{$ msg.text $}

Illustreret Videnskab søger digital storyteller

  • Ansøg senest: 19. maj 2019
  • København

Kan du formidle et sort hul?

Astronomer verden over holdt vejret den 10. april klokken 15.00. Verdens største radioteleskoper tog os 53 mio. lysår væk og ind i midten af galaksen M87. For første gang nogensinde så verden et billede af et sort hul.

På Illustreret Videnskabs webredaktion skrev vi tre artikler om det sensationelle billede. Men hvad kunne vi ellers have gjort? Hvis du har svaret, er du måske vores nye kollega.

Illustreret Videnskab er et printmagasin og et digitalt univers. På illvid.dk lever vores artikler i interaktive grafikker, videoer og meget mere. Her skal læserne se fortidens kæmper trampe gennem kridttidens mudder og rejse med ud og søge efter liv på planeten Proxima B. De skal opdage, at deres krop består af 37,2 bio. celler og lige så mange bakterier - og forstå, hvorfor det er en god ting.

Har du idéer til, hvordan vi kan vise vores læsere, at verden er fantastisk med forskellige virkemidler på hjemmesiden, i et nyhedsbrev og på Facebook?

Du skal kunne udfordre os på, hvad en digital artikel er, og hvordan vi bygger den op. Hvordan pakker vi NASA’s bedste infografikker ind og præsenterer dem i vores nyhedsbreve? Hvordan præsenterer vi bedst en 3D-tegning på vores forside, og hvilke nye stier skal vi træde for at udnytte vores indhold bedre på nettet?

Kan du med andre ord udfordre os i, hvad en webartikel er og kan, så vil vi meget gerne høre fra dig!

Vi forventer, at du:

  • Tænker visuelt og har idéer til, hvordan man fx illustrerer en tidsrejse, en muteret virus eller flere multiverser.
  • Kan fortælle en historie på forskellige platforme
  • Kan skrive skarpe og vinklede webartikler
  • Kan udfordre os i webformidling
  • Har en interesse i naturvidenskab
  • Kan bringe nyt liv til printartikler, der skal præsenteres digitalt.
  • Har erfaring med at arbejde i CMS-systemer og i at opsætte digitalt indhold

Det er en fordel, hvis du har erfaring i Photoshop, Premiere Pro og lign.

Vi kan tilbyde:

  • En dynamisk og travl redaktion, hvor vi interesserer os for hinanden. Vi går op i, at vores indhold er af god kvalitet og giver gerne hinanden feedback. Stemningen er afslappet og uformel.
  • Et brand, der konstant er under udbygning. Illustreret Videnskab udkommer i 13 lande og er i dag et vidtforgrenet brand med bl.a. printmagasin, online-udgave, betalingssite, app, bogudgivelser og flere andre forretningsområder.
  • Et velrenommeret firma på Østerbro i København. Vi har bl.a. 6 ugers ferie, fri mellem jul og nytår, pensionsordning, motionsrum, massage, kantine, kunstklub og frugtordning.

Ansøgning:

Du kan søge stillingen via linket øverst. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Stillingen er på 37,5 timer ugentligt inkl. frokost. med tiltrædelse snarest muligt. Vi forventer at holde samtaler i uge 21.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til digital teamleder Rikke Jeppesen på 21 74 64 08.

Vi har mange fordele

  • Dynamisk international koncern

  • Uformel omgangstone

  • Gode udviklingsmuligheder

  • Arbejdstid på 37,5 timer ugentligt inkl. frokost

  • Pensionsordning

  • Sundhedssikring og ulykkesforsikring

  • 6 ugers ferie

  • Medarbejderforening, kunstklub og motionsrum

  • Massage-, kantine- og frugtordning

Om os

Bonnier Publications har hovedsæde på Strandboulevarden i København. Vi er en medievirksomhed, hvis aktiviteter omfatter trykte og digitale magasiner, bogserier, apps, websites og forskellige digitale tjenester. Vi får vores indtægter fra annoncesalg, løssalg og især salg af abonnementer.

Vores speciale er cross border publishing, som betyder, at vi skriver de fleste af vores tekster på dansk og oversætter og bearbejder materialet, så det kan udgives på mange sprog. Vi står bag mere end 40 brands, som udkommer i op til 6 lande.

Blandt vores mest kendte titler findes bl.a. Illustreret Videnskab, Historie, Populär Historia, Släkthistoria, Militär Historia, National Geographic, I Form, Aktiv Træning, Digital Foto, Komputer for alle og Gør Det Selv.

Vores kerneprodukt er trykte og digitale magasiner, men vi har stor succes med mange vidt forskellige formidlingsformer fx bogserier, læserrejser og apps.

Bonnier Publications er således en del af Bonnier AB, der bl.a. omfatter bogforlag, aviser og tv- stationer og har aktiviteter i ca. 20 lande.

1959 - 1961Palle Fogtdal A/S etableres 1. oktober 1959. Bo Bedre lanceres i 1961

1976 Magasinet Gør Det Selv lanceres i 1975 i Danmark og i 1976 i Norge, som det første magasin udenfor Danmark.

1983 - 1984 - 1987Bonnier opkøber 50 % af Palle Fogtdal A/S i 1971 og overtages 100 % i 1983. Magasinet Illustreret Videnskab bliver som den første udgivelse nogensinde lanceret simultant i Danmark, Norge og Sverige i 1984. Finland kommer med to år senere.

1987Magasinet I Form lanceres simultant i de tre skandinaviske lande i 1987. Året efter kommer Finland med.

2001 - 200550 % af forlaget Benjamin opkøbes i 2001 og overtages 100 % i 2009. Magasinet Historie lanceres i Danmark, Norge og Sverige i 2005. Derefter følger Finland i 2007, Letland i 2008, og Holland i 2009.

2015I 2015 lanceres Wype og bogværket En Verden i Krig.

2016LRF Media (nu Allt om Historia AB) opkøbes i 2016. Dette giver 4 historiske titler: Allt om Historia (DK, SE, NO, SF), Populär Historia, Militär Historia, Släktshistoria (SE). Bonnier Publications og Benjamin Medias nye madsite, Måltid, lanceres i 2016.

HR Bonnier Publications | Kontaktperson

Ansøg her
Bonnier Publications A/S

København
Besøg hjemmeside