{$ msg.text $}

Senior Java udvikler

  • Ansøgningerne vurderes på løbende basis
  • Aarhus
  • Ansøgningerne vurderes på løbende basis
  • Aarhus

Vi søger erfarne full-stack Java udviklere til Bookplan teamet i Aarhus, som vil være med at udvikle verdens førende planlægnings- og bookingløsning til Hospitaler.

Bookplan er omdrejningspunktet for flere tusinde medarbejdere i deres daglige arbejde på hospitalerne. Vi har derfor et stort ansvar i hele tiden at levere de bedste løsninger i den bedste kvalitet, til at understøtte deres arbejdsgange.

Bookplans selvbetjeningsløsninger understøtter borgerens møde med sundhedsvæsnet, og vi er forpligtede til konstant at udvikle løsninger der sætter netop dem i fokus.

Bookplan udvikles og implementeres af et team på 45 dygtige og engagerede medarbejdere, som er mere end klar til at byde dig velkommen. Bookplan teamet arbejder som en moden, åben og agil produktorganisation, hvor kundetilfredshed og håndværket er i fokus.

Som udvikler vil dine typiske opgaver være:

  • Teknisk specifikation og estimering
  • Analyse, design og implementering af komplekse løsninger
  • Kvalitetssikring af din og andres kode
  • At være på forkant med udviklingen inden for dit område
  • Opsamling og deling af teknologisk viden med dine kollegaer

Dine kvalifikationer

Din akademiske baggrund er datalog, ingeniør, datamatiker, eller lignende, og du har minimum tre års erfaring som softwareudvikler. Du er ikke bange for at kaste dig ud i nye produkter og teknologier. Du kan arbejde selvstændigt men finder det også sjovt og motiverende at arbejde i teams. Du kan præsentere løsninger og indgå i dialog med kunden – på forretningens såvel som på de teknologiske præmisser. Du taler og skriver dansk flydende og har gode engelskkundskaber. Som person sætter du en ære i at levere til tiden, og du er analytisk, ambitiøs og ikke bange for at tage initiativ og gå forrest.

Du er godt hjemme i moderne udviklingsmetoder som Clean Code, Design Patterns, Test Driven Development og Scrum. Du elsker teknologi, både den nuværende og morgendagens, og du trives med muligheden for at udnytte og afprøve den nye teknologi. Du trives med svære tekniske udfordringer og samtidig har du forståelsen for sammenhængen mellem forretning, systemer og det digitale landskab.

Herudover har du praktisk erfaring med en eller flere af følgende teknologier/værktøjer:

  • J2EE/J2SE
  • HTML5, Javascript, CSS, Angular
  • SQL (Oracle)
  • Webservices (REST, SOAP)
  • Ionic
  • Teamcity, Gradle

Om Capgemini

Vi skaber resultater for vores danske kunder ved hjælp af markedsledende digitale services. Vores dygtige danske teams trækker på erfaring og ekspertise fra over 40 lande og mere end 250.000 medarbejdere.

Vi definerer, udvikler, kvalitetssikrer og eksekverer de digitale løsninger, der sikrer vores kunder optimal udnyttelse af den digitale teknologi. Vi leverer vores services gennem forskellige samarbejdsmodeller, men vi tager altid udgangspunkt i vores kunders behov og ønsker.

Kulturen i Capgemini er bygget på åbenhed, ærlighed og respekt. Og uanset om du er et spirende talent eller en erfaren udvikler, arbejder du 37 timer om ugen. Ikke 40 og slet ikke 50!

Vi har desuden faste aktiviteter som Code Competition, der tilskynder udforskningen af nye teknologier. Dertil har vi en fed personaleforening, der arrangerer sociale events lige fra fredagsbar og counter-strike-turnering til yoga og biografture.

Om os

Vi skaber resultater for vores danske kunder ved hjælp af markedsledende digitale services. Vores dygtige danske teams trækker på erfaring og ekspertise fra over 40 lande og mere end 200.000 medarbejdere.

Vi definerer, udvikler, kvalitetssikrer og eksekverer de digitale løsninger, der sikrer vores kunder optimal udnyttelse af den digitale teknologi. Vi leverer vores services gennem forskellige samarbejdsmodeller, men vi tager altid udgangspunkt i vores kunders behov og ønsker.

Vi kombinerer fleksibilitet og hurtig implementering med QA-metoder i verdensklasse, vores globale leveringsmodel, Rightshore® og stærke partnerskaber med førende teknologivirksomheder.


Annette Spicker | Kontaktperson

Ansøg her
Capgemini Danmark A/S

Aarhus
Besøg hjemmeside