
Er du en dygtig journalist med stærke digitale kompetencer, et solidt CV og interesserer du dig for gør det selv-arbejde?
Så skal du læse videre.
Hvis du også har erfaring som leder, interesserer dig for målgrupper og brugerbehov, sprudler af ideer og tillige har evnen og viljen til at gennemføre dem, skal du overveje at skrive en ansøgning.
GØR DET SELV leder nemlig efter en redaktionschef, der udover at indgå i den daglige drift og produktion, også kan ideudvikle, tænke i koncepter og gennemføre redaktionelle udviklingsprojekter. Den nye redaktionschef bliver en del af ledelsesgruppen, der i dag består af en chefredaktør og to redaktionschefer.
I over 50 år har GØR DET SELV været det førende magasin i både Danmark, Norge, Sverige og Finland. Det er vi gudskelov stadigvæk, men de senere år har vi oprustet voldsomt digitalt, og det høster vi nu frugterne af. Vi er kommet i kontakt med nye målgrupper og mærker tydeligt, at det igen er blevet in at bygge og renovere i sin egen bolig.
Som redaktionschef på GØR DET SELV bliver du en del af en digital, kommerciel succes.
Som et af få printmedier har GØR DET SELV knækket koden til en digital abonnementsmodel, der fungerer. I 2025 passerede vi det magiske punkt, så vi i dag har flere digitale abonnenter, end vi har print-abonnenter. Og uden at røbe for mange forretningshemmeligheder, kan vi afsløre, at GØR DET SELV’s resultat i 2025 var et tocifret millionbeløb.
I al beskedenhed synes vi, at fremtiden ser lovende ud.
Vi har mange ønsker til vores nye redaktionschef:
Hvis du kan sætte flueben ved alle 12 punkter, er du en uhyre sjælden og meget sammensat personlighed. Det forventer vi ikke, men otte ti stykker skal du op på.
Vi tilbyder:
Lyder jobbet som den udfordring, du har søgt efter, så send din ansøgning og dit CV via linket øverst.
Ansøgningsfrist: Mandag d. 27. april 2026
Har du spørgsmål, så send en mail til chefredaktør Søren Prien.
soren.prien@bonnier.dk
Fleksible arbejdstider
Gode udviklingsmuligheder
Sundhedssikring til dig og din familie
Uformel omgangstone
Medarbejderforening, kunstklub og motionsrum
Pensionsordning
Massage-, kantine- og frugtordning
+6 ugers ferie
Gode transportmuligheder
Hos Bonnier Publications er vi stolte over at være et af Nordens største og mest inspirerende mediehuse.
Vi står bag populære og elskede brands, som fx Illustreret Videnskab, Costume, Gør Det Selv, Woman.dk, Bo Bedre og iForm. Hos Bonnier Publications skaber vi indhold, der engagerer, uanset om det handler om videnskab, livsstil, byggeprojekter, forbrugerteknologi eller helt andre emner. Vores artikler, interviews, videoer og guides gør en forskel i menneskers hverdag og hjælper dem med at få endnu mere glæde af deres interesser.
Vores indhold lever overalt
Vi når ud til vores publikum via mange platforme. Vores indhold findes i apps, på websites, i nyhedsbreve, på sociale medier, i podcasts og selvfølgelig de klassiske magasiner, som udgives i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Holland. Nogle enkelte af dem kommer endda endnu længere omkring. Vi tror på at møde læserne og brugerne, hvor de er – og vi udfordrer os selv og branchen med de nyeste tendenser og tech-løsninger.
Samarbejde – også på tværs af landegrænser
Bonnier Publications’ hovedkontor på Østerbro i København rummer 310 kollegaer fordelt på fem etager og spænder over kreative og tekniske roller, projektledelse, content creation og meget, meget mere. Vi er et sted med plads til både personlig udvikling og tæt samarbejde på tværs af afdelinger, og vi lærer hele tiden af hinanden, når vi skaber fremtidens medier. Uanset om du arbejder med backend-udvikling, rekruttering, design, AI, markedsføring, it-support, logistik eller drømmer om at få en byline i et af vores brands, har du en vigtig plads i vores team.
Bonnier Publications er en del af Bonnier News-familien, som med over 8.000 medarbejdere i ryggen og en stærk vision om at styrke det frie ord, leverer kvalitetsindhold til mere end seks millioner læsere, lyttere og seere hver eneste dag. Det er en kæmpe styrke i vores digitale transformation, at vi er tæt integrerede i Nordens største mediekoncern og har direkte adgang til at dele viden og eksperimenter på tværs af flere forskellige lande.
1959 - 1961Palle Fogtdal A/S etableres 1. oktober 1959. Bo Bedre lanceres i 1961
1976Magasinet Gør Det Selv lanceres i 1975 i Danmark og i 1976 i Norge, som det første magasin udenfor Danmark.
1983 - 1984 - 1987Bonnier opkøber 50 % af Palle Fogtdal A/S i 1971 og overtages 100 % i 1983. Magasinet Illustreret Videnskab bliver som den første udgivelse nogensinde lanceret simultant i Danmark, Norge og Sverige i 1984. Finland kommer med to år senere.
1987Magasinet I Form lanceres simultant i de tre skandinaviske lande i 1987. Året efter kommer Finland med.
2001 - 200550 % af forlaget Benjamin opkøbes i 2001 og overtages 100 % i 2009. Magasinet Historie lanceres i Danmark, Norge og Sverige i 2005. Derefter følger Finland i 2007, Letland i 2008, og Holland i 2009.
2015I 2015 lanceres Wype og bogværket En Verden i Krig.
2016LRF Media (nu Allt om Historia AB) opkøbes i 2016. Dette giver 4 historiske titler: Allt om Historia (DK, SE, NO, SF), Populär Historia, Militär Historia, Släktshistoria (SE). Bonnier Publications og Benjamin Medias nye madsite, Måltid, lanceres i 2016.