
Bliv en central del af Söderberg & Partners i Esbjerg
Er du struktureret, serviceminded og god til at holde styr på mange bolde - og har du lyst til at få en central rolle i en organisation i vækst?
Hos Söderberg & Partners er vi i vækst, og vi søger derfor en Administrationsansvarlig & PA, som får en central rolle i den daglige administration og samtidig bliver en vigtig administrativ støtte for ledelsen og organisationen.
En rolle med ansvar, variation og masser af kontakt
Det er en bred og alsidig rolle for dig, der trives med ansvar og variation og har lyst til at være med til at skabe struktur og udvikle den administrative funktion.
Du bliver en central person på kontoret og den administrative støtte, der hjælper ledelsen og organisationen med at holde styr på trådene, følge op på opgaver og få tingene til at hænge sammen i en travl hverdag.
Samtidig er du første kontakt for mange af vores kunder via telefon og mail. Derfor er det vigtigt, at du er serviceminded, imødekommende og god til at sikre, at kunderne får den rette hjælp og bliver godt videre.
Et kontor med stærkt fagligt fællesskab
Du bliver en del af et kontor med 6–8 kolleger, hvor pension og skade er samlet under samme tag. Vi er samtidig i stærk vækst, og forventer, at kontoret vil fordoble sin størrelse over de næste 12 måneder.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af de to områder, og selvom nogle kolleger ofte er ude til kundemøder, vil der altid være et godt antal kolleger på kontoret i hverdagen.
Du får derfor både mulighed for at arbejde selvstændigt med dine egne ansvarsområder og være en del af et fagligt og socialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og udvikler os sammen.
Dine vigtigste opgaver bliver bl.a. at:
Du får en hverdag med mange forskellige bolde i luften, hvor du skal trives med at prioritere, tage ansvar og få tingene til at ske.
Vi ser gerne, at du kender pension og forsikring
Det er en klar fordel, hvis du har uddannelse og erfaring fra pensions- eller forsikringsbranchen, men det er ikke et krav.
Har du den rette profil og stærke administrative kompetencer – f.eks. fra bank, finans eller en anden relevant branche – er vi åbne for dig. For den rette kandidat sørger vi for den nødvendige oplæring inden for pension og forsikring.
Det vigtigste er, at du er lærenem, tager ansvar og har lyst til at udvikle dig.
Vi leder efter dig, der…
Vær med til at bygge noget op
Du kommer ind på et tidspunkt, hvor Söderberg & Partners er i vækst, og hvor den administrative funktion skal udvikles.
Du får derfor mulighed for at være med til at forme, strukturere og udvikle arbejdsgangene og sætte dit præg på, hvordan administrationen skal fungere fremadrettet.
I takt med at organisationen vokser, forventer vi også at udvide den administrative funktion. På sigt kan rollen derfor udvikle sig til et større ansvar for administrationen og eventuelt personaleansvar.
Heart & Drive – sådan er vi
Hos Söderberg & Partners tror vi på, at høj faglighed og engagement går hånd i hånd med ansvarlighed, hjælpsomhed og mod. Det er vores Heart & Drive – og det kan mærkes både i vores samarbejde og i mødet med vores kunder.
Vi vil være dygtige til det, vi laver, samtidig med at vi skaber en arbejdsplads med god energi, stærkt samarbejde og plads til at tænke nyt. Vi har en flad ledelsesstruktur, kort vej fra idé til handling og en uformel hverdag, hvor der er plads til både ansvar og godt humør.
For os er det gode kollegaskab en vigtig del af hverdagen. Din frokost er betalt af arbejdspladsen, og vi bruger gerne frokosten som anledning til at være sammen. Om fredagen tager vi jævnligt ud og spiser frokost sammen, og året igennem har vi forskellige sociale arrangementer, der styrker fællesskabet og sammenholdet.
Praktisk
Arbejdssted: Esbjerg, John Tranums Vej 23 · Arbejdstid: Vi er fleksible omkring timetal og er åbne for fuldtid, 25–30 timer eller en løsning med to deltidsmedarbejdere · Opstart: 1. december 2026 eller tidligere, hvis muligt.
Vi læser ansøgninger løbende og opfordrer dig derfor til at søge snarest muligt.
Om Söderberg & Partners
Söderberg & Partners er en af Nordens førende, uafhængige rådgivere inden for pension og forsikring. Vi hjælper private og virksomheder med rådgivning og løsninger, der tager udgangspunkt i den enkelte kundes behov.
Vi tror på, at de bedste resultater skabes, når Heart & Drive går hånd i hånd.
Gode vilkår og pensionsordning
Kontorer i hele Danmark
Nyskabende tænkning og personlig udvikling
Engagerede, passioneret og kompetente medarbejdere
Ansvarlighed overfor kunden og hinanden
Voksende mægler virksomhed med store visioner
Söderberg & Partners blev grundlagt i Sverige i 2004 og er vokset til at være en af Nordens førende, uafhængige rådgivningsvirksomheder inden for erhvervsforsikring og firmapension. Koncernen har i dag omkring 4000 medarbejdere, heraf ca. 500 medarbejdere i Danmark og ca. 70 kontorer fordelt i hele Norden.
Vores vision er være proaktive i dag, så vores kunder kan få et rigere og tryggere liv i morgen. Vores virksomhedsfilosofi bygger på tre kundeløfter: vi er åbne, analytiske og personlige.
2004Ni svenske analytikere går sammen med en mission om at gøre finansiel analytisk rådgivning tilgængelig for flere, og virksomheden kalder de for Söderberg & Partners.
2014Vi åbner dørene til vores første kontorer i Danmark, Norge og Finland.
2015De første danske franchiseselskaber tilknytter sig Söderberg & Partners i Danmark.
2019Vores koncern fylder 15 år! Derfor samler vi vores mere end 2.000 medarbejdere fra 6 forskellige lande til et brag af et brag af en jubilæumsfest i Globen Arena i Stockholm.
2019Söderberg & Partners Danmark byder et nyt samarbejde med vores erhvervskunde nr. 13.500 varmt velkommen. Vores kunder tæller alt fra lokale virksomheder med få ansatte til globale koncerner med tusindvis af ansatte.
2022Vi vækster fortsat og det betyder, at vi nu beskæftiger mere end 300 medarbejdere fordelt på mere end 20 kontorer fordelt over hele Danmark.
Mogens Lillelund | Kontaktperson