Oh oh! Fantastisk! Info! {$ msg.text $} ({$ msg.count $})

Housekeeper, Bassin Seven, Aarhus

  • Ansøg senest: 12. november 2026
  • Aarhus
  • On-site
  • Ansøg senest: 12. november 2026
  • Aarhus
  • On-site

HOUSEKEEPERS SØGES TIL SCANDICS FØRSTE DANSKE SIGNATURHOTEL BASSIN SEVEN

Vær en del af teamet der skal åbne Bassin Seven - Danmarks første signaturhotel på Aarhus Ø. Et resort ud over det sædvanlige beliggende i det pulserende Bassin 7-område med udsigt over havnefronten. Hotellet byder på 342 værelser, et 2000 m2 spaområde over tre etager, rooftop bar, flere F&B outlets samt møde- og eventfaciliteter i ikoniske rammer. Bassin Seven vil som en del af vores signaturportefølje være noget helt særligt og kommer til at danne rammerne for en række spektakulære oplevelser.

Vil du arbejde på et hotel ud over det sædvanlige? Vi søger kollegaer til housekeeping som har øje for detaljerne og sætter en ære i service og rengøring. Så hvis du har faglig stolthed, kan lide at gøre rent og følge rengøringsstandarder på hotellets værelser, suiter, spa og fællesområder, så er det dig vi søger.

OPGAVER

  • Rengøring og klargøring af værelser og suiter
  • Følge husets standarder for rengøring og oprydning, så værelset fremstår gennemført, rolig og klart
  • Være serviceminded, venlig og opmærksom over for alle vores gæster
  • Melde fejl, mangler og vedligehold videre, så det bliver løst hurtigt
  • Følge hotellets rutiner for gæsteservice og sikre en tydelig overlevering til næste vagt

Dine kvalifikationer

HVEM ER DU?

  • Du har erfaring fra housekeeping eller rengøring, eller en stærk lyst til at lære faget fra bunden i et hotel, hvor kvalitet og øje for detaljen går hånd i hånd
  • Du er grundig, selvstændig og detaljeorienteret
  • Du er serviceminded og diskret, når du møder gæster
  • Du trives med fysisk arbejde og kan holde tempoet uden at gå på kompromis med kvaliteten
  • Du er fleksibel i forhold til vagter, herunder weekender
  • Du taler et nordisk sprog eller kan gøre dig forståelig på engelsk

VI TILBYDER

  • Muligheden for at blive en del af Scandic-kæden, der udover Signature Collection driver 280 Scandic og Scandic Go hoteller i Norden, Tyskland og Polen. Du vil få 19.000 fantastiske kollegaer i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Polen og der vil være rig mulighed for sparring med både kollegaer fra Signatur porteføljen og vores øvrige hoteller
  • Landets bedste kolleger som alle arbejder med tydeligt afsæt i vores fire værdier "Be a Pro", "Be Bold", "Be Caring" og "Be You"
  • Faglig og personlig udvikling
  • Den fedeste kultur, hvor vi vil hinanden det godt, hvor der er plads til alle, uanset hvor vi kommer fra, og hvor vi har det sjovt
  • Favorable personalegoder, herunder Team Member Card som giver dig rabatter på overnatning og måltider på Scandics hoteller og en god sundhedsforsikring

Du kan læse mere om Bassin Seven på hotellets hjemmeside: scandichotels.com/da/hoteller/bassin-seven-by-scandic#overview

Vi inviterer løbende til samtaler, og stillingen er med henblik på forventet jobstart 4. januar 2027.

Scandic er en mangfoldig arbejdsplads, og vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.

Om os

Bliv en del af Nordens største hotelkæde

Bassin Seven er en del af Scandic’s Signature Collection, der omfatter en række livstilsshoteller kendetegnet af et unikt navn, design og nyskabende koncepter. Hotellerne er en destination i sig selv og tilbyder en række ekstraordinære oplevelser for både hotelgæster og lokale. Foruden det kommende signaturhotel på Aarhus Ø, omfatter Scandics Signature Collection seks andre signaturhoteller, herunder Downtown Camper (Stockholm), Haymarket (Stockholm), Hotel Norge (Bergen), Grand Hotel (Oslo), the Dock 69°39°(Tromsø) og Marski (Helsinki).

Signature Collection er en del af Scandic Hotels Group, Nordens største hotelvirksomhed med cirka 280 hoteller og 58.000 værelser i drift og under udvikling. I Danmark driver Scandic 27 hoteller fra Sønderborg til København. Scandic har alle dage været pioner inden for bæredygtighed og er stadig ledende på området.

I Scandic koncernen bliver du en del af en kultur, hvor vi hylder forskellighed og har omtanke for den enkelte. Vi værdsætter mangfoldighed og er stolte over at have skabt en kultur, hvor der er plads til alle. Vi har bl.a. 100 forskellige nationaliteter, og for os er mangfoldighed en styrke, som bidrager til en bedre indsigt og forståelse i vores teams. Vi har gennem mange år arbejdet målrettet med inklusion i Scandic og flere gange modtaget Great Place to Work’s pris for ”Danmarks bedste arbejdsplads til mangfoldighed”. Vi arbejder også målrettet på at sikre medarbejdertrivsel og -udvikling bl.a. gennem trivselsundersøgelser, løbende udviklingssamtaler og talentudviklingsprogrammer.

Thomas Oest, Hoteldirektør | Kontaktperson

Ansøg her
Bassin Seven

Aarhus | On-site
Besøg hjemmeside