Oh oh! Fantastisk! {$ msg.text $} ({$ msg.count $})

IT Support Elev

  • Ansøg senest: 29. januar 2025
  • Horsens
  • Ansøg senest: 29. januar 2025
  • Horsens

I Schulstad får du ansvarsbevidste, imødekommende og professionelle kollegaer. Du vil møde nærvær og humor, uanset om du søger job i et af bagerierne, i distributionen, i administrationen eller i salg. Du ansættes lokalt i et godt forankret team, og du bliver samtidig en del af Lantmännen Unibake, som er en international bagerikoncern, der har hovedkontor i København.

Viggo Schulstad blev født i 1848 og var med til at udvikle den type surdej, man bager med i dag. Han var pionér. Det er vi stadig. Hvis du har fået appetit på mere, så går du en god og spændende tid i møde som vores nye kollega. Schulstad er markedsleder i Danmark, og vi har Business in mind and People at heart.

IT-support elev

Vil du kickstarte din IT-karriere i en virksomhed, hvor din udvikling er i fokus?

Brænder du for at finde tekniske løsninger, hjælpe kolleger og blive en del af et stærkt team? Så har vi plads til dig som IT-support elev i vores IT-afdeling i Hatting med opstart snarest muligt.

Vi skaber plads til dig og din udvikling

Som IT-support elev hos os får du mulighed for at:

  • Udvikle dine kompetencer i et professionelt og støttende miljø.
  • Få en hverdag med spændende og varierende opgaver, der udfordrer dig.
  • Arbejde i en virksomhed med plads til forskellighed og med fokus på IT/OT-samarbejde.
  • Blive en del af et engageret team, hvor alle hjælper hinanden og deler viden.
  • Få en mentor, som guider dig igennem forløbet, så du altid føler dig godt klædt på.

Din hverdag som IT-support elev

Du vil få en vigtig rolle i at sikre, at vores kolleger har den bedste IT business-support i hverdagen, herunder særligt vores produktionslokationer. Vores slutbrugersupport er outsourcet.

Dine opgaver inkluderer:

  • Installation og konfigurering af hardware, netværk og software.
  • Vedligeholdelse og opdatering af IT-systemer.
  • Deltagelse i projekter indenfor IT/OT, NIS2, IT- og produktions-sikkerhed, hvor dine idéer og dit perspektiv gør en forskel.
  • Business Support og rådgivning for service muligheder til slutbrugere – både ved fysisk fremmøde og online (Teams)

Vi søger dig, der:

  • Har afsluttet eller er i gang med grundforløbet som IT-supporter.
  • Arbejder struktureret, tager ansvar og sikrer god koordinering og kommunikation
  • Er serviceminded, imødekommende og god til at lytte og forstå problemstillinger.
  • Har interesse for teknologi og lyst til at lære endnu mere om IT/OT-systemer.
  • Kommunikerer godt på dansk og engelsk – tysk er en fordel, men ikke et krav.
  • Det er en fordel du har adgang til egen bil, så du kan besøge vores lokationer.

Vi tror på, at vores team bliver stærkere med forskellige perspektiver og baggrunde. Derfor opfordrer vi alle med interesse for IT til at søge stillingen. Vi værdsætter din personlighed, nysgerrighed og lyst til at lære. Er du klar til at tage næste skridt?

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte IT-chef Per Christensen på tlf. 2174 1057.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Nogle af vores medarbejdere

Henriette Penter
HR administrator
"Det, jeg er vild med, er frihed under ansvar og de mange forskellige kollegaer, jeg har. Her hilser vi altid på hinanden, og vi har rigtig fine værdier, som jeg meget nemt kan relatere mig til."
Anne Sofie Snoer
Marketing Manager
"Jeg har en dynamisk og tempofyldt hverdag, hvor jeg sammen med et stærkt team er stolt af at udvikle spændende nye brødkoncepter og markedsføring til danskerne."
Beston Ali Bekas
Lagermedarbejder
"Mine opgaver holder mig i bevægelse og giver en masse variation. Jeg har kendt både mine chefer og kollegaer længe, og jeg møder gode mennesker fra alverdens lande og kulturer hver dag."
Gitte Kloster Pedersen
Teamkoordinator
"Som teamkoordinator er der ikke, to dage som er ens. Der følger et stort ansvar med, og der udvises stor tillid fra min leder."

Om os

Lantmännen Schulstad er en del af Lantmännen Unibake-koncernen. Vores brød sælges i detailhandelen og til restauranter, tankstationer og kantiner. Unibake har bagerier i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Baltikum, Polen, Belgien, Tyskland, Rusland, Storbritannien, Australien og USA.

Schulstad er markedsleder i Danmark og kendt for mærkerne: Signaturbrød, Det gode, Levebrød, Skovmand og Kornkammeret. Vi bager brød af friske råvarer, ofte med rigtig mange kerner, og altid uden stråforkortere og konserveringsmidler. Schulstad har lidt mere end 600 ansatte fordelt på terminaler og bagerier i Pandrup, Vejle og Avedøre.


#1Schulstad er Danmarks største brødbageri og markedsleder i Danmark. Vi har Business in mind and People at heart.

#2Vi har en naturlig smag på livet, bager altid uden stråforkortere og konserveringsmidler og ofte med mange kerne. Vi er pionerer, og vi opfinder nye bagemetoder, der fx holder økologisk brød saftigt i længere tid.

#3I Schulstad møder du åbne og handlekraftige kollegaer, der deler viden, så vi i fællesskab kan udvikle brødmarkedet og skabe værdi for os, for vores kunder og for brødelskende danskere.

#4Selvom vi er lokalt forankret og bager i Danmark, så bliver du i Schulstad samtidig en del af en global forretning, der bager brød til alverdens smilende maver.

Lantmännen Unibake

Horsens
Besøg hjemmeside