Vil du være med til at skabe og lave kommunikation for Danmarks bedste og største kvindesite?
Brænder du for at sætte en dagsorden med kvinder i fokus og fortælle historier om og med kvinder i hele landet. Lige fra Anja, der solgte alt og flyttede i en autocamper til Mille, der som voksen blev diagnosticeret med ADHD og endelig fik ro.
Vil du informere om det, der er vigtigt i kvinders liv? Sætte fokus på kvinders sundhed og den kønnede ulighed? Fortælle entusiastisk om nye tv-serier, udbrede kendskabet om den nære privatøkonomi og de nyeste trends og hacks inden for bolig og skønhed?
Så skal du søge praktikplads hos Woman.dk.
Vi søger en kommunikationspraktikant, der har mod på og lyst til at være med i udviklingen af dette.
Praktikstillingen er på 37 timer/uge, strækker sig fra 1. februar 2025 – 31. juli 2025, er ulønnet og skal være en del af dit uddannelsesforløb.
Som praktikant på Woman.dk bliver du en del af et digitalt, aktuelt og dagsordensættende livsstilsmedie målrettet kvinder mellem 25-50 år. Woman.dk relancerede i starten af 2024 og er gået sammen med vores søstermedier Bolig Magasinet, Magasinet Liv og Costume.
Hos os bliver du en vigtig del af redaktionen, hvor vi holder daglige redaktionsmøder. Vi lytter altid til alle ideer, og der vil være stor mulighed for også at føre egne ideer i mål.
Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:
Du skal forvente, at blive kastet ud i opgaverne, men vi er selvfølgelig altid parate til at gribe dig og give personlig coaching og feedback på dine historier, ideer, udfordringer og succeser.
På Woman.dk har vi fokus på din læringsplan, og du får under dit forløb en mentor, som du kan bruge til alt fra sparring, feedback til praktiske spørgsmål.
Du vil, sammen med de andre praktikanter, deltage i faglige læringsdage med fokus på at give jer ny viden og kompetenceudvikling.
Du bliver en del af en ambitiøs og dynamisk redaktion på omkring ti personer, herunder også andre praktikanter, der altid har det sjovt sammen – også når vi har travlt. Vi vægter det sociale og et godt arbejdsmiljø meget højt, og der er altid plads til at dele både de faglige og private op- og nedture over en kaffe eller en fredagsøl.
Interesseret?
Så send din ansøgning og CV via linket ‘Ansøg her’.
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt - Vi behandler ansøgningerne løbende, og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.
Hvis du har spørgsmål til praktikstillingen, er du velkommen til at kontakte chefredaktør Trine Steengaard på [email protected]/ 51 84 27 30
Bonnier Publications
Woman.dk er en del af Bonnier Publications, der står bag populære mediebrands som Illustreret Videnskab, I FORM, Costume, BO BEDRE, Liv, Boligmagasinet og Gør Det Selv.
Vi holder til i et stort mediehus centralt på Østerbro med en entusiastisk, humoristisk og god atmosfære og flere end 300 ansatte.
Fleksible arbejdstider
Gode udviklingsmuligheder
Sundhedssikring til dig og din familie
Uformel omgangstone
Medarbejderforening, kunstklub og motionsrum
Pensionsordning
Massage-, kantine- og frugtordning
+6 ugers ferie
Gode transportmuligheder
Vi skaber medier, som hjælper vores kunder med at få mere ud af deres interesser. Mere ud af livsstilen. Fritidsprojektet. Videnskaben. Og meget mere. Derfor er vores mediebrands også nogle af Nordens mest elskede.
Du kender sikkert en del af dem. Måske har du abonneret på Illustreret Videnskab, Costume, I FORM, Gør Det Selv eller BO BEDRE? Eller har fordybet dig i Historie?
De fleste af vores medie brands udkommer i dag på mange platforme – fra apps, websites, nyhedsbreve og sociale medier til magasiner.
Og mange af vores brands kan du finde i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Holland. Nogle enkelte kommer endda endnu længere omkring.
Så vores medier favner mange interesser. Og vores mediehus samler endnu flere fagligheder. For vi lægger arbejdsplads til branchens dygtigste nørder – og nye kommer hele tiden til i takt med vores digitale transformation og ambitionen om at skabe fremtidens medier.
Hver og en har en vigtig plads: I vores bylines, backoffice, backend – og hvad vi nu ellers finder på, når vi samarbejder på vores kontor på Strandboulevarden i København.
1959 - 1961Palle Fogtdal A/S etableres 1. oktober 1959. Bo Bedre lanceres i 1961
1976Magasinet Gør Det Selv lanceres i 1975 i Danmark og i 1976 i Norge, som det første magasin udenfor Danmark.
1983 - 1984 - 1987Bonnier opkøber 50 % af Palle Fogtdal A/S i 1971 og overtages 100 % i 1983. Magasinet Illustreret Videnskab bliver som den første udgivelse nogensinde lanceret simultant i Danmark, Norge og Sverige i 1984. Finland kommer med to år senere.
1987Magasinet I Form lanceres simultant i de tre skandinaviske lande i 1987. Året efter kommer Finland med.
2001 - 200550 % af forlaget Benjamin opkøbes i 2001 og overtages 100 % i 2009. Magasinet Historie lanceres i Danmark, Norge og Sverige i 2005. Derefter følger Finland i 2007, Letland i 2008, og Holland i 2009.
2015I 2015 lanceres Wype og bogværket En Verden i Krig.
2016LRF Media (nu Allt om Historia AB) opkøbes i 2016. Dette giver 4 historiske titler: Allt om Historia (DK, SE, NO, SF), Populär Historia, Militär Historia, Släktshistoria (SE). Bonnier Publications og Benjamin Medias nye madsite, Måltid, lanceres i 2016.
HR Bonnier Publications | Kontaktperson
København
| On-site
Besøg hjemmeside