Har du en passioneret leder gemt i maven, og motiveres du af at skabe resultater gennem andre? Vil du være med til at styrke samarbejdet og optimere måden vi driver vedligehold på? Så er du måske vores nye Teamleder.
Bliv en nøglespiller i vores bageri
Da vores tidligere Teamleder har fået nye, spændende muligheder på bageriet, leder vi efter en ny, dygtig leder, som vil stå i spidsen for vores team på 14 vedligeholdsteknikere. Som Teamleder får du en nøglerolle i at sikre driften og pålideligheden af vores produktionsudstyr og din fornemmeste opgave vil blive at lede, guide og udvikle dit team samt stå for koordinering og opfølgning på opgaveløsningen i teamet. Du får en alsidig hverdag og vil arbejde tæt sammen med bl.a. vedligeholdsplanlægger, produktion og kvalitet om at skabe et stærkt og effektivt samarbejde, og et bageri der kører som smurt.
Derudover består dine opgaver i særdeles i:
Da du også vil være daglig leder for de teknikere, der arbejder aften, nat og weekend, søger vi en ny kollega, som har lyst til engang imellem også at være synlig og tilgængelige på de teknikere der arbejder, når de fleste har fri.
Din profil
Vigtigst er, at vores nye kollega brænder for godt lederskab og drives af at lykkes igennem andre. Vi forestiller os, at du allerede igennem nogle år har dyrket ledelse i praksis, og at du kan engagere dit team og sikre følgeskab.
Vi forestiller os også, at du har værktøjskassen i orden og kan trække på viden indenfor både mekanik og el. Måske er du maskinmester med har el-erfaring eller måske er du El-installatør med mekanisk forståelse. Du har begået dig i produktionsmiljøer og har måske endda haft fingrene i automationsteknik og PLCer.
Andre vil sige om dig, at du er proaktiv, struktureret og har et godt overblik. Du er både fremadsynet, vedholdende og kan sikre, at vi får alle detaljerne med og lærer af processen.
Teamet
Vedligeholdsafdelingen på Holstebro bageri består af 19 dygtige og humørfyldte kolleger med ansvar for vedligehold og drift af produktionsudstyr og bygninger døgnet rundt alle ugens 7 dage. Vi arbejder på faste skift også i weekenden og vi gør en dyd ud af et tillidsfuldt samarbejde, en god jargon og en åben dialog. Vi arbejder på at sikre flere synergier og et endnu bedre samarbejde imellem skift og på tværs af organisationen og glæder os til at byde en kollega velkommen, som vil være en del af den rejse.
6.000 kolleger med appetit på mere
I Danmark kender du os for Hatting og Schulstad. Faktisk står vi også bag rigtig mange af de brød og kager, du finder på cafeer, i restauranter, på tankstationer og på hylder og i frysediske i supermarkedet. I Lantmännen Unibake Danmark producerer vi frostbrød og kager til hele verden på tværs af vores tre bagerier i Jylland. Vores kultur bærer præg af ønsket om at ’lykkes med vilje – sammen’, og du vil blive del af en virksomhed, som til trods for store ambitioner og et højt tempo, møder hinanden med venlighed, hjælpsomhed og interesse.
Som vores nye Teamleder i vedligehold vil du blive del af en dynamisk, international virksomhed med gode karrieremuligheder i ind- og udland. Lantmännen Unibake er en del af Lantmännen, som er ejet af 18.000 svenske landmænd. Lantmännen driver forretning indenfor alle områder fra jord til bord herunder agrikultur, maskiner, energi og fødevarer. Med 6.000 kolleger og over 30 bagerier på tværs af 20 lande er vi i Lantmännen Unibake én af verdens førende producenter af brød og bagværk.
Lyder det som noget for dig?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt. Vi ønsker nemlig stillingen besat snarest og kigger derfor løbende ansøgninger igennem og inviterer til samtale. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Maintenance Manager, Nicolaj Stensgaard Poulsen på tlf. +45 91 17 67 25.
Vi glæder os til at høre fra dig!
I Danmark er vi bedst kendt for vores brands Hatting og Schulstad Bakery Solutions. Det er vi stolte af.
Vi er markedsleder inden for Foodservice. Når du går på restaurant, café, spiser morgenmad på et hotel eller frokost i kantinen, er der gode chancer for, at du spiser brød fra et af vores bagerier.
Du finder også vores lækre brød i dagligvarebutikkernes frysediske – enten som private label eller i vores egne karakteristiske blå Hatting-poser. Velbekomme.
En del af noget større
Vi er også stolte af at være en del af noget større. Lantmännen Unibake Danmark er en del af Lantmännen Unibake International. Med 36 bagerier i flere end 20 lande og kunder på alle kontinenter er Lantmännen Unibake en af verdens førende producenter og leverandører af kvalitetsbagværk.
Læs mere om os på: https://www.lantmannenunibake.dk/om-os/
#1Vi er brødnørder. Du bliver en del af en virksomhed med sunde rødder i århundreders brødtraditioner og et skarpt fokus på at blive ved med udvikle vores forretning. Hos os møder du åbne, dygtige og handlekraftige kolleger, der hver dag arbejder for at levere brød og kager af højeste kvalitet til hele verden.
#2Et job hos Lantmännen Unibake er som en kulturrig surdej. Ingredienserne er enkle, men mulighederne er mange. Er du proaktiv og ivrig efter at tage fat? Så får du alt det ansvar, du har mod på hos Lantmännen Unibake Danmark.
#3Selvom vi er stærkt forankret lokalt og bager i Danmark, så bliver du samtidig en del af en global forretning med over 6.000 medarbejdere, der hver dag bager brød og skaber madglæde og smilende maver i hele verden.
Nicolaj Stensgaard Poulsen | Kontaktperson
Holstebro
| On-site
Besøg hjemmeside