Oh oh! Fantastisk! {$ msg.text $} ({$ msg.count $})

Produktionsmedarbejdere nathold

  • Ansøgningerne vurderes på løbende basis
  • Silkeborg
  • On-site
  • Ansøgningerne vurderes på løbende basis
  • Silkeborg
  • On-site

Bliv en del af vores stærke produktionsteam!

Vi udvider konstant vores forretning og produktion, og for at kunne følge med vores vækst, har vi brug for flere dygtige kollegaer i produktionen på vores nathold. Det er her, at du kommer ind i billedet.

Du bliver en del af et dynamisk og alsidigt team, som er kendt for at tage rigtig godt imod nye kollegaer. Din nye hverdag bliver fuld af godt humør og fart over feltet, når maskinerne kører og vores produkter skal pakkes.

Velkommen til Swedish Match Denmark A/S

Swedish Match Denmark A/S producerer og sælger røgfrie produkter, herunder nikotinposer, tyggetobak og nikotinfrie produkter. På vores moderne fabrik i Silkeborg arbejder 170 dedikerede medarbejdere fordelt mellem salg, marketing, produktion og administration.

Swedish Match Denmark ejes i dag af den børsnoterede amerikanske virksomhed PMI (Philip Morris International) med 79.800 ansatte.

Derudover har vi vundet Børsens Gazellepris 5 gange.

Vi producerer vores produkter med fokus på kvalitet

Du får ansvar for en linje i selskab med to kollegaer, hvor I arbejder som et team der sammen sikrer den bedste kvalitet. Her er I henholdsvis to ved maskinerne og én ved etiketterne. På linjen vil du udføre én af følgende opgaver:

• At indstille maskinerne korrekt, så den rette mængde pulver eller nikotinfrie produkter kommer i poser og dåser.

• At sikre en korrekt placering af etiketterne.

• At sørge for at dåserne er korrekt pakket.

Sammen med dine kollegaer pakker du ca. 15.000 dåser på én dag. Vi arbejder på avancerede og topmoderne industrimaskiner, som du selvfølgelig får en grundig oplæring i- og støtte til at kunne betjene og mestre.

Stor medindflydelse og et stærkt socialt miljø

”På natholdet sætter vi stor pris på det unikke sammenhold, som natarbejdet skaber! Vi hjælper hinanden på kryds og tværs, hvor vi alle har forskellige baggrunde og bliver en del af et team, hvor vi alle er lige” fortæller Produktionsleder på natholdet Adrian Vincent.

Kan du nikke ja til følgende krav, så hører vi gerne fra dig

  • Du har en god teknisk forståelse, og er lynhurtig til at tilegne dig ny viden og omsætte det i praksis.
  • Du trives bedst, som en del af et team, men springer også gerne ud i selvstændige opgaver.
  • Du spreder godt humør omkring dig, og glæder dig til at få kollegaer, som gør det samme.

Vi tilbyder en 4 dages arbejdsuge med følgende arbejdstider til natholdet:

Søndag: kl. 19:55 – kl. 06:35
Mandag - Onsdag: kl. 22:15 – kl. 06:35

Interesseret?

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning sammen med dit CV via dette link.
Søg stillingen hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Adrian Vincent på tlf. nr. 30530866 søndag til onsdag mellem kl. 21.00-06.30

Vi glæder os til at høre fra dig.

Nogle af vores medarbejdere

Mustafa
Machine Operator
"Vi har hjælpsomme kollegaer."
Michael
Senior Portfolio Manager
"Jeg synes det er så super fedt når jeg kan mærke, at der bliver taget ejerskab, og vi løfter i flok."
Alicia
Business Controller
"Jeg sætter stor pris på mine kollegers åbenhed og venlighed. Fra dag ét er du velkommen og værdsat. Uanset hvilken afdeling du tilhører er der en stærk følelse af fællesskab."
Camilla
Quality Assurance Coordinator
"Det bedste ved at arbejde for Swedish Match Danmark er, at der er et fantastisk arbejdsmiljø, gode kollegaer og ledere, samt mulighed for fordybelse og plads til faglig udvikling."
Daniel
Production Scheduler
"Der er altid godt humør bland kollegaerne, og alle er klar til at hjælpe hinanden."
Inger
Machine Operator
"Jeg er glad for mit arbejde og arbejdsplads. Vi har gode kollegaer, et godt sammenhold og sjove arrangementer."
Jan
Machine Operator
"Jeg har gode kollegaer, og vi har det sjovt og tager tingene med et smil."

Vi har mange fordele

  • Uddannelse og faglig udvikling

  • Sundhedsforsikring

  • Arbejde sammen med passionerede og gode kolleger

  • En kulturel alsidig arbejdsplads

  • En virksomhed i rivende udvikling

  • Være en del af et miljøbevidst foretagende

  • Education and professional development

  • Work with passionate and good colleagues

  • A rapidly developing company

  • Health insurance

  • A culturally diverse workplace

  • Be part of an environmentally conscious enterprise

Om os

Swedish Match er en verdensomspændende koncern, der udvikler, producerer og sælger snus, nikotinposer og tyggetobak først og fremmeste til det europæiske og nordamerikanske marked. Koncernen producerer foruden røgfrie nikotinprodukter også lightere og tændstikker (bl.a. under brandet Tordenskjold i Danmark).

Virksomheden er anerkendt for nydelsesprodukter af den højeste kvalitet med de strengeste standarder i branchen. Swedish Match er den største producent af røgfrie nikotinprodukter i Skandinavien. Der er i dag mere end 7500 ansatte i Swedish Match.

Swedish Match har gennemført opkøb på flere markeder igennem de seneste år. I Danmark købte Swedish Match i 2017 V2 Tobacco i Silkeborg og i 2018 House of Oliver Twist på Fyn. V2 Tobacco ændrede i 2020 navn til Swedish Match Denmark og har i dag 155 medarbejdere i Danmark. I 2022 blev Swedish Match et datterselskab til Philip Morris International.

Swedish Match stræber efter at bidrage til forbedret folkesundhed igennem et anerkendt sikrere alternativ til cigaretter, Med en vision om en verden uden cigaretter, påvirker virksomheden samfundet med bæredygtige produkter, og med respekt for mennesker og miljø.

Adrian Vincent | Kontaktperson

Ansøg her
Swedish Match Denmark

Silkeborg | On-site
Besøg hjemmeside