Oh oh! Fantastisk! Info! {$ msg.text $} ({$ msg.count $})

Marketingskoordinator søges til Q8 Danmark

  • Ansøg senest: 10. august 2026
  • København
  • Hybrid
  • Ansøg senest: 10. august 2026
  • København
  • Hybrid

Brænder du for at skabe struktur, drive marketingprojekter og sikre, at kampagner bliver eksekveret med høj kvalitet? Trives du i en koordinerende rolle, hvor du arbejder tæt sammen med både kolleger og eksterne samarbejdspartnere? Så er du måske vores nye Marketingskoordinator.

Om rollen

Du bliver en del af et engageret marketingteam, hvor du får en central rolle i at koordinere og sikre fremdrift på tværs af teamets aktiviteter. Rollen kræver, at du kan holde overblik over mange opgaver, skabe struktur og trives i et tæt samarbejde med marketingteamet, butikkerne og resten af organisationen på tværs af både Retail og B2B-området.

Dine primære ansvarsområder

Som Marketingskoordinator får du en bred kontaktflade og bliver ansvarlig for at sikre, at vores marketingaktiviteter bliver planlagt og gennemført effektivt. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Planlægning, koordinering og gennemførelse af marketingkampagner – herunder ansvar for vores månedskampagner.
  • Styring af marketingkalenderen og koordinering af aktiviteter på tværs af marketingteamet.
  • Koordinering og deltagelse i marketingprojekter fra idé til eksekvering
  • Udarbejdelse af kampagnemateriale og marketingkommunikation.
  • Korrekturlæsning og kvalitetssikring af marketingmaterialer.
  • Koordinering og samarbejde med eksterne grafikere, trykkerier og øvrige leverandører.
  • Planlægning og koordinering af fotoshoots.
  • Bidrage med nye idéer og initiativer, der styrker kundeoplevelsen og understøtter salget.
  • Indgå i et tæt samarbejde med organisationen på tværs af både Retail og B2B-forretningen
  • Supportere vores butikker

Nogle af vores medarbejdere

Søren - Head of Oils
Søren
Head of Oils
"Viljen til at ville – skaber evnen til at kunne. Hos Q8 får jeg muligheden for at udvikle mine evner og skabe resultater, takket være mit engagement, ansvar og den stærke opbakning fra hele organisationen."
Vivi - Payroll Specialist
Vivi
Payroll Specialist
"Q8 har været en del af mig i halvdelen af mit liv. Og Jeg er stolt af det. Vi er én stor familie - det er fantastisk!"
Amalie - Sales Agent, Customer Service
Amalie
Sales Agent, Customer Service
"Ved at være Q8’s stemme udadtil, får vi et bredt kendskab til hele virksomheden. Vi udvikler vores produkter og services i en branche der aldrig står stille – vi skaber resultater sammen!"

Dine kvalifikationer

Om dig

Vi forestiller os, at du er en erfaren marketingprofil med stærke koordineringskompetencer og en naturlig evne til at skabe overblik.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har minimum 2-3 års erfaring fra en lignende marketingrolle.
  • Har stærke projektledelses- og koordineringsevner.
  • Er struktureret og god til at prioritere dine opgaver.
  • Er en dygtig kommunikator med gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner.
  • Arbejder selvstændigt, men trives i et tæt samarbejde med andre.
  • Er en holdspiller, der bidrager positivt til teamet.
  • Er proaktiv, god til at skabe struktur og tager ansvar for at få opgaverne i mål.
  • Har faglig stolthed og leverer et højt kvalitetsniveau.
  • Har en naturlig kommerciel interesse og har fokus på at følge op på resultater.
  • Taler og skriver flydende dansk.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med grafiske designprogrammer, men det er ikke et krav.
  • Det er et plus hvis du kan tiltræde hurtigt

Vi tilbyder

Hos os bliver du en del af et engageret marketingteam, hvor vi arbejder tæt sammen, sparrer med hinanden og har fokus på at skabe gode resultater. Vi tager ansvar for vores rolle i forretningen og arbejder tæt sammen med kolleger på tværs af organisationen for i fællesskab at skabe værdi og løfte vores fælles mål.

Vi tilbyder blandt andet:

  • En alsidig og spændende hverdag med stor variation i opgaverne.
  • En central rolle i et team med stor kontaktflade på tværs af organisationen.
  • Mulighed for at præge og udvikle vores marketingaktiviteter og arbejdsgange.
  • Et engageret miljø med engagerede og hjælpsomme kolleger.
  • En uformel kultur med højt til loftet og fokus på samarbejde.
  • Kontoret ligger i Ørestaden, og som udgangspunkt møder vi ind på kontoret medmindre andet er aftalt. Der er selvfølgelig fleksibilitet, men vi sætter pris på at værne om vores Q8 kultur og har fokus på at være en inkluderende og social arbejdsplads.

Lyder det interessant?

Send os din ansøgning og CV senest den 10. august 2026.

Vi afholder løbende samtaler, og vi tillader os derfor at tage jobopslaget ned, når vi har fundet et godt match.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Winther Larsen på mail mette.w.larsen@q8.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og at høre mere om, hvorfor det lige netop er dig, der er den bedste til jobbet.

Vi gør opmærksom på, at vi kun tager imod ansøgninger via ansøgningslinket.

Rekrutteringsprocessen

I denne rekrutteringsproces har du forskellige muligheder for at ansøge hos os.
Du kan både sende os dit CV og din motiverede ansøgning, eller du kan sende os en video, hvor du her fortæller om dig selv, hvad du har lavet førhen og hvorfor du er den rette til jobbet.

Uanset hvad du vælger, ser vi frem til at høre fra dig.

Vi har mange fordele

  • Frokostordning

  • Interne & eksterne udviklingsmuligheder

  • Bruttolønsordning

  • Rabat på brændstof, ladebokse, vask og kioskvarer

  • Gruppelivsforsikring

  • 7 omsorgsdage pr. år

  • Rabat på Puregym, SATS, SAXO og Hotel Villa Copenhagen

  • Sundhedsforsikring

  • Arbejdsskadeforsikring

  • Sundhedsbidrag

  • Barselsordning

  • 10% firmabetalt pensionsordning

Om os

Q8 er mere end bare en arbejdsplads. Det er en arbejdsplads, hvor du hver dag får mulighed for at gøre en positiv forskel for både kunder og kolleger. Vi lever i en tid fyldt med forandringer. Både den grønne omstilling og kundernes ændrede forbrug stiller nye, store krav til os som virksomhed. Derfor er vi allerede i gang med at udrulle nye produkter og energiløsninger, der gør det nemmere for vores kunder at vælge mindre miljø- og klimabelastende alternativer – hvad enten det gælder et klimavenligt måltid eller en smartere ladeløsning. For at lykkes kræver det, at vi må tage aktivt ansvar, samarbejde og være åbne for nye tanker og ideer.

Derfor er vi stolte af at have en inkluderende kultur, hvor vi opmuntrer og anerkender hinanden. Vi tror på, at du som medarbejder afgør, hvad vi som virksomhed kan udrette – sammen. Seriøst.

Lynladere på alle bemandede stationerFrem mod 2026 sætter vi lynladere op på alle vores bemandede Q8-stationer, så flere kan tage rejsen i elbil.

Alternative brændstof- og energiløsningerVores mission er at transformere vores virksomhed til gavn for samfundet, for vores kunder og for både store og små virksomheder i Danmark og Sverige. Ved at levere ydelser samt transport- og energiløsninger med lavere klimapåvirkning, har vi sat et mål om at opnå netto-nul-emissioner i 2035.

UdviklingHos Q8 er din udvikling vigtig for os – uanset hvor du er i din karriere. Vi tilbyder både interne og eksterne muligheder for at styrke dine kompetencer, og vi står klar til at støtte dig hele vejen!

KulturHos Q8 sætter vi trivsel og fællesskab højt. Vi styrker relationerne gennem initiativer som løbeklub, mikrotræning, julebanko og vores hyggelige månedlige "Kør-videre-café". Samtidig tilbyder vi en fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde – så der er plads til både arbejde og hverdag.

Godt BagtI 2025 lancerede vi bagværkskonceptet Godt Bagt – her sælger vi wienerbrød, der måske ikke er perfekte i udseendet, men smager lige så godt som altid. På den måde redder vi hvert år over 200.000 stykker bagværk fra at ende som madspild.

Mette Winther Larsen | Kontaktperson

Ansøg her
Q8

København | Hybrid
Besøg hjemmeside

Q8 Danmark A/S

Arne Jacobsens Allé 17

2300 København S

CVR-nr. 61 08 29 13