{$ msg.text $}
Studentermedhjælper til markedsføring af digitale produkter
Ansøg her

Industri

Mediekoncern

Kategori

Marketing

Erfaring

Indgangsniveau

Ansøgningerne vurderes på løbende basis

Placering: København

Besøg hjemmeside

Kontaktperson
HR Bonnier Publications

Jobbeskrivelse

Har du lyst til at arbejde med nogle af Nordens stærkeste mediebrands? Vi løber stærkt og søger derfor en dygtig og struktureret studentermedhjælper med et kommercielt og ikke mindst digitalt mindset til at bistå teamet af Digitale Produktchefer hos Bonnier Publications A/S.

Du bliver en del af vores Digitale Produktportefølje i Marketing og får til opgave at arbejde med eksekvering og opfølgning på marketingaktiviteter og kampagneplaner på tværs af salgskanaler og porteføljen af brands. Du supporterer produktcheferne, hvor du hjælper til med at måle og dokumentere effekten af markedsføringen. En væsentlig del af arbejdet vil fokusere på online markedsføring og support af nye og eksisterende digitale platforme, fx WYPE.

Dine opgaver vil til dels blive:

  • Markeds- og kundeanalyser
  • Support til kampagner og opfølgning
  • Samarbejde med redaktioner, Digital afdeling og internt reklamebureau.
  • Administrative ad hoc-opgaver
  • Opdatering af rapportering (dashboard) fra forskellige datakilder
  • Interne salgstal (respons)
  • App adfærd GA/Firebase
  • Økonomirapporter
  • Tilretning og optimering af websites i WordPress
  • Analyse af adfærdsdata i Google Analytics
  • Besvarelse af reviews på App store og generel ASO arbejde.

Derudover håber vi, at du også har lyst til at bidrage med:

  • Idégenerering vedrørende optimering af produkter, marketing, websites
  • Løbende at tage ansvar for nye arbejdsopgaver
  • Prøve kræfter med at udvikle dashboards til visualisering af data.

Du interesserer dig muligvis for:

  • Medier og kommercielle discipliner
  • Digitale produkter
  • Forskellige datakilder
  • Kommunikation fra produkt til forbruger
  • Forskellige marketingkanaler og sammensætningen af disse.

Som du kan se, så er der masser at tage fat på, og vi forventer selvfølgelig ikke, at du kan det hele til at starte med - kun at du har en lyst til at lære en masse. Data vil fylde en del i din hverdag, så det er en fordel, hvis du har en naturlig interesse for det.

Jobbet er normeret til 15-20 timer om ugen og placeret hos Bonnier Publications på Strandboulevarden 130, Østerbro – et stort mediehus med kantine, frugtordning, motionsrum, massageordning mm.

Du skal have minimum 1 år tilbage af dit studie.

Timelønnen er kr. 125,00 plus feriepenge.

Har du behov for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Nordic Digital Product Manager, Mads Wejnold Jørgensen på tlf. 27 51 11 50 eller mads.jorgensen@bonnier.dk.

Samtaler afholdes løbende og vi besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

Om os

Bonnier Publications har hovedsæde på Strandboulevarden i København. Vi er en medievirksomhed, hvis aktiviteter omfatter trykte og digitale magasiner, bogserier, apps, websites og forskellige digitale tjenester. Vi får vores indtægter fra annoncesalg, løssalg og især salg af abonnementer.

Vores speciale er cross border publishing, som betyder, at vi skriver de fleste af vores tekster på dansk og oversætter og bearbejder materialet, så det kan udgives på mange sprog. Vi står bag mere end 40 brands, som udkommer i op til 6 lande.

Blandt vores mest kendte titler findes bl.a. Illustreret Videnskab, Historie, Allt om Historia, Populär Historia, Släkthistoria, Militär Historia, National Geographic, I Form, Aktiv Træning, Digital Foto, Komputer for alle og Gør Det Selv.

Vores kerneprodukt er trykte og digitale magasiner, men vi har stor succes med mange vidt forskellige formidlingsformer fx bogserier, læserrejser og apps.

Bonnier Publications er således en del af Bonnier AB, der bl.a. omfatter bogforlag, aviser og tv- stationer og har aktiviteter i ca. 20 lande.

Ansøg her