Oh oh! Fantastisk! {$ msg.text $} ({$ msg.count $})

Sales Support Manager, BTB

  • Ansøgningerne vurderes på løbende basis
  • Vejle
  • On-site
  • Ansøgningerne vurderes på løbende basis
  • Vejle
  • On-site

Lantmännen Cerealia søger en Sales Support Manager til at videreudvikle vores sales support og interne processer i tæt samarbejde med det øvrige salgsteam.

Stillingen - hvad skal du lave?

Som Sales Support Manager får du det daglige ansvar for vores sales support team, som på daglig basis udfører BackOffice støtte til vores tre salgskanaler inden for B2C, Foodservice og B2B. Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du bliver en vigtig nøgleperson for vores kommercielle team, og i samarbejdet med vores to salgskoordinatorer får ansvaret for udvikling og implementeringen af vores interne salgsprocesser.

Som Sales Support Manager får du ledelsesansvaret for Support teamet – og indgår tillige i den daglige drift, hvor de salgsadministrative opgaver spænder lige fra kundesupport, vedligehold af prislister, kundedata til håndtering af bonus- og rabataftaler. Herudover vil jobbet indebære projektorienteret arbejde med ansvar for at udvikle og implementere tværorganisatoriske projekter for det kommercielle team i Danmark. Med din forretningsforståelse og evne til at koordinere og strukturere processer samt arbejdsgange, får du en unik mulighed for bidrage til hele det kommercielle team og hermed spille en vigtig rolle i videreudviklingen af fundamentet for Cerealia´s kerneprocesser og ”way of working” på tværs af alle tre kanaler (B2C, Food Service og B2B) samt vores øvrige interne funktioner.

Nogle af vores medarbejdere

Per Jepsen
Grain Intake
"Jeg er stolt over at være en del af en af de førende fødevarevirksomheder i Norden. Det vi skaber og den forskel vi gør i processen fra jord til bord"
Lasse Jensen
Production Director
"Det jeg værdsætter mest, er vores værdikultur og dygtige medarbejdere. Grundlaget for at vi hver dag gør en forskel for vores kunder."
Jan Lykkegaard
Packing Department Manager
"Det er altid en stor fornøjelse at gå på arbejde og være en del af et dedikeret og engageret team, med fokus på et sikkert og trygt arbejdsmiljø."
Jesper Nederby
Marketing Director
"Jeg er stolt af at være en del af Lantmännen, hvor vi hver dag gør en positiv forskel for både forbrugere, kunder og miljøet."

Dine kvalifikationer

For at få succes i jobbet som Sales Support Manager skal du være i stand til selvstændigt at tage ansvar for at identificere, drive og udvikle forretningsprocesser inden for det kommercielle område. Du får en bred kontaktflade i hele organisationen og har derfor en personlighed, som gør, at du har let ved at inspirere andre og bygge gode relationer. Du er struktureret, analytisk og kvalitetsbevidst i dit arbejde og evner at tænke strategisk samtidig med, at du får tingene til at ske på det operationelle plan. Du besidder stærke IT-kundskaber og arbejder ubesværet i Microsoft Office pakken og har meget gerne kendskab til M3. Du har erfaring med personaleledelse, projektkoordinering og implementering, du er teamplayer og kan begå dig på alle niveauer i organisationen, ligesom du behersker engelsk i både skrift og tale. Vi forventer at du har en jobrelevant uddannelse eller alternativt flere års erfaring inden for lignende stillinger.

Det vi kan tilbyde dig:

  • Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor alle tager ansvar fra Field to Fork, og hvor du hver dag er omgivet af gode og dedikerede kolleger.
  • Du tilbydes et spændende og alsidigt job i en dynamisk og vækstorienteret virksomhed med mulighed for at arbejde tværorganisatorisk, og tilbydes en lønpakke, der matcher dine kompetencer og erfaring suppleret med virksomhedens personalegoder. 
  • Vi er en stor international koncern med mange forskellige aktiviteter inden for hele kornværdikæden. Med en bred vifte af virksomheder inden for fødevarer, landbrug, maskiner, bioenergi og fast ejendom tilbyder vi karrieremuligheder i alle retninger på tværs af industrier, lande, virksomheder og ekspertiseområder.

Lyder det interessant?

Vi arbejder med løbende udvælgelse, så vent ikke for længe med at ansøge. 

Hvis du har spørgsmål angående stillingen er du velkommen til at kontakte Søren Damgaard, Director BTB på mobil 2428 7222. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om os

Lantmännen Cerealia er en del af fødevaresektoren i Lantmännen Koncernen. Vi udvikler, producere og markedsfører en lang række af sunde og næringsrige fødevarer, baseret på lokalt dyrket korn. Kernen i vores sortiment er kornbaserede produkter, herunder mel, müesli, brød, pasta og pandekager, men vi leverer også færdige måltider, et bredt sortiment af grøn mad og meget mere. Kungsörnen, AXA, START, FINN CRISP, Amo, Regal og GoGreen er alle dele af Lantmännen Cerealia brand-familien med et fælles mål: At gøre en positiv forskel i mad!
Læst mere her.


1- creating results together

2- international career opportunities from field to fork

3- proud of our heritage, aiming for global growth

4- focus on innovation and sustainability

Søren Damgaard | Kontaktperson

Ansøg her
Lantmännen Cerealia

Vejle | On-site
Besøg hjemmeside

Links