Oh oh! Fantastisk! {$ msg.text $} ({$ msg.count $})

Kvalitetskoordinator, Cerealia

  • Ansøgningerne vurderes på løbende basis
  • Vejle
  • On-site
  • Ansøgningerne vurderes på løbende basis
  • Vejle
  • On-site

Som Kvalitetskoordinator hos Lantmännen Cerealia får du en afgørende rolle i at gøre en positiv forskel i både opretholdelse og forbedringer af vores høje standarder inden for fødevaresikkerhed og kvalitetssikring. Vi har hver dag et stort fokus på at levere produkter af høj kvalitet til vores forbrugere og kunder, baseret på et fundament af en stærk Food Safety Culture.

Du vil få direkte reference til vores Country Quality Manager og indgå i et team af 7 kolleger i vores laboratorie- og kvalitetsafdeling, som alle udfører mange alsidige opgaver lige fra laboratorietekniske analyser, kvalitetskontrol af vores kornindtag og færdigvareproduktion, interne audits, forbrugerhenvendelser og meget mere.

I jobbet som kvalitetskoordinator bliver du bindeled imellem kvalitetsafdelingen og den øvrige organisation og en meget vigtig medspiller i at levere produkter i rette kvalitet og til rette tid. Du bliver primær person i løbende registreringer af kvalitetsdata samt opfølgning. Og du kommer til at arbejde tæt sammen med vores interne og eksterne kunder, idet det er dig – som får ansvaret for at koordinere og håndtere både forbrugerhenvendelser og forbrugerundersøgelser.

Stillingen - hvad skal du lave?

Din dagligdag vil byde på mange afvekslende opgaver – fordelt på 2 primære områder:

Consumer & Customer Services:

  • Registrering, håndtering og behandling af kunde- og forbrugerhenvendelser
  • Koordinering og support til den øvrige organisation i forbindelse med behandling af de indkomne henvendelser
  • Koordinering og håndtering af evt. kunde- og forbrugerundersøgelser

Product & Quality Support:

  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af kvalitetsstyringsdokumentation
  • Sikring af overholdelse af nye og eksisterende kvalitetsstandarder og regulativer
  • Assistere med udvikling af virksomhedens politikker, processer og procedurer mv.
  • Behandling af risikovurderinger
  • Gennemgang af produkt- og emballagespecifikationer
  • Assistere ved afvikling af interne audits
  • Ad hoc-opgaver inden for produkt- og kvalitetsarbejde

Herudover kan der sagtens komme flere spændende opgaver til…

Nogle af vores medarbejdere

Per Jepsen
Grain Intake
"Jeg er stolt over at være en del af en af de førende fødevarevirksomheder i Norden. Det vi skaber og den forskel vi gør i processen fra jord til bord"
Lasse Jensen
Production Director
"Det jeg værdsætter mest, er vores værdikultur og dygtige medarbejdere. Grundlaget for at vi hver dag gør en forskel for vores kunder."
Jan Lykkegaard
Packing Department Manager
"Det er altid en stor fornøjelse at gå på arbejde og være en del af et dedikeret og engageret team, med fokus på et sikkert og trygt arbejdsmiljø."
Jesper Nederby
Marketing Director
"Jeg er stolt af at være en del af Lantmännen, hvor vi hver dag gør en positiv forskel for både forbrugere, kunder og miljøet."

Dine kvalifikationer

For at få succes i jobbet:

Er du engageret specialist inden for fødevaresikkerhed og kvalitet – og har en systematisk og sikker tilgang i løsning af dine opgaver – er du godt på vej. Af natur er du empatisk, supporterende og en god formidler. Du har god energi og arbejder effektivt, vil gerne lære nyt og dét at tage initiativ samt eksekvere på opgaver er helt naturligt for dig. I jobbet her er det også vigtigt, at du har flair for IT. Du har et godt kendskab til Excel - gerne på lidt mere end alm. brugerniveau – så du kan bearbejde data- og analysemateriale.

  • relevant uddannelse som Procesteknolog, Levnedsmiddeltekniker eller tilsvarende niveau
  • gerne 2-3 års erfaring fra lignende rolle inden for fødevareindustrien
  • gode IT-kundskaber så du hurtigt vil kunne navigere i vores systemer, så som LIMS, Microsoft Office o.lign.
  • kendskab til fødevare- og mærkningslovgivning
  • gerne kendskab til standarderne: BRC, GMP+, Natur+, Økologi

Herudover har du forståelse for vigtigheden i at samarbejde og sætter en ære i at dele viden. Du er entusiastisk og engageret i dit arbejde og dine kolleger. Du har en god portion humor og har fokus på åbenhed og en god og behagelig omgangstone.

..og så nyder du at arbejde i et uformelt arbejdsmiljø og deler vores værdier: Helhedssyn, Handlekraft og Åbenhed.

Hvad kan vi tilbyde dig:

  • Du tilbydes et spændende og alsidigt job i en dynamisk og vækstorienteret virksomhed med mulighed for at arbejde tværorganisatorisk, og tilbydes en lønpakke, der matcher dine kompetencer og erfaring suppleret med virksomhedens personalegoder.

  • Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor alle tager ansvar fra Field to Fork, og hvor du hver dag er omgivet af gode og dedikerede kolleger.

  • Vi er en stor international koncern med mange forskellige aktiviteter inden for hele kornværdikæden. Med en bred vifte af virksomheder inden for fødevarer, landbrug, maskiner, bioenergi og fast ejendom tilbyder vi karrieremuligheder i alle retninger på tværs af industrier, lande, virksomheder og ekspertiseområder.

Lyder det interessant?

Det håber vi, og vi glæder os til at modtage din ansøgning og venter gerne på den rigtige person.

Rekrutteringen varetages af: Hudson Nordic. Ansøgning og eventuelle spørgsmål omkring job og rekrutteringsproces skal sendes til: Partner Søren Bentsen, mail: [email protected]

Arbejdsstedet er i Vejle, og du forventes at bo inden for en rimelig transporttid fra virksomheden. Begrænset antal rejsedage i Norden kan forekomme.

Vedr. beskyttelse af persondato (GDPR)

Af hensyn til beskyttelse af persondata bedes du sikre, at de dokumenter, du fremsender ifm. din ansøgning, ikke indeholder følsomme persondata som f.eks. dit CPR-nummer eller oplysning om helbredsforhold, etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevisning mv.

Om os

Lantmännen Cerealia er en del af fødevaresektoren i Lantmännen Koncernen. Vi udvikler, producere og markedsfører en lang række af sunde og næringsrige fødevarer, baseret på lokalt dyrket korn. Kernen i vores sortiment er kornbaserede produkter, herunder mel, müesli, brød, pasta og pandekager, men vi leverer også færdige måltider, et bredt sortiment af grøn mad og meget mere. Kungsörnen, AXA, START, FINN CRISP, Amo, Regal og GoGreen er alle dele af Lantmännen Cerealia brand-familien med et fælles mål: At gøre en positiv forskel i mad!
Læst mere her.


1- creating results together

2- international career opportunities from field to fork

3- proud of our heritage, aiming for global growth

4- focus on innovation and sustainability

Søren Bentsen, Hudson Nordic | Kontaktperson

Ansøg her
Lantmännen Cerealia

Vejle | On-site
Besøg hjemmeside

Links