Oh oh! Fantastisk! Info! {$ msg.text $} ({$ msg.count $})

Q8 søger driftstekniker til Århus olieterminal

  • Ansøg senest: 31. december 2026
  • Aarhus
  • On-site
  • Ansøg senest: 31. december 2026
  • Aarhus
  • On-site

Har du hænderne godt skruet på og kan lide at arbejde udendørs? Hvis svaret er ja, så bliv Driftstekniker på Q8’s Olieterminal i Århus.

Vi leder efter dig, der har en form for håndværksmæssig erfaring og interesse i at vedligeholde og reparere driftsudstyr. Du skal have hænderne godt skruet på og synes det er sjovt at arbejde udendørs på en olieterminal, hvor alt er stort og ofte også er oppe i højderne. Det er en særlig arbejdsplads, som er dybt fascinerende og for mange måske en noget anderledes arbejdsplads. Det er vigtigt at have et højt fokus på sikkerhed i alt hvad du foretager dig i forbindelse med arbejdet. Du kommer til at indgå i anlæggets driftsteam og vagtordning, samtidigt med at du skal være med til at sørge for at anlægget fungerer optimalt.

I tæt sammenspil med driftschefen, de øvrige teknikere og evt. eksterne håndværkere, sikrer du en stabil drift, hvor dine opgaver bl.a. vil være:

  • Vedligehold og optimering af terminalen
  • Udskiftning af mekaniske og elektriske komponenter og dele
  • Reparation af procesudstyr
  • Mindre reparationer og ændringer på anlægget
  • Styring, regulering og overvågning af anlægget
  • Mekanisk og elektrisk fejlfinding
  • Prøvetagning og analysering
  • Indgå i vagtordningen m. skibsimporter

Hvorfor Q8 Aarhus?

Terminalen i Aarhus er Q8’s største i Danmark. Ud over Aarhus, har vi også produktterminaler i Esbjerg og Rønne, som leverer både konventionelle brændstoffer og brændstoffer med reduceret klimabelastning til store dele af Danmark.

Som vores nye driftstekniker bliver du en del vores team på olieterminalen i Århus, og vi har brug for dit bidrag til, at vores olieterminal altid kører som en velsmurt maskine.

Du skal være med til at koordinere og styre tankskibsimporter, chauffører, entreprenører og eksternt personale. Du bliver en vigtig medspiller når der skal rodes med pumper, tanke, ventiler og diverse aktiviteter på terminalen, hvor alles sikkerhed er i højsædet. Du skal kunne bevare overblikket og have mange bolde i luften - også når tingene går hurtigt. Kort sagt, så kan vi love dig et meget dynamisk job, hvor to dage sjældent er ens.

Q8 Olieterminal Århus er en højrisikovirksomhed, der har sikkerhed som 1. prioritet. Dette indebærer et højt sikkerheds niveau og procedurer som skal overholdes og dokumenteres. Det er derfor et anderledes job end mange andre håndværksmæssige jobs, og det er vigtigt at du trives med at arbejde i højder og nyder at arbejde meget udendørs.

I dagligdagen fungerer vi som et team, hvor alle koordinerer og hjælper med at sikre at olieterminalen kører problemfrit. Arbejdet udføres både som teamarbejde, og som selvstændige opgaver. Vi vægter frihed under ansvar meget højt.

Nogle af vores medarbejdere

Søren - Head of Oils
Søren
Head of Oils
"Viljen til at ville – skaber evnen til at kunne. Hos Q8 får jeg muligheden for at udvikle mine evner og skabe resultater, takket være mit engagement, ansvar og den stærke opbakning fra hele organisationen."
Vivi - Payroll Specialist
Vivi
Payroll Specialist
"Q8 har været en del af mig i halvdelen af mit liv. Og Jeg er stolt af det. Vi er én stor familie - det er fantastisk!"
Amalie - Sales Agent, Customer Service
Amalie
Sales Agent, Customer Service
"Ved at være Q8’s stemme udadtil, får vi et bredt kendskab til hele virksomheden. Vi udvikler vores produkter og services i en branche der aldrig står stille – vi skaber resultater sammen!"

Dine kvalifikationer

Vi søger

Vi forestiller os, at du er uddannet som enten procesteknikker, automatiktekniker, smed, landbrugs-maskine-mekaniker, elektriker eller indenfor et andet håndværk. Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med produktions- eller procesanlæg og erfaring med SCADA-systemer. Du kan alternativt også have en baggrund i fødevareindustrien hvor du har været involveret i drift, reparation, tilsyn og overvågning af processen. Vi leder efter en person med den rette indstilling og som har gå-på- mod og drive. Det er vigtigt for os, at du værdsætter samarbejdet og det gode kollegiale sammenhold – men også vigtigt at du kan arbejde selvstændigt og holde dig selv i gang. Det er en fordel, - men ikke et krav, at du har truckcertifikat, ADR-bevis el.lign. Dertil det kan også være en fordel at være god til det administrative.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en arbejdsplads med en spændende, alsidig og udfordrende hverdag, hvor der er høje ambitioner for både organisationen og din faglige og personlige vækst. Du vil opleve en nærværende ledelse og en uformel hverdag, samt pension, sundhedsforsikring, sundhedsbidrag, frokost, og gode rabataftaler på benzin, bilvask mm.

Dertil får du nogle rigtig gode kolleger, som hjælper og støtter hinanden og ikke mindst, nogle som du kan have det sjovt sammen med.

Din primære daglige arbejdstid ligger indenfor tidsrummet 07.00-15.30. Derudover skiftes vi til at have døgnvagttelefonen (med dertilhørende udkald) en uge ad gangen, samt til at ekspedere og overvåge importer fra skibe som skal losse benzin/olie. Da de kommer på alle tider af døgnet og ikke altid lige belejligt, er der behov for fleksibilitet - også fra hjemmefronten.

Har ovenstående vagt din interesse, så send os et par ord om dig selv samt dit CV på dette link. Du er også meget velkommen til at kontakte Depotchef Jan Skaarup på 29294764, hvis du har spørgsmål til jobbet.

Vi forbeholder os ret til at afholde samtaler løbende og lukke jobopslaget ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi har mange fordele

  • Frokostordning

  • Interne & eksterne udviklingsmuligheder

  • Rabat på brændstof, ladebokse, vask og kioskvarer

  • Rabat på fyringsolie og forsikring

  • Rabat på Puregym, SATS, LOOP, Energii, SAXO og Hotel Villa Copenhagen

  • Sundhedsforsikring

  • Arbejdsskadeforsikring

  • Barselsordning

Om os

Vi lever i en tid fyldt med forandringer. Både den grønne omstilling og kundernes ændrede forbrug stiller nye, store krav til os som virksomhed. Krav til den måde, vi tænker og arbejder på. Derfor er vi allerede i fuld gang med at skabe nye energiløsninger og produkter, der gør det lettere for vores kunder, at vælge mindre miljø- og klimabelastende alternativer. Det kan både være igennem et bedre måltid eller en bedre ladeløsning. For at lykkes med det, må vi tage aktivt ansvar, samarbejde og være åbne for nye tanker og ideer.

Som medarbejder giver det dig tusindvis af muligheder for at vise, hvordan vi i fællesskab kan udvikle og sikre forandring. Både for vores virksomhed og det samfund, som vi er en del af. Seriøst.


Lynladere på alle bemandede stationerFrem mod 2026 sætter vi lynladere op på alle vores bemandede Q8-stationer, så flere kan tage rejsen i elbil.

Alternative brændstof- og energiløsningerVores mission er at transformere vores virksomhed til gavn for samfundet, for vores kunder og for både store og små virksomheder i Danmark og Sverige. Ved at levere ydelser samt transport- og energiløsninger med lavere klimapåvirkning, har vi sat et mål om at opnå netto-nul-emissioner i 2035.

UdviklingHos Q8 er din udvikling vigtig for os – uanset hvor du er i din karriere. Vi tilbyder både interne og eksterne muligheder for at styrke dine kompetencer, og vi står klar til at støtte dig hele vejen!

KulturHos Q8 sætter vi trivsel og fællesskab højt. Vi styrker relationerne gennem initiativer som løbeklub, mikrotræning, julebanko og vores hyggelige månedlige "Kør-videre-café". Samtidig tilbyder vi en fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde – så der er plads til både arbejde og hverdag.

Godt BagtI 2025 lancerede vi bagværkskonceptet Godt Bagt – her sælger vi wienerbrød, der måske ikke er perfekte i udseendet, men smager lige så godt som altid. På den måde redder vi hvert år over 200.000 stykker bagværk fra at ende som madspild.

Jan Skaarup | Kontaktperson

Ansøg her
Q8

Aarhus | On-site
Besøg hjemmeside

Q8 Danmark A/S

Arne Jacobsens Allé 17

2300 København S

CVR-nr. 61 08 29 13