{$ msg.text $}

Account Manager til Dustin

  • Ansøgningerne vurderes på løbende basis

Brænder du for at opsøge og udvikle salget til nogle af Danmarks mest interessante kunder gennem en tæt kundedialog og vil du gerne være en vigtig del af Dustin, hvor det handler om at ’Win as a team’? Har du erfaring med salg af it-produkter og services i b2b-branchen? Hvis ja, er dette stedet og rollen for dig.

Du bliver en del af det salgsteam, som arbejder med kunder i segmentet 100-500 ansatte,et salgsteam på i alt 14 account managers, heraf størsteparten i Aarhus. Du vil referere til Lars Christiansen, som er sales manager for afdelingen.

Rollen som account manager kræver daglig kontakt med kunder, kollegaer, producenter og leverandører. Du kommer til at få en central rolle, da du vil være ansvarlig for at opbygge, vedligeholde, pleje og udvikle din kundeportefølje med viden om kundernes it-miljø, organisation og beslutningstagere, samt inspirere, introducere og identificere relevant ny teknologi, arbejdsgange og indkøbsmønstre hos kunden. Du er i tæt dialog og samarbejde med vores dygtige salgsspecialister og interne specialister, som vil bistå dig i at nå dine og afdelingens mål.

Primære arbejdsopgaver er:

  • Opsøge, vedligeholde og udvikle en ny kundeportefølje.
  • Drive og udvikle kundeforholdet gennem salg og rådgivning.
  • Afholde løbende møder hos kunden og sikre høj kundetilfredshed.
  • Sikre kontinuerlig forretningsudvikling.

Dine kvalifikationer

For at få succes i jobbet som account manager har du indgående salgserfaring inden for b2b med it-produkter og services på det professionelle marked. Du har et stort kendskab til leverandører og producenter på hardware-, software- og services området og ikke mindst ejer du en udpræget lyst til at opdyrke nye kunder. Det er vigtigt at du er initiativrig, arbejder selvstændigt og med dine kommunikative færdigheder på såvel dansk som engelsk kan udøve indflydelse og begejstring i jobbet.


Din hverdag i Dustin er travl og alsidig, spændende og udfordrende. I alt er vi cirka 150 danske medarbejdere fordelt på fire kontorer i Danmark, og over 1500 medarbejdere i hele Norden og Holland. Sammen har vi et fælles ansvar for at yde en god kundeoplevelse og service. Vores værdier er en integreret del af Dustin, og vi stræber efter at bæredygtighed og mangfoldighed udgør en væsentlig del i vores processer og i hele virksomheden.

Vi tilbyder dig en spændende fremtid på en arbejdsplads, hvor ’everyone is someone’. Her har du mulighed for at forene karriere med familieliv, da Dustin tilbyder gode udviklingsmuligheder og en stor grad af fleksibilitet. I løbet af året inviterer vores personaleforening til forskellige sportslige og sociale aktiviteter, som der generelt er bred opbakning til. Dustin tilbyder en attraktiv lønpakke, pensionsordning, sundhedsforsikring, fri telefon, bredbånd, PC, kantine- og frugtordning samt 6 ugers ferie.

Alt i alt er Dustin en unik arbejdsplads, der bare skal opleves! Vi ser frem til at byde dig velkommen ombord i Dustin.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og der vil løbende blive afholdt samtaler.

Vi har mange fordele

  • Great career and development opportunities

  • Informal culture with a “win as a team” spirit

  • World class colleagues

  • Open management style

  • Everybody is somebody

  • Great teamwork across borders

Om os

Dustin er en førende onlinebaseret IT-partner i Norden og Nederlandene. Virksomheden tilbyder IT-produkter med tilhørende tjenester og løsninger til virksomheder, den offentlige sektor og privatpersoner med fokus på små og mellemstore virksomheder. Dustin fungerer som et link mellem producenternes store udvalg og kundernes behov. Virksomheden tilbyder cirka 255.000 produkter og tjenester, og Dustins medarbejdere hjælper kunderne med at finde den rette løsning.

Dustin har mere end 1.500 medarbejdere. Omsætningen i virksomhedsåret 2017/18 endte på ca. 10,3 mia. SEK. Mere end 90 procent af Dustins indtægter kommer fra businessmarkedet. Dustin Group har været børsnoteret på Nasdaq Stockholm siden 2015 og har hovedkontor i Nacka, Stockholm.