Oh oh! Fantastisk! {$ msg.text $} ({$ msg.count $})

Trainee indenfor pensionsrådgivning

Har du en rådgiver i maven og en interesse for pension? Så er det måske dig vi søger?

Som Trainee hos Söderberg og Partners i Odense, har du for alvor mulighed for at kickstarte din karriere i en stor nordisk koncern. Du vil med garanti opleve en stejl læringskurve, når du med hjælp og sparring fra gode kollegaer får dine egne ansvarsområder.

Beskrivelse:

Er du nysgerrig på pensions- og sundhedsområdet og har lyst til at dygtiggøre dig indenfor rådgivning, så er stillingen måske noget for dig. Vi har skræddersyet et spændende forløb, hvor du blandt andet vil stifte bekendtskab med pensionsindtegning og ændringer af eksisterende policer. I tæt sparring med en intern mentor, vil du få dine egne ansvarsområder, hvor fokus er at hjælpe vores kunder med at skabe overblik over pensionsmarkedet. Du vil som udgangspunkt udelukkende foretage online eller telefonisk rådgivning.

Som en del af Söderberg & Partners vil du have en stor nordisk koncern i ryggen, og herved blandt andet få adgang til diverse analyseværktøjer, som kan hjælpe dig i mødet med kunderne. Hertil vil du blive en del af et fagligt stærkt rådgiverteam på 11 personer, som alle er tilknyttet vores kontor i centrum af Odense, sammen med 50 andre dygtige kolleger fordelt ud over hele landet.

Arbejdsopgaver:

  • Besvarelse af telefoniske og skriftlige henvendelser
  • Online pensionsrådgivning af medarbejdere hos vores virksomhedskunder
  • Løbende rådgivning i forbindelse med særlige behov
  • Diverse ad hoc opgaver af administrativ karakter

Dine kvalifikationer

Vi søger dig, som er nysgerrig og har lyst til at lære. Du elsker at tale med forskellige mennesker og tager gerne kontakt til dine kollegaer for at blive klogere. Du har lyst til at blive en del af en virksomhed i kraftig udvikling og du arbejder altid engageret med et smil på læben – også når det går stærkt. Hjælpsomhed og ansvarlighed er kendetegnende for dig.

Vi forventer, at du har:

  • Finansbachelor, Finansøkonom eller anden relevant uddannelse
  • Gode samarbejdsevner og er en teamplayer
  • Gode kommunikationsevner som gør, at du formulerer dig klart og tydeligt

Du søger stillingen ved at udfylde den elektroniske formular via linket og vedhæfte ansøgning, CV og eksamensbeviser samt evt. anbefalinger.

Vi tilbyder:

En 2-årig traineestilling, hvor fokus vil være på din udvikling. Din hverdag vil være præget af mange forskelligartede opgaver af både rutine og afvekslende karakter. Du vil blive en del af et uformelt arbejdsmiljø, hvor humøret er højt og hvor vi lytter til hinanden og giver konstruktiv feedback.

Løn efter kvalifikationer.

Ansættelsesstart: Snarest muligt.

Vi læser indkommende ansøgninger løbende, så registrér din ansøgning hurtigst muligt.

Vi forventer at afholde jobsamtaler i uge 20 + 21.

Vi har mange fordele

  • Gode vilkår og pensionsordning

  • Kontorer i hele Danmark

  • Nyskabende tænkning og personlig udvikling

  • Engagerede, passioneret og kompetente medarbejdere

  • Ansvarlighed overfor kunden og hinanden

  • Voksende mægler virksomhed med store visioner

Om os

Söderberg & Partners blev grundlagt i Sverige i 2004 og er siden vokset til at være en af Nordens førende, uafhængige rådgivere af forsikringer og pension. Vores koncern har i dag omkring 3.360 medarbejdere og franchisetagere med ca. 181 kontorer fordelt over hele Norden og Holland, hvoraf ca. 23 er lokaliseret i Danmark. Vores vision er være proaktive i dag, så vores kunder kan få et rigere og tryggere liv i morgen. Fundamentet for vores vision bygger på vores kundeløfter, som omfatter, at vi altid møder vores kunder med åbenhed, en analytisk tilgang og personlig rådgivning.

2004Ni svenske analytikere går sammen med en mission om at gøre finansiel analytisk rådgivning tilgængelig for flere, og virksomheden kalder de for Söderberg & Partners.

2014Vi åbner dørene til vores første kontorer i Danmark, Norge og Finland.

2015De første danske franchiseselskaber tilknytter sig Söderberg & Partners i Danmark.

2019Vores koncern fylder 15 år! Derfor samler vi vores mere end 2.000 medarbejdere fra 6 forskellige lande til et brag af et brag af en jubilæumsfest i Globen Arena i Stockholm.

2019Söderberg & Partners Danmark byder et nyt samarbejde med vores erhvervskunde nr. 13.500 varmt velkommen. Vores kunder tæller alt fra lokale virksomheder med få ansatte til globale koncerner med tusindvis af ansatte.

2022Vi vækster fortsat og det betyder, at vi nu beskæftiger mere end 300 medarbejdere fordelt på mere end 20 kontorer fordelt over hele Danmark.

Charlotte Cornelsen | Kontaktperson

Ansøg her
Söderberg & Partners Danmark

Fjordsgade 11, 2. sal, 5000 Odense
Besøg hjemmeside