{$ msg.text $}

Salgskonsulent

  • Ansøgningerne vurderes på løbende basis
  • København +1 more

Er du drevet af at sælge kvalitetsprodukter, og elsker du at lukke en ordre? Er du en tillidsvækkende sælger, der kan skabe tætte kunderelationer både over telefonen og face-to-face? Så er du måske en af de salgskonsulenter, vi søger til vores kontor i København eller Aarhus.

Du vil få ansvaret for en eksisterende kundeportefølje i dit geografiske område, hvor dit fokus vil være at sælge vores produkter til bl.a. skoler og kommuner. Din primære kontakt til kunderne vil være via telefonen, hvor du opbygger relationer og kendskab til kunderne. Ud over telefonisk kontakt vil du også deltage på messer, i netværksarrangementer og andre kunderelaterede events. Clio Online er markedsleder, men sammen med resten af teamet sikrer du fortsat vækst i markedet, både via mersalg og opdyrkelse af nye kunder. Du samarbejder tæt med implementeringsteamet, en salgsassistent samt økonomi- og marketingafdelingen, hvorfor du også trives med tæt sparring med kolleger. Din arbejdsplads bliver på vores kontor i København eller Aarhus. Du vil indgå i et salgsteam på syv personer, og du vil referere til teamlederen for salg.

Derudover tilbydes du en lønpakke med høj grundløn og attraktive arbejdsvilkår. Der er otte ugers ferie, og der lægges vægt på, at du kan balancere både job og familieliv, ligesom der er god personalepleje på arbejdspladsen. Vi indkalder løbende til samtale.

Dine kvalifikationer

Du har solid erfaring med salg, herunder relationsskabende telefonisk salg til både nye og eksisterende kunder. Da det er dit ansvar at holde kontakten til kunderne i dit område, er din vigtigste opgave at opbygge og fastholde relationer uden at gå på kompromis med dit salgsbudget. Salget består ofte af større ordrer, der kræver, at du formår at holde fast i den løbende dialog med kunden og følger handlen helt til dørs.

For at få succes skal du være effektiv og inspirerende, og du skal trives med at blive målt på din personlige indsats. Du skal være ambitiøs og have lyst til at konkurrere om at være den bedste sælger, samtidig med at du er en god kollega. Vi forventer, at du taler fejlfrit dansk, er struktureret og selvstændig og trives i et travlt miljø. Erfaring med salg til det offentlige, B2B eller undervisningsbranchen er en stor fordel, men ikke et krav.

Om os

Clio Online er Danmarks største digitale undervisningsforlag. Vi laver 100 % digitale læremidler. Clio Online startede som en idé. En idé om at revolutionere undervisningen et fag ad gangen. I dag er vi 130 engagerede kolleger, der alle brænder for at udvikle og tænke digital læring på nye måder. Det er med til at gøre vores læringsportaler de bedste digitale undervisningsmidler på markedet. Læs mere på www.clioonline.dk.


Niels Harkjær | Kontaktperson

Ansøg her
Clio

København +1 more
Besøg hjemmeside