Oh oh! Fantastisk! Info! {$ msg.text $} ({$ msg.count $})

Bliv forsikringsmægler hos Söderberg & Partners - Aalborg eller Kolding

Har du erfaring med erhvervsforsikring, og motiveres du af at skabe stærke kunderelationer gennem professionel rådgivning?

Hos Söderberg & Partners oplever vi stor vækst, og derfor søger vi en engageret forsikringsmægler til vores skadesteam i Jylland.

Vi søger dig, der trives i en udadvendt rolle, hvor kundens ønsker og behov er i centrum, og som motiveres af at skabe langsigtede relationer og gøre en reel forskel for virksomheder.

Om Söderberg & Partners

Söderberg & Partners er en af Nordens førende uafhængige rådgivere inden for pension, forsikring og formueforvaltning.

Hos os arbejder vi ud fra værdierne Heart & Drive. Det betyder, at vi møder både kunder og kolleger med engagement, ansvarlighed og hjælpsomhed, samtidig med at vi har ambitionerne og energien til hele tiden at udvikle os.

Vores rådgivning bygger på åbenhed, analyse og personlig rådgivning. Det er fundamentet for de langvarige relationer, vi skaber med vores kunder.

Om jobbet

Med base på et af vores kontorer i Aalborg eller Kolding bliver du en del af et fagligt stærkt skadesteam.

Du får ansvaret for at rådgive vores virksomhedskunder og opbygge din egen kundeportefølje. Med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov hjælper du kunderne med at træffe de rigtige beslutninger og skaber løsninger, der giver værdi.

Som en del af Söderberg & Partners får du adgang til markedets stærke analyseværktøjer og bliver en del af et erfarent rådgiverteam, der understøtter dig i hverdagen.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Løbende rådgivning, servicering og administration af din egen kundeportefølje.
  • Opbygning og udvikling af kundeporteføljen i samarbejde med dine kolleger.
  • Være tilgængelig og skabe tryghed, når kunderne har behov for vores rådgivning.
  • Bidrage aktivt til teamets fælles opgaver og udvikling.

Din profil

Vi søger dig, der har lyst til at bidrage til vores fortsatte vækst og udvikling.

Du har et naturligt drive, arbejder engageret og tager ansvar - også når tempoet er højt. Samtidig er du hjælpsom, samarbejdsorienteret og motiveres af at skabe gode kundeoplevelser.

Vi forestiller os, at du:

  • Har fokus på kundernes ønsker og behov.
  • Har erfaring inden for erhvervsforsikringsbranchen.
  • Er uddannet fra Forsikringsakademiet.
  • Har gode samarbejdsevner og trives som en del af et stærkt team.
  • Kommunikerer klart og professionelt.
  • Evner at give kunderne en tydelig og værdiskabende anbefaling.
  • Har et højt drive og brænder for at skabe gode resultater.

Vi tilbyder

Hos Söderberg & Partners bliver du en del af en virksomhed i fortsat vækst, hvor du får frihed under ansvar, stor indflydelse på din hverdag og mulighed for at udvikle dig - både fagligt og personligt.

Du får mulighed for at fokusere på det, du er bedst til - at skabe værdi for dine kunder - fordi du har stærke systemer, specialister og dygtige kolleger i ryggen.

Vi tilbyder blandt andet:

  • Adgang til markedets stærke analyseværktøjer og digitale systemer, der understøtter din rådgivning.
  • Et stærkt nordisk netværk og et anerkendt brand.
  • Faglig sparring fra dygtige og engagerede kolleger med høj specialistviden.
  • Stor frihed til at planlægge og udvikle din egen kundeportefølje.
  • Et uformelt, ambitiøst og fagligt stærkt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og videndeling er en naturlig del af hverdagen.
  • Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
  • En attraktiv lønpakke og gode ansættelsesvilkår.

Klar til næste skridt?

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Peter Frisk - Telefon: 53 76 13 13 - E-mail: peter.frisk@soderbergpartners.dk

Vi rekrutterer løbende, så send gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Læs mere om Söderberg & Partners

Vil du vide mere om vores kultur, vores værdier og de mange muligheder for at udvikle din karriere hos Söderberg & Partners?

Besøg vores karriereside på www.soderbergpartners.dk.

Vi har mange fordele

  • Gode vilkår og pensionsordning

  • Kontorer i hele Danmark

  • Nyskabende tænkning og personlig udvikling

  • Engagerede, passioneret og kompetente medarbejdere

  • Ansvarlighed overfor kunden og hinanden

  • Voksende mægler virksomhed med store visioner

Om os

Söderberg & Partners blev grundlagt i Sverige i 2004 og er vokset til at være en af Nordens førende, uafhængige rådgivningsvirksomheder inden for erhvervsforsikring og firmapension. Koncernen har i dag omkring 4000 medarbejdere, heraf ca. 500 medarbejdere i Danmark og ca. 70 kontorer fordelt i hele Norden.

Vores vision er være proaktive i dag, så vores kunder kan få et rigere og tryggere liv i morgen. Vores virksomhedsfilosofi bygger på tre kundeløfter: vi er åbne, analytiske og personlige.

2004Ni svenske analytikere går sammen med en mission om at gøre finansiel analytisk rådgivning tilgængelig for flere, og virksomheden kalder de for Söderberg & Partners.

2014Vi åbner dørene til vores første kontorer i Danmark, Norge og Finland.

2015De første danske franchiseselskaber tilknytter sig Söderberg & Partners i Danmark.

2019Vores koncern fylder 15 år! Derfor samler vi vores mere end 2.000 medarbejdere fra 6 forskellige lande til et brag af et brag af en jubilæumsfest i Globen Arena i Stockholm.

2019Söderberg & Partners Danmark byder et nyt samarbejde med vores erhvervskunde nr. 13.500 varmt velkommen. Vores kunder tæller alt fra lokale virksomheder med få ansatte til globale koncerner med tusindvis af ansatte.

2022Vi vækster fortsat og det betyder, at vi nu beskæftiger mere end 300 medarbejdere fordelt på mere end 20 kontorer fordelt over hele Danmark.

Peter Frisk | Kontaktperson

Ansøg her
Söderberg & Partners Danmark

Multiple locations | Hybrid
Besøg hjemmeside