Oh oh! Fantastisk! {$ msg.text $} ({$ msg.count $})

Salgsassistent til morgenarbejde hos Q8 Charlottenlund, 15 timer

Vil du skabe en livlig butik med glade kunder, som får et godt stop her hos os, inden de skal videre på farten? Vil du have verdens bedste kolleger og være en del af Q8-familien? Og er du en serviceorienteret holdspiller? Så kan vi tilbyde dig et sjovt job hos Q8 – her bliver du en del af et spændende miljø, hvor ingen dage er ens.

Som salgsassistent med morgenvagt er du fra morgenstunden fremme ved disken med godt humør. Du opstarter og klargør butikken og betjener vores bake-off, så vores morgensultne kunder kan få friskt, lunt brød. Når du ikke er i salgs- og servicerollen, sørger du for, at varelageret er fyldt op, og at butikken fremstår ren og ryddelig. Du får ansvar for dit eget område, og du er med til at oplære deltidsansatte såvel som nye medarbejdere i salg og service efter behov.

Denne stilling er en timelønnet ansættelse på min. 15 timer pr. uge. Du vil primært have vagter hver mandag/tirsdag/ fredag fra kl. 05.00-09.00 samt hver lørdag i ulige uger fra kl. 06.00-12.00

Fleksibilitet er vigtigt - og flere timer er mulige ved både aften- og dagsvagter. Opstart efter aftale selve stillingen er ledig fra 1 august.

OBS. Du bedes fremvise en straffeattest.

Dine kvalifikationer

Vi søger

Som salgsassistent værdsætter vi din personlighed og engagement. Det er ikke så vigtigt for os, om du har tidligere erfaring fra et lignende job inden for salg og service. Vi forventer dog, at du er ansvarsbevidst og sætter en ære i, at give vores kunder den bedst mulige oplevelse på farten ved at være positiv, hjælpsom og fleksibel.

Kort fortalt, søger vi en salgsassistent som:

  • Kan holde hovedet koldt i travle situationer
  • Engagerer sig i alle aspekter af arbejdsopgaverne
  • Er serviceminded ud til fingerspidserne
  • Har viljen og lysten til at hjælpe

OBS! For at søge denne stilling skal du være fyldt 18 år.

Vi tilbyder

Q8 tilbyder en spændende arbejdsplads med en afslappet atmosfære og gode kolleger. Her arbejder mennesker i alle aldre med forskellige baggrunde. Vi tror på, at udvikling af vores medarbejdere er en essentiel del af udviklingen af vores virksomhed, og derfor er der hos os rig mulighed for dette.

Rekrutteringsprocessen

Du har i denne rekrutteringsproces forskellige muligheder afhængigt af, hvad der passer dig bedst.
Du kan for eksempel sende os dit CV og din motiverede ansøgning eller du kan sende os en video, hvor du her fortæller om dig selv, hvad du har lavet førhen og hvorfor du er den rette til jobbet.

Uanset hvad du vælger, ser vi frem til at høre fra dig.

Hele samfundet arbejder mod en fossilfri fremtid. Vi vil lede udviklingen i branchen og skabe nye løsninger ved at arbejde aktivt for at reducere vores klimaaftryk og hjælpe vores kunder med at tage bedre og mere bæredygtige beslutninger ud fra deres forudsætninger. Vil du bidrage til en bæredygtig udvikling? Vi vil elske at have dig med på rejsen.

Om os

Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv og en forudsætning for vores succes som virksomhed. Her kan du læse mere om, hvad vi som arbejdsgiver tilbyder for at tiltrække og fastholde vores medarbejdere.

  • Varierende arbejde, der gør en forskel - Hver dag på stationen byder på varierende opgaver og oplevelser. Du er ikke kun en problemløser og servicemedarbejder, du forbereder og serverer også mad og hjælper kunder med lidt bilpleje - tilsammen giver det dig en bred vifte af færdigheder. I løbet af dagen varierer tempoet fra fuld skrue til stille stunder. Som medarbejder i Q8 gør du virkelig en forskel for vores fremtid. Dét bæredygtighedsfokus, der gennemsyrer vores virksomhed, betyder, at både vores egen og vores kunders CO2-udledning skal være nettonul i 2045.

  • Spændende møder med mennesker – Stationsansatte har meget sociale stillinger, hvor du møder nye mennesker hver dag. Gennem alsidig viden om vores produkter og services gør du kundens hverdag lettere, og gennem god service og med en professionel indstilling gør du en forskel i deres oplevelse af Q8 som helhed.

  • Teams der skaber succes – På en Q8-station er du og dine kolleger en del af det kompetente team, der hver dag møder vores kunder. Med en høj arbejdsmoral, der indebærer at være proaktiv, sætte ind hvor nødvendigt og gøre det lille ekstra, skaber du i fællesskab med dine kolleger stationens succes. Samtidigt er der også plads til at hygge sig – hos os er det ikke ualmindeligt, at medarbejderne bliver venner for livet.

  • Udvikling og karriere – Når vi ansætter medarbejdere, investerer vi også i dig som person. Din baggrund er ikke det vigtigste – men det er din holdning og vilje til at gøre et godt stykke arbejde. For dem der ønsker at tage skridtet videre i karrieren hos os, er der også mulighed for dette. De fleste af vores forretningschefer startede faktisk som stationsmedarbejdere. Der er også mulighed for at tage andre retninger og videreudvikle sig i andre stillinger hos Q8. Gennem alle arbejdets udfordringer udvikler du dig ikke kun i dit arbejde – men også som menneske.


Camilla Jørgensen | Kontaktperson

Ansøg her
Q8

Charlottenlund
Besøg hjemmeside

Q8 Danmark A/S

Arne Jacobsens Allé 17

2300 København S

CVR-nr. 61 08 29 13