Oh oh! Fantastisk! {$ msg.text $} ({$ msg.count $})

Q8 søger en ny Sales Manager til Inhouse Sales

  • Ansøg senest: 1. august 2024
  • København
  • On-site
  • Ansøg senest: 1. august 2024
  • København
  • On-site

Vil du være med til at gøre Q8 endnu stærkere – så søg stillingen i dag!

Sales Manager til Inhouse Sales

Er du en professionel og engageret leder med en passion for salg og kundetilfredshed?

Vi søger en erfaren Sales Manager til vores Inhouse sales team, der kan motivere og udvikle vores sælgere, samt drive vores salg til nye højder.

Den grønne omstilling er i gang, og vi i Q8 ønsker at lede udviklingen mod et fossilfrit samfund. Vores branche er en af ​​hovedårsagerne til klimaforandringerne, og hvis vi skal være med om ti år, skal vores forretning fundamentalt ændre sig. Det forstår vi, og overgangen til en fossilfri fremtid er begyndt.

Du vil komme til at arbejde i en virksomhed og med et forretningsområde som er i en rivende udvikling, og hvor der ikke er to dage som er ens. Du vil få en rolle som kræver, at du er dygtig til at skabe tillid og relationer både til kunder, kolleger og dine medarbejdere. Du drives af salg og det at lære og videregive dine egne salgserfaringer til dine medarbejdere og se det lykkes, er din absolutte største motivation.

Jobbeskrivelse

Din rolle bliver at sikre, at dit team bestående af 10 sælgere udvikler B2B Sales Skandinavien kundesegmenter, både eksisterende og nye kunder indenfor Fleet, Emobility, IDS, og Energy & Oils. Rollen har til formål at skabe betingelser for øget kundeværdi ved at hjælpe kundernes overgang til en mere fossilfri fremtid. Dette gøres ved at sikre lønsomt vækstdrevet salg gennem blandt andet salgsstrategier, coaching og styring af mål for medarbejderne i teamet.

Arbejdsopgaver:

  • Coaching og daglig ledelse af sælgerteamet: Motivere og coache sælgerteamet for at sikre, at de præsterer deres bedste.
  • Udvikle og drive NPS & loyalitetsscoren: Implementere strategier for at forbedre kundernes tilfredshed og loyalitet.
  • Organisere og sikre en effektiv salgsorganisation: Ved hjælp af målstyrret salgsledelse skabe en struktur, der fremmer produktivitet og målopfyldelse.
  • Aktivt deltage i ledergruppens arbejde: I tæt samarbejde med dine skandinaviske kollegaer bidrage til strategiske beslutninger og virksomhedens overordnede udvikling.
  • Attrahere nye kunder: Udvikle og implementere salgsstrategier for at tiltrække og onboarde nye kunder.
  • Planlægge og gennemføre salgsaktiviteter målrettet mod mindre kunder: Herunder Card Attack, og målrettet B2B Sales aktiviteter mod mindre kundesegmenter indenfor Fleet, Emobility, IDS, Energy & Oils i Skandinavien.
  • Skabe forudsætninger for øget kundeværdi: Rådgivne kunden i omstillingen mod en fossilfri fremtid, ved hjælp af salgsstrategier, coaching og målstyring af sælgerne i teamet

Nogle af vores medarbejdere

Søren
Head of Oils
"Viljen til at ville  - skaber evnen til at kunne – hos Q8 får jeg mulighed via min vilje til udvikle evnen til at skabe resultater gennem ansvar og opbakning fra hele Q8 organisationen."
Vivi
Payroll Specialist
"Q8 har været en del af mig i halvdelen af mit liv. Og Jeg er stolt af det. Vi er én stor familie - det er fantastisk!"
Martin
Manager Strategy & Innovation Food
"Jeg er super stolt over at arbejde i Q8, da vi er en virksomhed som giver rum og plads til personlig samt faglig udvikling - I Q8 er der plads til alle!"
Amalie
Sales Agent, Customer Service
"Ved at være Q8’s stemme udadtil, får vi et bredt kendskab til hele virksomheden. Vi udvikler vores produkter og services i en branche der aldrig står stille – vi skaber resultater sammen!"

Dine kvalifikationer

Vi søger

Vi søger dig, som drives af salg og det at lede andre. Du har haft en lignende rolle i en årrække, så du har en god solid erfaring inden for B2B salg, coaching og ledelse, og forstår, hvordan du får det bedste frem i dine medarbejdere. Du har en nærværende, uformel og tillidsfuld ledelsesstil, og er aldrig i tvivl om, at dine medarbejdere er de vigtigste for dig for at opnå dine og jeres mål.

Du skal være en stærk kommunikator, og skal kunne kommunikere med alle led i organisationen. Du skal kunne lytte, have en smittende positiv energi, trives med at have mange bolde i luften og ikke mindst være en person, som er lidt uhøjtidelig med en god portion humor. Dertil er det vigtigt, at du er en person, som kan lide både at have fingrene godt nede i maskineriet, samtidig med at du kan hæve dig op i helikopteren.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende job med mange muligheder for faglig og personlig udvikling i en virksomhed med stor fokus på medarbejdernes trivsel. Vi ønsker, at alle skal opretholde en sund balance mellem arbejde og fritid og giver derfor mulighed for at kunne arbejde fleksibelt ud fra, hvordan det passer ind i dit liv.

I din lønpakke tilbyder vi dig bl.a. 10% pension, sundhedsforsikring, sundhedsbidrag, 7 omsorgsdage årligt mm. Du får nogle fantastiske kolleger og ikke mindst muligheden for at komme med på en spændende rejse i en branche, der er under forandring til en fossil fremtid.


Lyder det interessant?

Hvis du finder vores stilling interessant, så send os din ansøgning og CV senest den 1. august 2024.

Vi afholder løbende samtaler og vi tillader os derfor, at tage jobopslaget ned, når vi fundet et godt match.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte rekrutterende leder Gert Thomasen på [email protected]

Vi glæder os til at læse om dig og hvorfor du søger denne stilling.

Vi gør opmærksom på, at vi kun tager imod ansøgninger via ansøgnings-link.

Rekrutteringsprocessen

Du har i denne rekrutteringsproces forskellige muligheder afhængigt af, hvad der passer dig bedst.
Du kan for eksempel sende os dit CV og din motiverede ansøgning eller du kan sende os en video, hvor du her fortæller om dig selv, hvad du har lavet førhen og hvorfor du er den rette til jobbet.

Uanset hvad du vælger, ser vi frem til at høre fra dig.

I dag kommer 99 procent af vores CO2e-aftryk fra de brændstoffer, som vi køber og sælger. Størstedelen af disse emissioner udledes, når produkterne forbruges af vores kunder. Det er vi bevidste om, og derfor arbejder vi proaktivt for at levere vedvarende transport- og energiløsninger samt ydelser med mindre klimapåvirkning. På sigt vil vi med vores arbejde opnå netto-nul-emissioner i 2035.

Sammen driver vi den vigtigste rejse. Vil du være med?

Vi har mange fordele

  • Frokostordning

  • Interne & eksterne udviklingsmuligheder

  • Bruttolønsordning

  • Rabat på brændstof

  • Rabat på vask

  • Rabat på kioskvarer

  • Rabat på fyringsolie og forsikring

  • Fitness-ordning

Om os

Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv og en forudsætning for vores succes som virksomhed. Her kan du finde ud af, hvad vi tilbyder som arbejdsgiver, både for at tiltrække og fastholde medarbejdere.

Modige ledere

Vores mål er en kultur, hvor ledere tør træffe beslutninger, uddelegerer ansvar og har tillid til deres kolleger. Som leder hos os har man mulighed for at udvikle sit lederskab og sparre med andre erfarne og succesfulde ledere.

Fleksibelt arbejdsliv

Hos OKQ8 Scandinavia arbejder vi sammen om at nå vores mål - det er sådan, vi opnår de bedste resultater. Vi er fleksible i både tanke, handling og bevægelse. Vores holdning er, at vi skal kunne arbejde alle steder fra, og vi skal kunne flytte os efter behov.

Familie og fritid

En sund balance mellem arbejde og fritid er altafgørende for medarbejderens tilfredshed og effektivitet. Som arbejdsgiver vil vi muliggøre og opmuntre til et liv, hvor man succesfuldt kan kombinere familieliv og en aktiv fritid med arbejde og karriere.

Udvikling og talent

Udvikling på alle niveauer er et must. Det vil sige at blive bedre til det, du er god til – men at der også er mulighed for at lære noget nyt. Vi ser det som en fordel, at du tør udfordre dig selv og prøve noget, du ikke ved, om du kan. Sådan finder vi nye talenter internt.


Lynladere på alle bemandede stationerFrem mod 2026 sætter vi lynladere op på alle vores bemandede Q8-stationer.

Vi vil gøre plantebaserede måltider mere almindeligtVores mål er, at 15 procent af vores food-sortiment skal være plantebaseret senest i 2026. Vores indsats med plantebaserede måltider førte til, at vi blev nomineret til to priser ved PlantePriserne-uddelingen 2022 af PlanteVækst: ”Årets PlanteVækst Virksomhed” og ”Årets PlanteVækst Produkt”. Vi var den første virksomhed i branchen, der vandt prisen for ”Årets PlanteVækst Produkt”.

Alternative brændstof- og energiløsningerVores mission er at transformere vores virksomhed til gavn for samfundet, for vores kunder og for store og små virksomheder i Danmark og Sverige. Ved at levere vedvarende transport- og energiløsninger og ydelser med mindre klimapåvirkning, har vi sat et mål om at opnå netto-nul-emissioner i 2035.

Samarbejde med MeyersI begyndelsen af maj 2022 lancerede Q8 et eksklusivt samarbejde med Meyers. Hele vores sortiment af bagværk består af 100 procent økologiske varer.

Samarbejde med Too Good To GoHver måned redder vores kunder ca. 10.000 lykkeposer med overskudsmad fra vores stationer, som ellers ville være gået til spilde, via madspildsappen Too Good To Go.

Leverandør af solenergi, ladeinfrastruktur og energilagringVi er en skandinavisk leverandør af solenergi, ladeinfrastruktur og energilagring.

Gert Thomasen | Kontaktperson

Ansøg her
Q8

København | On-site
Besøg hjemmeside

Q8 Danmark A/S

Arne Jacobsens Allé 17

2300 København S

CVR-nr. 61 08 29 13