurement: ”For mig er det vigtigt at arbejdet i teamet er kendetegnet ved samarbejde og glæde. Jeg har tillid til, at mine medarbejdere kan løse de daglige opgaver og selv søger råd og sparring. Jeg støtter og hjælper gerne, når behovet opstår."

Som Operative Buyer Assistant kommer du til at arbejde med indkøb i dets forskellige facetter. Du udarbejder og følger op på bestillinger samt håndterer annulleringer og afvigelser. Som en del af rollen har du daglig dialog med sælgere og øvrige kollegaer lokalt og nordisk, samt eksterne leverandører. Sammen med dit team kommer du til at arbejde med forbedringer og udvikling af processer og rutiner. Vores primære opgave er at sikre en god kundeoplevelse ved hurtig og korrekt levering til vores kunder.

Primære arbejdsopgaver er:

  • Oprettelse af og opfølgning på bestillinger
  • Håndtering af afvigelser
  • Administrativ håndtering af indkøb

Dine kvalifikationer

For at få succes i jobbet som Operative Buyer Assistant har du enten et par års erfaring med indkøb eller en uddannelse inden for området. Dernæst har du en god forretningsforståelse og evner at samarbejde på tværs af en organisation. Samtidigt er det vigtigt at du er positiv, struktureret og detaljeorienteret i din måde at arbejde på. Da vi har et tæt samarbejde med vores nordiske kollegaer, er det vigtigt, at du har gode engelsk-kundskaber i skrift og tale.


Din hverdag i Dustin er travl og alsidig, spændende og udfordrende. I alt er vi cirka 150 danske medarbejdere fordelt på fire kontorer i Danmark, og over 1500 medarbejdere i hele Norden og Nederlandene. Sammen har vi et fælles ansvar for at yde en god kundeoplevelse og service. Vores værdier er en integreret del af Dustin og vi stræber efter at bæredygtighed og mangfoldighed udgør en væsentlig del i vores processer og i hele virksomheden.

Vi tilbyder dig en spændende periode på en arbejdsplads, hvor ’everyone is someone’. Her har du mulighed for at forene karriere med familieliv, da Dustin tilbyder gode udviklingsmuligheder og en stor grad af fleksibilitet. I løbet af året inviterer vores personaleforening til forskellige sportslige og sociale aktiviteter, som der generelt er bred opbakning til.

Alt i alt er Dustin en unik arbejdsplads, der bare skal opleves! Vi ser frem til at byde dig velkommen ombord i Dustin, så vi sammen kan ’win as a team’

Vi har mange fordele

  • Great career and development opportunities

  • Informal culture with a “win as a team” spirit

  • World class colleagues

  • Open management style

  • Everybody is somebody

  • Great teamwork across borders

Om os

Dustin er en førende onlinebaseret IT-partner i Norden og Nederlandene. Virksomheden tilbyder IT-produkter med tilhørende tjenester og løsninger til virksomheder, den offentlige sektor og privatpersoner med fokus på små og mellemstore virksomheder. Dustin fungerer som et link mellem producenternes store udvalg og kundernes behov. Virksomheden tilbyder cirka 255.000 produkter og tjenester, og Dustins medarbejdere hjælper kunderne med at finde den rette løsning.

Dustin har mere end 1.500 medarbejdere. Omsætningen i virksomhedsåret 2017/18 endte på ca. 10,3 mia. SEK. Mere end 90 procent af Dustins indtægter kommer fra businessmarkedet. Dustin Group har været børsnoteret på Nasdaq Stockholm siden 2015 og har hovedkontor i Nacka, Stockholm.

Christian Lundegaard | Kontaktperson

Ansøg her
Dustin Danmark

Aarhus
Besøg hjemmeside