Oh oh! Fantastisk! {$ msg.text $} ({$ msg.count $})

Tekniker til vedligehold på industribageri - weekendhold

Vil du arbejde med forebyggende vedligehold af et komplekst produktionsanlæg? Har du erfaring med mekanik og gerne også el, og vil du være del af en rigtig god arbejdsplads?

Hos Lantmännen Unibake Danmark i Holstebro producerer vi 21.000 tons hvedebrød årligt. Det stiller store krav til et velfungerende produktionsanlæg. Derfor søger vi en ny vedligeholdstekniker til en fast stilling på weekendholdet. Du vil indgå i team med vores 3 nuværende teknikere på weekend.

I dit nye job er to dage aldrig ens og vi vinder med vilje – sammen
Som vores nye vedligeholdstekniker bliver du del af et engageret og handlekraftigt team. Du får en alsidig arbejdsdag, hvor dine primære opgaver bliver at udføre forebyggende vedligehold på produktionsudstyr. Du vil også arbejde med fejlfinding og reparation på vores produktionsanlæg.

På bageriet producerer vi i 3-holdsskift fem dage om ugen på hverdage og kan derfor i weekenden udføre forebyggende vedligehold og optimering. Du indgår i en arbejdsplan med 2 x 12 timer fordelt på lørdage og søndage kl. 06-18, svarende til en 37 timers stilling.

Tekniker til fingerspidserne og med flair for fejlfinding
Der kan være meget forskellige veje ind i jobbet, men vi forestiller os, at du har mekanisk erfaring og at du:

  • Er udlært smed, mekaniker, automatiktekniker, elektriker eller lignende
  • Har nogle års erfaring fra en lignende stilling eller mod på at lære

For os er det vigtigste dog, at du har flair og interesse for fejlfinding og løsning af tekniske problemstillinger og vedligeholdsopgaver. Vi forventer også, at du har gode samarbejdsevner, er fleksibel og kan arbejde selvstændigt og struktureret.

Bliv del af et team med appetit på mere
Hos os vil du opleve en organisation, der har fokus på et godt og sikkert arbejdsmiljø såvel fysisk som psykisk. Vi sætter en ære i ordnede og attraktive forhold for kollegerne, som også giver gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Vores værdier sætter retning i hverdagen, og derfor forventer vi, at du kan spejle dig i ordene Åbenhed, Handlekraft og Helhedssyn.

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og lokalaftale.

Har DU også appetit på mere?
Vi vurderer løbende de indkomne ansøgninger, så skynd dig at sende dit CV og en kort ansøgning afsted. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Chris Aagaard Nielsen på tlf. +45 2177 6832 eller Maintenance Manager Nicolaj Steensgaard Poulsen på tlf. +45 9117 6725.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Nogle af vores medarbejdere

Michelle Helt
Key Account Manager
"Kulturen forplanter sig gennem hele organisationen, og som ny medarbejder fornemmer man straks den stemning og passion helt fra bageriet, pakkeriet og til salgsafdelingen."
Patrik
Automatiktekniker
"Fra dag 1 har jeg fået mine egne projekter. Det er et stort ansvar, og forventningerne er høje, men der er altid tid til at stille spørgsmål, sparre med de mange erfarne kolleger og plads til at lære"
Jane Leth Jørgensen
Digital Manager
"Vi arbejder tæt sammen på tværs af afdelinger for at nå vores fælles mål. I Marketing er vi i fuld gang med at nytænke, hvordan vi digitalt kan understøtte vores forretning og skabe mest mulig værdi."

Om os

Lantmännen Unibake is a leading global bakery company within the Lantmännen Group. With expertise in bakery products for food service and retail, we serve consumers around the clock and across the world every day. The aim is to make bread and pastry a profitable business for our customers through tasty, high-quality products and innovative solutions and based on a sustainable mind-set and excellent food safety standards. Headquartered in Copenhagen, Denmark, Lantmännen Unibake operates modern bakeries around the world and has sales in more than 60 countries. The brand portfolio comprises a range of well-established B2B and BtC brands e.g. Schulstad Bakery Solutions, Schulstad, Bonjour, Vaasan, Pastridor and Hatting. Lantmännen Unibake has a turnover of EUR 1.5 billion and employs more than 6,000 people in 20+ countries. Appetite for more? Visit us at www.lantmannen-unibake.com


#1Vi er brødnørder. Du bliver en del af en virksomhed med sunde rødder i århundreders brødtraditioner og et skarpt fokus på at blive ved med udvikle vores forretning. Hos os møder du åbne, dygtige og handlekraftige kolleger, der hver dag arbejder for at levere brød og kager af højeste kvalitet til hele verden.

#2Et job hos Lantmännen Unibake er som en kulturrig surdej. Ingredienserne er enkle, men mulighederne er mange. Er du proaktiv og ivrig efter at tage fat? Så får du alt det ansvar, du har mod på hos Lantmännen Unibake Danmark.

#3Selvom vi er stærkt forankret lokalt og bager i Danmark, så bliver du samtidig en del af en global forretning med over 6.000 medarbejdere, der hver dag bager brød og skaber madglæde og smilende maver i hele verden.

Chris Aagaard Nielsen | Kontaktperson

Ansøg her
Lantmännen Unibake

Holstebro | On-site
Besøg hjemmeside