Oh oh! Fantastisk! {$ msg.text $} ({$ msg.count $})

Ekspeditionsleder

  • Ansøg senest: 28. juli 2024
  • Vejle
  • On-site
  • Ansøg senest: 28. juli 2024
  • Vejle
  • On-site

I Schulstad får du ansvarsbevidste, imødekommende og professionelle kollegaer. Du vil møde nærvær og humor, uanset om du søger job i et af bagerierne, i distributionen, i administrationen eller i salg. Du ansættes lokalt i et godt forankret team, og du bliver samtidig en del af Lantmännen Unibake, som er en international bagerikoncern, der har hovedkontor i København.

Viggo Schulstad blev født i 1848 og var med til at udvikle den type surdej, man bager med i dag. Han var pionér. Det er vi stadig. Hvis du har fået appetit på mere, så går du en god og spændende tid i møde som vores nye kollega. Schulstad er markedsleder i Danmark, og vi har Business in mind and People at heart.

Ekspeditionsleder til travl terminal – FMCG, Vejle

Har du lyst til at være en bærende kraft, når det handler om at sikre stabiliteten og udviklingen i vores ekspeditionsmiljø, der betjener vores kunder 24/7? Og kan du motivere et team til at opnå de fastsatte mål uden at gå på kompromis med arbejdsglæde og sikkerhed?

Alle medarbejdere på terminalen i Vejle spiller en væsentlig rolle ift. distributionen af brød til 1100 butikker. Fra vores terminal pakkes og fragtes brød ud til store dele af Jylland alle ugens 7 dage, så her summer af liv dag og nat.

Ledelse og driftsafvikling

Som ekspeditionsleder har du 2 teamledere, som referer direkte til dig. Du bliver desuden medlem af ledergruppen på tværs af terminalen og refererer selv til National Distribution Manager.

Dit ansvar er at sikre optimale forhold, så alle ordrer kan plukkes, pakkes og lastes sikkert, effektivt og til tiden. Du supporterer ligeledes dine teamledere med overordnede planer og fordeler og strukturerer arbejdsopgaverne imellem jer. Du medvirker til implementering af nye procedurer og processer samt fastholder de eksisterende.

Da du har ansvar for personale på alle tider af døgnet, skal du forvente skiftende arbejdstider i forbindelse med personalepleje, projekter og møder. Arbejdstiden er 37 timer om ugen og er fordelt på skift over hele ugen.

De mere specifikke opgaver er:

  • Lede og coache din mellemledergruppe
  • Overordnet ansvar for drift og budget
  • Gennemføre medarbejderudviklingssamtaler, fraværssamtaler o.lign.
  • Løbende driftsrapportering
  • Sikre at alle ruter afgår til aftalt tid / chaufføren møder jf. aftale
  • Sikre at aftalte mål vedr. økonomi, nøgletal og medarbejdertilfredshed overholdes
  • Bemandingsplanlægning
  • Komme med input og tænke kreativt i forhold til hverdagens udfordringer både i hverdagen samt i ledergruppe sammenhæng.

Struktureret motivator

Vi lægger vægt på, at du har en grundlæggende lederuddannelse og erfaring fra en stilling med direkte personaleansvar i forbindelse med skifteholdsarbejde gerne inden for lager/ekspedition.

For at få succes i stillingen er det vigtigt, at du har energien og personligheden til konstant at motivere og instruere dit team til at nå de fastsatte mål, og vi forventer, du har flere års ledelsesmæssig erfaring.

Du er målrettet og handlekraftig samtidig med, at du har empati og kan drage omsorg for dine medarbejdere. Du kan planlægge dit arbejde selv og formår at få tingene afsluttet, når du systematisk og målrettet tager problemerne i opløbet og holder hovedet koldt i pressede situationer.

Jobbet giver dig mulighed for at gå foran i arbejdet med at udvikle holdånd, struktur og systematik i hverdagen for en stor gruppe medarbejdere i samarbejde med dine teamledere.

Har du appetit på mere så send os din ansøgning - vi indkalder løbende til samtaler.

Om os

Lantmännen Schulstad er en del af Lantmännen Unibake-koncernen. Vores brød sælges i detailhandelen og til restauranter, tankstationer og kantiner. Unibake har bagerier i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Baltikum, Polen, Belgien, Tyskland, Rusland, Storbritannien, Australien og USA.

Schulstad er markedsleder i Danmark og kendt for mærkerne: Signaturbrød, Det gode, Levebrød, Skovmand og Kornkammeret. Vi bager brød af friske råvarer, ofte med rigtig mange kerner, og altid uden stråforkortere og konserveringsmidler. Schulstad har lidt mere end 600 ansatte fordelt på terminaler og bagerier i Pandrup, Vejle og Avedøre.


Morten Holst | Kontaktperson

Ansøg her
Lantmännen Unibake

Vejle | On-site
Besøg hjemmeside