Oh oh! Fantastisk! Info! {$ msg.text $} ({$ msg.count $})

Teknisk Teamleder - HVAC/CTS

  • Ansøg senest: 10. oktober 2026
  • On-site
  • Ansøg senest: 10. oktober 2026
  • On-site

Vil du være den tekniske nøgleperson, der sikrer optimal drift af en kompleks ejendom?

Coor søger en engageret og teknisk stærk Teknisk Teamleder med erfaring inden for HVAC og CTS. Du får en central rolle i den daglige tekniske drift, hvor du er med til at sikre stabile anlæg, høj kvalitet i leverancerne og gode oplevelser for kunder og lejere.

Du mulighed for at sætte dit tekniske aftryk på en kompleks ejendom og blive en vigtig del af et stærkt fagligt miljø, hvor samarbejde, ansvarlighed og service er nøgleord. Du får en hverdag med stor variation og mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Som Teknisk Teamleder står du for den daglige koordinering af teknikere og handymen. Du er den faglige nøgleperson inden for HVAC og CTS og sikrer en stabil og effektiv drift i tæt samarbejde med kunder, leverandører og kolleger. Du arbejder struktureret, kommunikerer professionelt og bidrager til gode oplevelser for både lejere og kunder. Rollen indebærer ikke personaleansvar, da dette varetages af Kundechefen.

Vi tilbyder

  • En central rolle med stor indflydelse på den daglige tekniske drift.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • En hverdag med spændende tekniske udfordringer og stor variation.
  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på samarbejde, videndeling og udvikling.
  • Mulighed for at udvikle dine ledelseskompetencer og på sigt tage næste skridt mod personaleansvar, hvis det er den retning, du ønsker i din karriere.

Vi har mange fordele

  • Du kan booke feriebolig i Danmark og Spanien

  • Som medarbejder i COOR har du automatisk en sundhedsforsikring, som du kan bruge ved behov

  • Vi værner om et godt arbejdsmiljø og høj trivsel, så du kan føle dig tryg, sikker og værdsat hver dag

  • COOR Danmark er en stor virksomhed med mange forskellige jobmuligheder

  • Alle medarbejdere i COOR har pension, både du og Coor indbetaler

  • Når du bliver ansat, bliver du et medlem af Personaleforeningen med særlige rabatter til dig

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du:

  • Har en teknisk uddannelse som elektriker, VVS-montør, ventilationstekniker, automatiktekniker eller lignende
  • Har erfaring med drift af HVAC-anlæg, ventilation, varme, køl og CTS/BMS
  • Kan læse og forstå tekniske tegninger og dokumentation
  • Arbejder struktureret og har fokus på kvalitet, sikkerhed og god service
  • Trives i en rolle med ansvar for koordinering og samarbejde på tværs af kunder, leverandører og kolleger

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med:

  • Siemens Desigo, Arrigo eller lignende CTS-platforme
  • Dalux FM, Maximo eller tilsvarende FM-systemer
  • Microsoft 365

Har rollen fanget din interesse?

Vi ved, at de bedste kandidater ikke altid matcher alle punkter i en jobprofil. Hvis du har den tekniske ballast, trives med koordinering og samarbejde og ser dig selv i en rolle med stor indflydelse på den daglige drift, hører vi meget gerne fra dig.

Vi glæder os til at lære dig at kende.

Om os

Coor er en ledende nordisk facility management-leverandør, både inden for integrerede og komplekse serviceløsninger (IFM) og single services. Ved at udføre, lede, udvikle og effektivisere kundernes servicevirksomheder, understøtter Coor kundernes kerneforretning samt skaber merværdi over tid. Coor vil skabe Nordens bedste arbejdspladser med den højeste trivsel og sundhed. Vi bestræber os på at sammensætte de bedste teams og serviceløsninger, så vores kunder kan fokusere på det, de gør bedst. I Danmark servicerer Coor dagligt over 30.000 servicebrugere rundt i hele Danmark. I Coor koncernen er der mere end 12.000 medarbejdere ansat, hvor de ca. 4.000 er ansat i Danmark. Coor er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. Læs mere på coor.dk

FOOD by CoorFOOD by Coor driver 88 kantiner fordelt i hele landet, heraf to store offentlige kontrakter, PKA(!) og Bygningsstyrelsen. FOOD by Coor driver 32 Svanemærkede kantiner hos vores kunder. Vi er ca. 400 medarbejdere i Danmark.

CleaningI Cleaning har vi 2.500 arbejdspladser i hele Danmark, og 2.215 kollegaer. Så uanset hvor i Danmark du arbejder, så har du altid en Coor-kollega i nærheden.

Property & SoftVi administrerer i dag over 15 millioner kvadratmeter med kunden i centrum, hvilket gør os til en af Nordens største udbydere af ejendomsservice og soft-ydelser. Hos os er du nøglen til at sikre, at alt kører gnidningsfrit i vores kunders ejendomme og leverer service i stjerneklasse.

IFM - Integreret Facility ManagementVi håndterer dagligt service for op mod 20.000 brugere fordelt på ca. 280 lokationer – herunder tre store myndigheder: Politiet, Kriminalforsorgen og Anklagemyndigheden. Vi står for alt fra drift af 2.300 køretøjer og håndtering af 40.000 hittegodscykler til over 439.000 årlige telefonopkald – og vi gør det med fokus på kvalitet, sikkerhed og effektivitet.

Kim Olesen | Kontaktperson

Ansøg her