{$ msg.text $}

Sales Specialist til vores Managed IT Services afdeling

  • Ansøgningerne vurderes på løbende basis
  • Brøndbyvester
  • Ansøgningerne vurderes på løbende basis
  • Brøndbyvester

Sales Specialist, Dustin Managed Services

Som Sales Specialist for Dustins Managed Services afdeling sælger du både individuelle og standardiserede løsninger primært baseret på din dybe forståelse for teknologien og evne til at formidle den værdi, den skaber for kunden. Løsningssortimentet er bredt og baseret på nyeste teknologi.

Fokus er på Private- og Public Cloud løsninger, Office365, Microsoft365, Modern Workplace, Managed Network og sikkerhedsløsninger samt på lokal infrastruktur (server, storage, netværk) og sikkerhed generelt.

Dine primære opgaver:

  • Sælge og rådgive omkring IT-tjenester og løsninger til SMB-kunder i Danmark.
  • Bidrage til opkvalificering/træning samt fællesmøder med dine kollegaer
  • Afholde møder med såvel eksisterende som nye kunder, ofte på C-level niveau
  • Udfordre og analysere kundens behov med udgangspunkt i den bedst mulige understøttelse af deres forretningsstrategi og udarbejde kundespecifikke tilbud.
  • Udvikle og validere din pipeline samt identificere og følge op på salgs-leads og opportunities.
  • Afholde løbende statusmøder med dine kunder, arbejde med fastholdelse og kundetilfredshed, identificere nye projekter og med din viden og forretningsforståelse bidrage med rådgivning til understøttelse af deres generelle drift og udvikling
  • Deltage i både direkte salgsaktiviteter og presales opgaver alene og i samarbejde med vores konsulenter.

Du kommer til at arbejde med varierede opgaver, projekter og teknologier i et team bestående af 7 dygtige folk, som brænder for deres arbejde. Du er sparringspartner og rådgiver for kunden igennem hele salgsforløbet med udarbejdelse af løsnings-forslag, tilbud og kontrakter, understøttet af vores dygtige System- og Presale konsulenter.

Du deltager aktivt i både direkte salg samt i presale, hvor du skal analysere og kortlægge kundens aktuelle og fremadrettede behov og udarbejde den teknologiske vision for kunden og løbende sikre at den opdateres i takt med kundens udvikling. Sammen med presaleskonsulenterne designer du den løsning, der matcher visionen, og sikrer, at kunden får den optimale løsning.

Dine kvalifikationer

Du er en ildsjæl, der brænder for at finde den bedste løsning for kunden. Du har et stort drive og en "sult" for at lykkes i et konkurrencepræget marked. Du arbejder struktureret og har en naturlig analytisk tilgang til opgaverne, er målrettet med fokus på opnåelse af målsætninger. Du er udadvendt, empatisk og besidder en høj grad af troværdighed og sætter pris på en arbejdskultur, hvor man lykkedes som et Team. Du har tillid til egne evner og er ikke bange for at udfordre kunderne, når du kan muligheder, som de endnu ikke har tænkt på.

Du har:

  • Gerne + 5 års erfaring fra IT Outsourcing branchen, men måske også fra andre brancher, hvor du med succes har arbejdet med komplekst løsningssalg til erhvervsmarkedet
  • Du har et højt energiniveau med gå på mod. Du motiveres ved at bevise, at du kan lykkes gennem velplanlagt rbejde og intelligente indsatser.
  • Du brænder lige meget for at lykkes selv, som at hjælpe andre til det samme.
  • Du har en naturlig nysgerrighed for, hvordan branchen og teknologien udvikler sig og holder dig opdateret.
  • Du forstår, at dét at vinde nye kunder primært sker som konsekvens af, at du kan udfordre dem, tilføre dem noget nyt, ny viden og indsigt, og nye muligheder der skaber værdi. Sådan arbejder du!
  • Du har gennemslagskraft og er vant til at forhandle på C niveau
  • Du er god til at kommunikere på dansk og engelsk og kan fremstille en business case skriftligt.

I processen er du klar til at udfordre kunderne for at nå frem til løsninger, der tager højde for såvel kundens nuværende som fremtidige behov. Du har fokus på at opnå mål, som tjener både kunden og Dustin bedst. Du er på forkant med nye trends og teknologier på markedet.

Du vil fra starten have en mindre pulje af eksisterende kunder med tilhørende ansvar og udviklingspotentiale, men i tillæg til dette trives du med jagten på nye potentielle kunder og forretningsmuligheder - oftest i samarbejde med resten af Dustins salgsorganisation.

I en travl hverdag forstår du at planlægge og organisere dit arbejde på en effektiv og selvstændig måde, ligesom du har en god evne til at bevare roen og overblikket i pressede situationer.

Janus Døssing, Sales Manager udtaler:

"Jeg lægger vægt på, at du som Salgsspecialist inden for Managed Services arbejder med en høj grad af selvstændighed, og at du insisterende udfordrer, når og hvis du kan se, at noget bør forbedres, og/eller du har brug for assistance. Vi vil altid hjælpe og arbejder som et team, men der er travlt, og det er derfor vigtigt, at du selv rækker ud og er vedholdende, når du støder på udfordringer i værktøjer, organisation eller processer. Dustin er en organisation med et enormt potentiale og med meget højt til loftet. Det giver både en enorm frihed under ansvar, men stiller også forventninger om, at du altid gør dit bedste, altid er venlig og imødekommende og aldrig lader den berømte bold falde mellem med 2 stole.

Jeg glæder mig til at modtage din ansøgning!"

Vi har mange fordele

  • Great career and development opportunities

  • Informal culture with a “win as a team” spirit

  • World class colleagues

  • Open management style

  • Everybody is somebody

  • Great teamwork across borders

Om os

Dustin er en førende onlinebaseret IT-partner i Norden og Nederlandene. Virksomheden tilbyder IT-produkter med tilhørende tjenester og løsninger til virksomheder, den offentlige sektor og privatpersoner med fokus på små og mellemstore virksomheder. Dustin fungerer som et link mellem producenternes store udvalg og kundernes behov. Virksomheden tilbyder cirka 255.000 produkter og tjenester, og Dustins medarbejdere hjælper kunderne med at finde den rette løsning.

Dustin har mere end 1.500 medarbejdere. Omsætningen i virksomhedsåret 2017/18 endte på ca. 10,3 mia. SEK. Mere end 90 procent af Dustins indtægter kommer fra businessmarkedet. Dustin Group har været børsnoteret på Nasdaq Stockholm siden 2015 og har hovedkontor i Nacka, Stockholm.

Vores Managed Services område er et strategisk vigtigt og voksende område, og er en vigtig parameter for, at vi når vores mål om at blive kundens foretrukne IT Partner og kundens trusted advisor.


Janus Doessing | Kontaktperson

Ansøg her
Dustin Danmark

Brøndbyvester
Besøg hjemmeside