Oh oh! Fantastisk! Info! {$ msg.text $} ({$ msg.count $})

Tilkaldevikarer (handyman m/k) til praktiske opgaver på Politiets lokationer fordelt i hele Danmark

Er du under studie/uddannelse, sabbatår, på pension eller bare har behov for et bijob, så er dette måske en mulighed for dig. Vi har brug for flere tilkaldevikarer til at vaske og klargøre Politiets biler. Der er tale om lokationer fordelt i hele Danmark. Den primære opgave vil være bilvask og klargøring, samt andre praktiske opgaver.

Arbejdssted og arbejdstider:

  • Sted: På Politiets adresser rundt i Danmark. Skriv derfor i din ansøgning/screeningsspørgsmålene, hvor i Danmark du kan arbejde, da vi søger til hele landet
  • Antal timer: Aftales individuelt
  • Arbejdstid: Mandag - søndag, arbejdstiden kan ligge på alle ugedage og i tidsrummet mellem 06.00 - 22.00

Dine primære opgaver:

  • Vask og klargøring af Politiets biler
  • Div. mindre praktiske opgaver samt hjælp til det faste personale

Vi har mange fordele

  • Du kan booke feriebolig i Danmark og Spanien

  • Som medarbejder i COOR har du automatisk en sundhedsforsikring, som du kan bruge ved behov

  • Vi værner om et godt arbejdsmiljø og høj trivsel, så du kan føle dig tryg, sikker og værdsat hver dag

  • COOR Danmark er en stor virksomhed med mange forskellige jobmuligheder

  • Alle medarbejdere i COOR har pension, både du og Coor indbetaler

  • Når du bliver ansat, bliver du et medlem af Personaleforeningen med særlige rabatter til dig

Dine kvalifikationer

Din profil:

  • Lærenem og hurtigt kan tilegne dig ny viden
  • Kørekort kat. B

Bliver du inviteret til en samtale, skal du kunne fremvise en ren straffeattest, da dette er en forudsætning for det videre forløb.

Derudover skal du være opmærksom på følgende

For at blive ansat skal du kunne PET sikkerhedsgodkendes. Det betyder, at Politiets Efterretningstjeneste foretager en sikkerhedsundersøgelse, der vurderer, om du kan arbejde i miljøer, hvor sikkerhed er afgørende. Dette kræver blandt andet, at du har boet i Danmark i mindst 7 år. Coor får ikke adgang til oplysningerne fra undersøgelsen, men den er nødvendig for at sikre vores kunders sikkerhed. Alle over 18 år som har adresse på husstanden, vil også blive tjekket.

Personlige egenskaber:

  • Serviceminded og positiv
  • Proaktiv og løsningsorienteret
  • Gode samarbejdsevner og mødestabil

Kom og arbejd hos os

Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgningerne løbende. Fra man bliver ansat, går der minimum 8 uger, inden man bliver sikkerhedsgodkendt, og først der, kan man påbegynde sin funktion på Politiets lokationer.

Nogle af vores medarbejdere

Peter Klingenberg - Senior kundechef
Peter Klingenberg
Senior kundechef
"Jeg kunne se, at det jeg kunne også kunne bruges bredt i Coor. Fra 1. oktober 2021 var hans nye rolle som Kundechef for DSB en realitet med det operationelle ansvar for bygningsvedligehold, kantine, vagt, arealpleje og renovation. Jeg tror, at det er vigtigt at se mennesker og deres ressourcer og talenter, uanset hvor de er i livet. Det er bare fedt, at jeg også selv bliver set som et talent i Coor, selvom jeg er midt i mit arbejdsliv. Jeg regner med, at dette er et af mange gode eventyr for mig i Coor"

Om os

Bliv del af en virksomhed, som lever af at tilbyde høj service, har innovation i højsædet og hvor vores medarbejdere er de vigtigste ressourcer.

Coor er en af Nordens førende facility management leverandører. Vi tilbyder markedets bredeste udbud af serviceydelser inden for interne services, ejendomsservice og strategisk rådgivning, der skaber innovation og effektivisering af jeres virksomhed. Vi skaber løsninger, der gør det muligt for vores kunder at fokusere på at udvikle deres kerneforretning. Blandt Coors kunder findes mange offentlige og private virksomheder i alle størrelser og fra forskellige brancher i Norden. Coor har kunder i Danmark, Sverige, Finland og Norge. Coor er børsnoteret på Nasdaq Stockholm.

I Danmark servicerer Coor dagligt over 30.000 servicebrugere. I Coor koncernen er der ca. 12.000 (Head counts) medarbejdere ansat, hvor over 4.000 (Head counts) medarbejdere er ansat i Danmark. Coor's årsomsætning, på nordisk plan, lå på ca. 7,2 mia. DKK (pr. 31/3-2021).Hos Coor har vi et trygt arbejdsmiljø samt en bæredygtighedspolitik, som sikrer, at vi tager et socialt, miljømæssigt og virksomhedsmæssigt ansvar. Vi lytter til vores ansatte og har en stærk forbedringskultur. Vores vision er: Coor vil skabe Nordens bedste arbejdspladser med den højeste trivsel og arbejdsglæde. Vi arbejder utrætteligt for at skabe de bedste teams og serviceløsninger, så vores kunder kan fokusere på det, de gør bedst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om Coor, så se på: www.coor.dk hvor du også kan se vores øvrige ledige stillinger samt læse mere om hvordan Coor er som arbejdsplads.

FOOD by CoorFOOD by Coor driver 88 kantiner fordelt i hele landet, heraf to store offentlige kontrakter, PKA(!) og Bygningsstyrelsen. FOOD by Coor driver 32 Svanemærkede kantiner hos vores kunder. Vi er ca. 400 medarbejdere i Danmark.

CleaningI Cleaning har vi 2.500 arbejdspladser i hele Danmark, og 2.215 kollegaer. Så uanset hvor i Danmark du arbejder, så har du altid en Coor-kollega i nærheden.

Property & SoftVi administrerer i dag over 15 millioner kvadratmeter med kunden i centrum, hvilket gør os til en af Nordens største udbydere af ejendomsservice og soft-ydelser. Hos os er du nøglen til at sikre, at alt kører gnidningsfrit i vores kunders ejendomme og leverer service i stjerneklasse.

IFM - Integreret Facility ManagementVi håndterer dagligt service for op mod 20.000 brugere fordelt på ca. 280 lokationer – herunder tre store myndigheder: Politiet, Kriminalforsorgen og Anklagemyndigheden. Vi står for alt fra drift af 2.300 køretøjer og håndtering af 40.000 hittegodscykler til over 439.000 årlige telefonopkald – og vi gør det med fokus på kvalitet, sikkerhed og effektivitet.

Radoslaw Palka | Kontaktperson

Ansøg her
Coor - Denmark

Danmark | On-site
Besøg hjemmeside