Oh oh! Fantastisk! Info! {$ msg.text $} ({$ msg.count $})

Vi søger en serviceleder til vores omsorgspladser

Har du lyst til at være den leder, der både har blik for mennesker, kvalitet og den gode kundeoplevelse?

Så er det måske dig, vi leder efter.

Som serviceleder hos Coor får du en vigtig rolle i hverdagen på vores omsorgspladser i Aabenraa, Haderslev, Løgumkloster og Sønderborg. Du bliver den, der får tingene til at hænge sammen, og som samtidig er tæt på både medarbejdere og kunder.

Det er et job med ansvar, variation og masser af menneskelig kontakt. Vi tror nemlig på, at god service starter med, at vores medarbejdere trives og føler sig set.

Din hverdag hos os

Som serviceleder får du ansvar for ca. 15-20 medarbejdere, og du bliver en vigtig sparringspartner for dem i deres hverdag.

Du kommer blandt andet til at:

  • følge op på, at arbejdet udføres i den aftalte kvalitet og efter arbejdsplanerne
  • sikre, at den planlagte arbejdstid overholdes
  • træne og udvikle dine medarbejdere
  • sørge for den daglige arbejdsfordeling ved sygdom og andet fravær
  • være med til at rekruttere, ansætte og afskedige servicemedarbejdere
  • stå for ferieplanlægning, time- og lønregistrering samt andre administrative opgaver
  • have løbende dialog med vores kunder og være med til at skabe stærke og tillidsfulde relationer

Du får en hverdag, hvor ikke to dage nødvendigvis er ens. Derfor skal du trives med at tage ansvar, finde løsninger og bevare overblikket, også når planer pludselig ændrer sig.

Et job med kørsel og frihed

Du kommer til at dække et geografisk område, og derfor vil der være en del kørsel mellem vores kunder.

Til jobbet får du selvfølgelig firmabil, så du kan komme godt rundt mellem lokationerne.

Arbejdssted: Aabenraa, Haderslev, Løgumkloster og Sønderborg
Arbejdstid: Fuldtid

Du bliver en del af et stærkt fællesskab

Hos os kommer du ikke til at stå alene.

Du bliver en del af en afdeling med dygtige og fagligt stærke kolleger, hvor vi har en uformel tone og lægger vægt på, at vi hjælper hinanden.

Som leder bliver du tæt på dine medarbejdere, og vi forventer, at du er en leder, der ser mennesket bag medarbejderen.

For os handler god ledelse ikke kun om planer, kvalitet og drift. Det handler også om at være tilgængelig, lytte, følge op og skabe en hverdag, hvor medarbejderne ved, hvad der forventes af dem – og hvor de føler sig værdsat.

Vi har mange fordele

  • Du kan booke feriebolig i Danmark og Spanien

  • Som medarbejder i COOR har du automatisk en sundhedsforsikring, som du kan bruge ved behov

  • Vi værner om et godt arbejdsmiljø og høj trivsel, så du kan føle dig tryg, sikker og værdsat hver dag

  • COOR Danmark er en stor virksomhed med mange forskellige jobmuligheder

  • Alle medarbejdere i COOR har pension, både du og Coor indbetaler

  • Når du bliver ansat, bliver du et medlem af Personaleforeningen med særlige rabatter til dig

Dine kvalifikationer

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har erfaring med ledelse og gerne fra rengøringsbranchen. Du behøver ikke kunne alt fra første dag – det vigtigste er, at du har lysten, engagementet og evnen til at få mennesker med dig.

Vi lægger blandt andet vægt på, at du:

  • har erfaring inden for rengøringsfaget
  • har ledelseserfaring eller lyst og mod på at tage næste skridt som leder
  • er god til mennesker og naturligt skaber tillid og relationer
  • har et højt servicegen og sætter en ære i at levere kvalitet
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • kan bevare overblikket, når hverdagen bliver travl
  • har gode IT-kompetencer og kan sætte dig ind i nye systemer
  • har erfaring med MS Office
  • er omstillingsparat og trives i en driftsorienteret hverdag
  • har kørekort til kategori B

Du behøver ikke kunne sætte flueben ved det hele

Hvis du læser opslaget og tænker: “Det her lyder spændende, men jeg kan ikke helt sætte flueben ved det hele” så vil vi stadig gerne høre fra dig.

For nogle gange er det ikke den kandidat, der matcher hvert eneste punkt på papiret, der viser sig at være det helt rigtige match.

Måske har du den erfaring, personlighed og tilgang til mennesker, som vi leder efter. Det vil vi gerne lære dig at kende for.

Har du lyst til at blive en del af Coor?

Vi indkalder løbende til samtaler og tager opslaget ned, når vi har fundet vores nye kollega.

Vi opfordrer dig til at undlade billede på dit CV eller din ansøgning, da vi ønsker en så upartisk rekrutteringsproces som muligt.

Som en del af ansættelsesprocessen er det et krav, at vi kan få adgang til din straffeattest og børneattest.

Vi glæder os til at høre fra dig måske er det netop dig, vi mangler på holdet.

Nogle af vores medarbejdere

Peter Klingenberg - Senior kundechef
Peter Klingenberg
Senior kundechef
"Jeg kunne se, at det jeg kunne også kunne bruges bredt i Coor. Fra 1. oktober 2021 var hans nye rolle som Kundechef for DSB en realitet med det operationelle ansvar for bygningsvedligehold, kantine, vagt, arealpleje og renovation. Jeg tror, at det er vigtigt at se mennesker og deres ressourcer og talenter, uanset hvor de er i livet. Det er bare fedt, at jeg også selv bliver set som et talent i Coor, selvom jeg er midt i mit arbejdsliv. Jeg regner med, at dette er et af mange gode eventyr for mig i Coor"
Birgit Marquardsen - Serviceleder Cleaning
Birgit Marquardsen
Serviceleder Cleaning
"Jeg kan frit planlægge mine arbejdstider og sørge for, at de passer til kunderne og medarbejderne. Jeg har en god dialog med min leder, som er hjælpsom og støtter, når der er behov for det. Med god kommunikation og en fleksibel måde at arbejde på er det muligt at finde løsninger, der passer til alle."
Iwona Andersen - Serviceleder Cleaning
Iwona Andersen
Serviceleder Cleaning
"Hvor længe har du været i Coor? Jeg er meget glad for mit arbejde på Psykiatrisk Afd. Vejle i Coor, hvor jeg har arbejdet siden 2017. Hvad er din titel? Serviceleder i Cleaning Hvad er det fede ved at arbejde i Coor? Jeg er glad for mine kollegaer og mine chefer. Det betyder meget for mig at have den samme chef gennem mange år. Jeg har kendt og samarbejdet med Anna Radomska siden 2012. Jeg synes, at det fede ved Coor er, at der er forståelse for medarbejderne. På vores arbejdsplads er der mange forskellige nationaliteter og kulturer, jeg kommer selv oprindeligt fra Ghana. Det er dejligt, at der er plads til alle. Det betyder også meget for mig, at jeg får min løn hver måned og aldrig har manglet noget. Jeg er også glad for, at vi har det, vi skal bruge for til at udføre vores daglige arbejde, såsom handsker, redskaber og arbejdsuniformer."

Om os

Coor er en ledende nordisk facility management-leverandør, både inden for integrerede og komplekse serviceløsninger (IFM) og single services. Ved at udføre, lede, udvikle og effektivisere kundernes servicevirksomheder, understøtter Coor kundernes kerneforretning samt skaber merværdi over tid. Coor vil skabe Nordens bedste arbejdspladser med den højeste trivsel og sundhed. Vi bestræber os på at sammensætte de bedste teams og serviceløsninger, så vores kunder kan fokusere på det, de gør bedst. I Danmark servicerer Coor dagligt over 30.000 servicebrugere rundt i hele Danmark. I Coor koncernen er der mere end 12.000 medarbejdere ansat, hvor de ca. 4.000 er ansat i Danmark. Coor er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. Læs mere på coor.dk

FOOD by CoorFOOD by Coor driver 88 kantiner fordelt i hele landet, heraf to store offentlige kontrakter, PKA(!) og Bygningsstyrelsen. FOOD by Coor driver 32 Svanemærkede kantiner hos vores kunder. Vi er ca. 400 medarbejdere i Danmark.

CleaningI Cleaning har vi 2.500 arbejdspladser i hele Danmark, og 2.215 kollegaer. Så uanset hvor i Danmark du arbejder, så har du altid en Coor-kollega i nærheden.

Property & SoftVi administrerer i dag over 15 millioner kvadratmeter med kunden i centrum, hvilket gør os til en af Nordens største udbydere af ejendomsservice og soft-ydelser. Hos os er du nøglen til at sikre, at alt kører gnidningsfrit i vores kunders ejendomme og leverer service i stjerneklasse.

IFM - Integreret Facility ManagementVi håndterer dagligt service for op mod 20.000 brugere fordelt på ca. 280 lokationer – herunder tre store myndigheder: Politiet, Kriminalforsorgen og Anklagemyndigheden. Vi står for alt fra drift af 2.300 køretøjer og håndtering af 40.000 hittegodscykler til over 439.000 årlige telefonopkald – og vi gør det med fokus på kvalitet, sikkerhed og effektivitet.

Ulla Olesen | Kontaktperson

Ansøg her
Coor - Denmark

Multiple locations | On-site
Besøg hjemmeside