{$ msg.text $}

Assistent til I FORMs grafiske afdeling

  • Ansøg senest: 5. maj 2019
  • København

Vi leder efter én, der kan assistere vores grafikere i deres arbejde med at layoute magasinet I FORM. Hvis du er grundig og superskarp med en computer, kan det være, at det er dig.

Hvad går jobbet ud på?

Din opgave bliver at hjælpe vores to layoutere med at færdiggøre de designs, som de laver, og udfylde skabeloner. Du skal sætte fotos og illustrationer ind, typografere tekster og i det hele taget sørge for, at alle elementer på siderne står, som de skal. Det kræver grundighed og et skarpt øje for detaljer, men vi skal nok lære dig, hvad du skal kigge efter.

Vi arbejder i InDesign, og hvad enten du har erfaring med det, eller du har opnået dine computer-skills ved at redigere videoer eller sætte hjemmesider op, skal du være lærenem og lynhurtig til at lære et program at kende.

Vi søger dig, som:

  • Er teknisk stærk. Erfaring med InDesign og Photoshop er et plus, men ikke et must.
  • Arbejder struktureret og effektivt – og har styr på dine ting!
  • Kan lide at gå grundigt til værks og har blik for detaljer
  • Er imødekommende og hjælpsom og vil trives med at gå dine kolleger til hånde.

Vi tilbyder:

  • Et spændende fuldtidsjob på 37,5 timer om ugen inkl. frokostpause
  • Et skønt arbejdsmiljø med høje grin og dyb koncentration – hvor der både er plads til at ligge i planken inden frokost og tage et stykke slik bagefter
  • 6 ugers ferie, flextid samt fri mellem jul og nytår
  • Diverse personalegoder, fx adgang til motionsrum, kantine, frugtordning mm.

I FORM er Nordens største sundhedsmagasin, og vi er et team på 14, der knokler med at lave et produkt, der er så inspirerende og lækkert som muligt. Vi er en del af Bonnier Publications, der holder til på Østerbro.

Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Send din ansøgning og dit CV via linket øverst.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefredaktør Sara Møller Christensen på sara.christensen@iform.dk eller tlf. 4020 6036.

Tiltrædelse: 1. juni 2019.

Vi har mange fordele

  • Dynamisk international koncern

  • Uformel omgangstone

  • Gode udviklingsmuligheder

  • Arbejdstid på 37,5 timer ugentligt inkl. frokost

  • Pensionsordning

  • Sundhedssikring og ulykkesforsikring

  • 6 ugers ferie

  • Medarbejderforening, kunstklub og motionsrum

  • Massage-, kantine- og frugtordning

Om os

Bonnier Publications har hovedsæde på Strandboulevarden i København. Vi er en medievirksomhed, hvis aktiviteter omfatter trykte og digitale magasiner, bogserier, apps, websites og forskellige digitale tjenester. Vi får vores indtægter fra annoncesalg, løssalg og især salg af abonnementer.

Vores speciale er cross border publishing, som betyder, at vi skriver de fleste af vores tekster på dansk og oversætter og bearbejder materialet, så det kan udgives på mange sprog. Vi står bag mere end 40 brands, som udkommer i op til 6 lande.

Blandt vores mest kendte titler findes bl.a. Illustreret Videnskab, Historie, Populär Historia, Släkthistoria, Militär Historia, National Geographic, I Form, Aktiv Træning, Digital Foto, Komputer for alle og Gør Det Selv.

Vores kerneprodukt er trykte og digitale magasiner, men vi har stor succes med mange vidt forskellige formidlingsformer fx bogserier, læserrejser og apps.

Bonnier Publications er således en del af Bonnier AB, der bl.a. omfatter bogforlag, aviser og tv- stationer og har aktiviteter i ca. 20 lande.

1959 - 1961Palle Fogtdal A/S etableres 1. oktober 1959. Bo Bedre lanceres i 1961

1976 Magasinet Gør Det Selv lanceres i 1975 i Danmark og i 1976 i Norge, som det første magasin udenfor Danmark.

1983 - 1984 - 1987Bonnier opkøber 50 % af Palle Fogtdal A/S i 1971 og overtages 100 % i 1983. Magasinet Illustreret Videnskab bliver som den første udgivelse nogensinde lanceret simultant i Danmark, Norge og Sverige i 1984. Finland kommer med to år senere.

1987Magasinet I Form lanceres simultant i de tre skandinaviske lande i 1987. Året efter kommer Finland med.

2001 - 200550 % af forlaget Benjamin opkøbes i 2001 og overtages 100 % i 2009. Magasinet Historie lanceres i Danmark, Norge og Sverige i 2005. Derefter følger Finland i 2007, Letland i 2008, og Holland i 2009.

2015I 2015 lanceres Wype og bogværket En Verden i Krig.

2016LRF Media (nu Allt om Historia AB) opkøbes i 2016. Dette giver 4 historiske titler: Allt om Historia (DK, SE, NO, SF), Populär Historia, Militär Historia, Släktshistoria (SE). Bonnier Publications og Benjamin Medias nye madsite, Måltid, lanceres i 2016.

HR Bonnier Publications | Kontaktperson

Ansøg her
Bonnier Publications A/S

København
Besøg hjemmeside