Oh oh! Fantastisk! {$ msg.text $} ({$ msg.count $})

Kontorelev til administrationen i kreativt mediehus

Er du klar til at starte din karriere inden for administration? Hos Bonnier Publications A/S søger vi en kontorelev til en 2-årig uddannelse. Vi leder efter dig, der har situationsfornemmelse, er omstillingsparat, som har et ægte servicegen og er en naturlig go-to person.

Om os

Hos Bonnier Publications er vi stolte af at være et af Nordens førende mediehuse. Vi står bag populære mediebrands som Illustreret Videnskab, Costume, Gør Det Selv, Woman og iForm og vi går op i at lave indhold, der gør en forskel i menneskers hverdag og hjælper dem med at få endnu mere glæde af deres interesser.

Vores hus består af vidt forskellige folk, der arbejder passioneret på at levere de bedste produkter til vores publikum. Med 290 medarbejdere fordelt på 5 etager er vi en dynamisk blanding af kreative sjæle, tech-entusiaster, studentermedhjælpere, projektledere og mange, mange andre vigtige roller.

Hos Bonnier Publications tiltrækker vi mange dygtige talenter, og samarbejde er helt centralt hos os: vi arbejder meget på tværs af afdelinger og vi lytter til hinanden, når vi skaber fremtidens medier sammen. Uanset om man arbejder med backend-udvikling, rekruttering, salg, administration, logistik eller har en byline på vores artikler, har du en vigtig plads i teamet.

Vi er et lille dedikeret og serviceminded administrations- og driftsteam, der brænder for at skabe en velfungerende arbejdsplads. Vores mål er at skabe de bedste rammer, så alle kan yde deres bedste og trives på arbejdspladsen. Vores team sørger for, at alt kører gnidningsfrit, og vi trives med at få tingene til at lykkes. Vi hjælper altid hinanden og klarer både små og store opgaver med godt humør.

Du vil passe godt til rollen, hvis du som person….

  • har en naturlig nysgerrighed: Du har lyst til at lære og udvikle dig inden for kontordrift og administration.

  • har situationsfornemmelse : Du er i stand til at aflæse og forstå forskellige situationer og reagere passende.

  • er omstillingsparat : Du tilpasser dig nemt nye opgaver og udfordringer med en positiv indstilling, da man aldrig ved, hvad der lander på ens bord i løbet af dagen.

  • er serviceminded : Du har et naturligt talent for at yde god service og sikre, at både kolleger og samarbejdspartnere føler sig godt behandlet.

Hvad kan vi tilbyde?

Som elev hos Bonnier Publications får du en kontoruddannelse med speciale i administration samt en spændende og afvekslende hverdag, hvor du anses som værende på lige fod med dine kolleger.

Du vil få en central rolle i at få dagligdagen på kontoret på Østerbro til at spille, og prøve kræfter med en bred vifte af faste og rutineprægede opgaver, deltage i store og små projekter samt diverse ad hoc opgaver - under kyndig vejledning af dygtige og kompetente kolleger.

Når du har med kontordrift og administration at gøre, er opgaverne mangeartede. Dine arbejdsopgaver vil blive meget varierede og spænde lige fra at håndtere indkommende telefonopkald, at modtage husets gæster og håndtere forsendelser, til de mere projektorienteret opgaver, såsom intern flytning, optimering af arbejdsprocesser, håndtering af julegaver, medarbejder-events og lignende.

Du vil under din uddannelse blandt andet komme til at arbejde med:

  • Service - daglig kontakt og servicering af kollegaer, kunder og samarbejdspartnere.

  • Kommunikation - internt og eksternt.

  • Drift - kontakt til udlejer, leverandører, samarbejdspartnere, indhente tilbud mm.

  • Indkøb - bestilling af kontorartikler, kaffe mm samt administration af inventar.

  • Mødeplanlægning - forberedelse, indkaldelse, udforme præsentationer mm.

  • Arbejdsmiljø - psykisk og fysisk

Vi hører hjemme på Strandboulevarden 130, Østerbro, tæt på metro, S-tog og bus. Vi nyder hver dag godt af lækker mad fra kantineordning, fri adgang til kaffe, te og danskvand, motionsrum, massageordning og forskellige sociale arrangementer.

For at komme i betragtning til stillingen, skal du opfylde adgangskravene til hovedforløbet inden ansættelsesstart den 1. september 2024.

Lyder det som en stilling for dig, så send din motiverede ansøgning og CV via linket øverst “Ansøg her”. Vi behandler ansøgninger løbende og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Administrationschef Tina Huldahl Lænkholm på [email protected] eller 51 36 51 40.

Vi har mange fordele

  • Fleksible arbejdstider

  • Gode udviklingsmuligheder

  • Sundhedssikring til dig og din familie

  • Uformel omgangstone

  • Medarbejderforening, kunstklub og motionsrum

  • Pensionsordning

  • Massage-, kantine- og frugtordning

  • +6 ugers ferie

  • Gode transportmuligheder

Om os

Vi skaber medier, som hjælper vores kunder med at få mere ud af deres interesser. Mere ud af livsstilen. Fritidsprojektet. Videnskaben. Og meget mere. Derfor er vores mediebrands også nogle af Nordens mest elskede.

Du kender sikkert en del af dem. Måske har du abonneret på Illustreret Videnskab, Costume, I FORM, Gør Det Selv eller BO BEDRE? Eller har fordybet dig i Historie?

De fleste af vores medie brands udkommer i dag på mange platforme – fra apps, websites, nyhedsbreve og sociale medier til magasiner.

Og mange af vores brands kan du finde i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Holland. Nogle enkelte kommer endda endnu længere omkring.

Så vores medier favner mange interesser. Og vores mediehus samler endnu flere fagligheder. For vi lægger arbejdsplads til branchens dygtigste nørder – og nye kommer hele tiden til i takt med vores digitale transformation og ambitionen om at skabe fremtidens medier.

Hver og en har en vigtig plads: I vores bylines, backoffice, backend – og hvad vi nu ellers finder på, når vi samarbejder på vores kontor på Strandboulevarden i København.

1959 - 1961Palle Fogtdal A/S etableres 1. oktober 1959. Bo Bedre lanceres i 1961

1976Magasinet Gør Det Selv lanceres i 1975 i Danmark og i 1976 i Norge, som det første magasin udenfor Danmark.

1983 - 1984 - 1987Bonnier opkøber 50 % af Palle Fogtdal A/S i 1971 og overtages 100 % i 1983. Magasinet Illustreret Videnskab bliver som den første udgivelse nogensinde lanceret simultant i Danmark, Norge og Sverige i 1984. Finland kommer med to år senere.

1987Magasinet I Form lanceres simultant i de tre skandinaviske lande i 1987. Året efter kommer Finland med.

2001 - 200550 % af forlaget Benjamin opkøbes i 2001 og overtages 100 % i 2009. Magasinet Historie lanceres i Danmark, Norge og Sverige i 2005. Derefter følger Finland i 2007, Letland i 2008, og Holland i 2009.

2015I 2015 lanceres Wype og bogværket En Verden i Krig.

2016LRF Media (nu Allt om Historia AB) opkøbes i 2016. Dette giver 4 historiske titler: Allt om Historia (DK, SE, NO, SF), Populär Historia, Militär Historia, Släktshistoria (SE). Bonnier Publications og Benjamin Medias nye madsite, Måltid, lanceres i 2016.

HR Bonnier Publications | Kontaktperson

Ansøg her
Bonnier Publications A/S

København | On-site
Besøg hjemmeside