Oh oh! Fantastisk! Info! {$ msg.text $} ({$ msg.count $})

Sales Agent til Customer Service i Q8 Danmark

Sales Agent

Velkommen til Customer Service – hjertet i Q8

Din hverdag får du i Kundecenteret i vores flotte, åbne og lyse lokaler i Ørestaden. Her bliver du en del af vores Customer Service-afdeling, hvor vi er 15 medarbejdere, der servicerer vores kunder og sikrer, at de får deres henvendelser besvaret og opgaver løst på bedste vis.

For vi er Q8’s stemme udadtil overfor vores kunder, som tæller alt fra bilister til store transportfirmaer. Og vi er stolte af at levere stabile resultater med udgangspunkt i kundens behov – hver eneste gang.

Nogle af vores medarbejdere

Søren - Head of Oils
Søren
Head of Oils
"Viljen til at ville – skaber evnen til at kunne. Hos Q8 får jeg muligheden for at udvikle mine evner og skabe resultater, takket være mit engagement, ansvar og den stærke opbakning fra hele organisationen."
Vivi - Payroll Specialist
Vivi
Payroll Specialist
"Q8 har været en del af mig i halvdelen af mit liv. Og Jeg er stolt af det. Vi er én stor familie - det er fantastisk!"
Martin - Manager Strategy & Innovation Food
Martin
Manager Strategy & Innovation Food
"Jeg er superstolt over at arbejde i Q8, da vi er en virksomhed som giver rum og plads til personlig samt faglig udvikling - I Q8 er der plads til alle!"
Amalie - Sales Agent, Customer Service
Amalie
Sales Agent, Customer Service
"Ved at være Q8’s stemme udadtil, får vi et bredt kendskab til hele virksomheden. Vi udvikler vores produkter og services i en branche der aldrig står stille – vi skaber resultater sammen!"

Dine kvalifikationer


En kundefokuseret hverdag med fart over feltet

Som kundeservicemedarbejder tager du hånd om vores kunder og interne samarbejdspartnere. Sammen med dine kolleger er du med til at supportere, rådgive, krydssælge og opgradere fra vores omfattende produktsortiment.

Du arbejder i mange forskellige systemer, der drejer sig om alt fra vaskehaller og kreditsystemer til vedligehold af kunder. Men bare rolig, du får naturligvis grunding oplæring i både systemer og produkter. I dette job kommer du nemlig til at vide lidt om mange forskellige ting – og vi har procedurer på det hele, som du har nem adgang til.

Og du får en bred kontaktflade, da vi samarbejder på tværs af virksomheden, når du:

·står for telefonisk service og support til privat- og erhvervskunder samt interne samarbejdspartnere

·deltager i vores daglige fællesmøde, hvor vi vender eventuelle problematikker, status, m.m.

·besvarer skriftlige kundehenvendelser på mail, når du ikke er på telefonen.

”Vi har fokus på at styrke vores serviceniveau. Det får du stor indflydelse på, da det er centralt for virksomheden, at vores kunder altid får hurtig og venlig betjening,” uddyber assistant manager Anja Ellenton.

Du har desuden fri hver weekend, da du vil indgå i en fast vagtplan, som ligger mellem 07:00-17:00 mandag til fredag.

Vi søger en Serviceorienteret medarbejder med godt humør

Du er typen, der har lyst til at lære nyt og naturligt spotter forbedringsmuligheder. Samtidig forstår du vigtigheden af at tilpasse din kommunikation til modtageren, ligesom du er god til at sætte dig i kundens sted og forstå deres behov – og holde hovedet koldt i pressede situationer.


Herudover forestiller vi os, at du:

·har en gymnasieuddannelse samt relevant serviceerfaring fra fx butik eller et callcenter

·er lærenem og har flair for hurtigt at sætte dig ind i nye IT-systemer, samt kendskab til MS office

·taler og skriver dansk og engelsk – og du har meget gerne en god forståelse for svensk i både skrift og tale, da vi er en skandinavisk koncern.

Og derudover tilbyder vi dig…

Fast løn, 10 % i pension, sundhedsforsikring, fri parkering, kantineordning og lækker Starbucks-kaffe.

Så her til slut vil vi bare spørge dig:

Er du vores nye kollega?

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag dog senest 31 maj 2026 og fortæl os, hvorfor du søger denne stilling.

Vi afholder løbende samtaler, og vi tillader os derfor at tage jobopslaget ned, når vi har fundet et godt match.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Group Manager Marydell Bustamante på mail: marydell.bustamante@q8.dk.


Lyder det interessant?

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og at høre mere om, hvorfor det lige netop er dig, der er den bedste til jobbet.

Vi gør opmærksom på, at vi kun tager imod ansøgninger via ansøgningslinket.

Rekrutteringsprocessen

I denne rekrutteringsproces har du forskellige muligheder for at ansøge hos os.
Du kan både sende os dit CV og din motiverede ansøgning, eller du kan sende os en video, hvor du her fortæller om dig selv, hvad du har lavet førhen og hvorfor du er den rette til jobbet.

Uanset hvad du vælger, ser vi frem til at høre fra dig.

Det kan være dit livs måske vigtigste ansøgning - seriøst.

Vi har mange fordele

  • Frokostordning

  • Interne & eksterne udviklingsmuligheder

  • Bruttolønsordning

  • Rabat på brændstof, ladebokse, vask og kioskvarer

  • Gruppelivsforsikring

  • 7 omsorgsdage pr. år

  • Rabat på Puregym, SATS, SAXO og Hotel Villa Copenhagen

  • Sundhedsforsikring

  • Arbejdsskadeforsikring

  • Sundhedsbidrag

  • Barselsordning

  • 10% firmabetalt pensionsordning

Om os

Q8 er mere end bare en arbejdsplads. Det er en arbejdsplads, hvor du hver dag får mulighed for at gøre en positiv forskel for både kunder og kolleger. Vi lever i en tid fyldt med forandringer. Både den grønne omstilling og kundernes ændrede forbrug stiller nye, store krav til os som virksomhed. Derfor er vi allerede i gang med at udrulle nye produkter og energiløsninger, der gør det nemmere for vores kunder at vælge mindre miljø- og klimabelastende alternativer – hvad enten det gælder et klimavenligt måltid eller en smartere ladeløsning. For at lykkes kræver det, at vi må tage aktivt ansvar, samarbejde og være åbne for nye tanker og ideer.

Derfor er vi stolte af at have en inkluderende kultur, hvor vi opmuntrer og anerkender hinanden. Vi tror på, at du som medarbejder afgør, hvad vi som virksomhed kan udrette – sammen. Seriøst.

Lynladere på alle bemandede stationerFrem mod 2026 sætter vi lynladere op på alle vores bemandede Q8-stationer, så flere kan tage rejsen i elbil.

Alternative brændstof- og energiløsningerVores mission er at transformere vores virksomhed til gavn for samfundet, for vores kunder og for både store og små virksomheder i Danmark og Sverige. Ved at levere ydelser samt transport- og energiløsninger med lavere klimapåvirkning, har vi sat et mål om at opnå netto-nul-emissioner i 2035.

UdviklingHos Q8 er din udvikling vigtig for os – uanset hvor du er i din karriere. Vi tilbyder både interne og eksterne muligheder for at styrke dine kompetencer, og vi står klar til at støtte dig hele vejen!

KulturHos Q8 sætter vi trivsel og fællesskab højt. Vi styrker relationerne gennem initiativer som løbeklub, mikrotræning, julebanko og vores hyggelige månedlige "Kør-videre-café". Samtidig tilbyder vi en fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde – så der er plads til både arbejde og hverdag.

Godt BagtI 2025 lancerede vi bagværkskonceptet Godt Bagt – her sælger vi wienerbrød, der måske ikke er perfekte i udseendet, men smager lige så godt som altid. På den måde redder vi hvert år over 200.000 stykker bagværk fra at ende som madspild.

Marydell Bustamante | Kontaktperson

Ansøg her
Q8

København | Hybrid
Besøg hjemmeside

Q8 Danmark A/S

Arne Jacobsens Allé 17

2300 København S

CVR-nr. 61 08 29 13