Oh oh! Fantastisk! {$ msg.text $} ({$ msg.count $})

Praktikant hos Söderberg & Partners

  • Ansøgningerne vurderes på løbende basis
  • København
  • On-site
  • Ansøgningerne vurderes på løbende basis
  • København
  • On-site

Vil du være praktikant hos de bedste - og blive en af dem?

Vil du have praktikpladsen, der booster dit CV, bygger dit netværk og giver dig direkte adgang til virkeligheden i en stor, handlingsorienteret organisation? Så er det hos Söderberg & Partners, du skal være!

Hvem er vi?

Söderberg & Partners er en af Nordens førende forsikrings- og pensionsmæglere med over 4.400 medarbejdere globalt og tilstedeværelse i flere europæiske lande, herunder 8-10 kontorer i Europa. I Danmark beskæftiger koncernen omkring 500 medarbejdere fordelt på ca. 23 kontorer.

Hvorfor blive en del af os?
Hos os er du ikke bare “praktikant” - du er en del af holdet fra dag ét. Vi lever af at skræddersy løsninger til vores kunder, og det gælder også for vores praktikanter. Vi tilpasser praktikforløbet, så det passer til dine kompetencer, interesser og ambitioner, så du får mest muligt ud af din tid hos os.

Du bliver tilknyttet en mentor, der guider dig hele vejen: fra forsikringsfaglige spørgsmål og praktikrapporten til sparring om din karrierevej. Samtidig bliver du en vigtig del af vores sociale fællesskab, hvor vi løfter hinanden - både fagligt og menneskeligt.

Det bliver du en del af:

  • Reelle kundemøder: Du deltager aktivt og lærer, hvordan man sætter sig ind i kunders behov - og følger op med forsikringsselskaberne.
  • Markedskonkurrence: Du lærer at samle og sende kundens behov til markedets største aktører.
  • Skadeshåndtering: Du tager ansvar for, at skadesanmeldelser når de rette modtagere - hurtigt og korrekt.
  • Eget ansvar: Få chancen for at drive din egen kundeportefølje - med erfarne kolleger, der altid er klar til at hjælpe dig, når du har brug for sparring.

Hvem er du?
Vi vil høre fra dig, der:

  • Er modig - tør påtage dig opgaver, du ikke har prøvet før.
  • Er ansvarlig - du følger dine opgaver helt til dørs og står på mål for kvaliteten.
  • Er hjælpsom - du deler gerne din energi og viden med andre og ved, at stærke resultater skabes sammen.
  • Er empatisk - du kan sætte dig i andres sted og skabe tryghed for både kunder og kolleger.
  • Har drive & nysgerrighed - du tænker i nye løsninger og vil hele tiden udvikle dig.

Hvad lover vi dig?
Vi lever efter løfterne om at være:

  • Åbne - vi spiller med åbne kort over for kunder, kolleger og dig som praktikant.
  • Analytiske - vi bygger beslutninger på data, viden og indsigt.
  • Personlige - vi møder kunder og kolleger som mennesker, ikke bare roller.

Vi lover dig et praktikforløb, hvor ansvarlighed og hjælpsomhed ikke bare er ord – men en del af hverdagen. Og fordi vi skræddersyer forløbet til dig, bliver din tid hos os både lærerig og meningsfuld.

Og vigtigst af alt - viser du engagement og tager ansvar, har vi en stærk tradition for at fortsætte samarbejdet efter praktikopholdet - noget, mange af vores tidligere praktikanter allerede har haft glæde af.

Klar til at tage springet?
Send os din ansøgning - og fortæl, hvordan du vil bidrage til vores værdier og kundeløfter. Til gengæld lover vi, at du får et praktikophold, der ikke kun styrker dit CV, men også viser dig, hvad du virkelig kan udrette.

Har du spørgsmål - eller bare lyst til at høre mere om os? Ring til Growth Manager Ümid Ghadimi på 28 15 07 96 - han glæder sig til at tage en snak med dig.

Vi har mange fordele

  • Gode vilkår og pensionsordning

  • Kontorer i hele Danmark

  • Nyskabende tænkning og personlig udvikling

  • Engagerede, passioneret og kompetente medarbejdere

  • Ansvarlighed overfor kunden og hinanden

  • Voksende mægler virksomhed med store visioner

Om os

Söderberg & Partners blev grundlagt i Sverige i 2004 og er vokset til at være en af Nordens førende, uafhængige rådgivningsvirksomheder inden for erhvervsforsikring og firmapension. Koncernen har i dag omkring 4000 medarbejdere, heraf ca. 500 medarbejdere i Danmark og ca. 70 kontorer fordelt i hele Norden.

Vores vision er være proaktive i dag, så vores kunder kan få et rigere og tryggere liv i morgen. Vores virksomhedsfilosofi bygger på tre kundeløfter: vi er åbne, analytiske og personlige.

2004Ni svenske analytikere går sammen med en mission om at gøre finansiel analytisk rådgivning tilgængelig for flere, og virksomheden kalder de for Söderberg & Partners.

2014Vi åbner dørene til vores første kontorer i Danmark, Norge og Finland.

2015De første danske franchiseselskaber tilknytter sig Söderberg & Partners i Danmark.

2019Vores koncern fylder 15 år! Derfor samler vi vores mere end 2.000 medarbejdere fra 6 forskellige lande til et brag af et brag af en jubilæumsfest i Globen Arena i Stockholm.

2019Söderberg & Partners Danmark byder et nyt samarbejde med vores erhvervskunde nr. 13.500 varmt velkommen. Vores kunder tæller alt fra lokale virksomheder med få ansatte til globale koncerner med tusindvis af ansatte.

2022Vi vækster fortsat og det betyder, at vi nu beskæftiger mere end 300 medarbejdere fordelt på mere end 20 kontorer fordelt over hele Danmark.

Ümid Ghadimi | Kontaktperson

Ansøg her
Söderberg & Partners Danmark

København | On-site
Besøg hjemmeside