Jobbeskrivelse
Vil du være en del af Nordens største kommunikations- og public affairs bureau? Interesserer du dig for strategisk kommunikation, politisk interessevaretagelse og events? Og har du en skarp pen, en god samfundsforståelse og lyst til at lære? Så er du måske en af Rud Pedersens nye praktikanter til foråret 2024.
Som praktikant i Rud Pedersen får du en sjov og travl hverdag med fokus på din faglige og personlige udvikling. Du bliver en del af en spændende arbejdsplads med højt til loftet og en uformel omgangstone. Her er dagene lige så forskellige som vores kunder.
Til forårssemesteret 2024 søger vi praktikanter inden for:
- Public Affairs
- Strategisk kommunikation
- Eventudvikling
- Analyse
Som public affairs praktikant kommer du til at stifte bekendtskab med interessevaretagelse i praksis. Du vil bidrage til at sikre kompetent rådgivning om danske samfundsforhold til store danske og internationale kunder. Dine arbejdsopgaver vil bestå af politisk analyse, udarbejdelse af rapporter og præsentationer, politiske overvågninger samt deltagelse i konferencer mm.
Som praktikant inden for kommunikation er du med på et hold, der tackler komplekse kommunikationsudfordringer for både danske start-ups og internationale giganter. Du kommer bl.a. til at arbejde med pressetekster, sociale medier, oversættelser, research, kontakt til journalister og new bizz-projekter.
Som praktikant i eventudvikling får du mulighed for både at udvikle og eksekvere politiske events – fra konferencer, debatter, webinarer, oplæg til netværksarrangementer og receptioner. Vi arbejder med mange forskellige fagområder og kunder, som vi også hjælper med intern og ekstern kommunikation af vores projekter, herunder på sociale medier.
Som praktikant i insight-afdelingen skal du hjælpe med både kvalitative og kvantitative analyser. Vi laver alt fra interviews og fokusgrupper til spørgeskema og store dataudtræk – alt sammen for at finde spændende mønstre og indsigter, som kan gøre os og vores kunder klogere. Vi arbejder sammen med hele huset om mange forskellige sektorer og brancher, hvor vi kan bidrage til strategiarbejde, oplæg og tilbud til nye kunder.
Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du har stærke kommunikationskompetencer på både dansk og engelsk og interesserer dig for samfund og politik.
Vi forestiller os at du er i gang med en relevant videregående uddannelse – for eksempel inden for samfundsvidenskab, kommunikation, business eller medier.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Er imødekommende, selvstændig og initiativrig
- Har gode skriftlige færdigheder
- Har en grundlæggende forståelse og interesse for samfund og politik
Og ikke mindst: Har lyst til at lære. Vi forventer hverken, at du kan det hele fra start af eller allerede har arbejdet på bureau i årevis, men vi forventer, at du har lyst til at kaste dig over en udfordring og blive endnu bedre undervejs.
Bliv en del af vores talentprogram
Det er vigtigt for os, at du får så stort fagligt og personligt udbytte af praktikforløbet som muligt. Derfor bliver du en del af vores talentprogram, som er et struktureret læringsforløb med fokus på din faglige og personlige udvikling. Du vil undervejs få undervisning fra Rud Pedersens rådgivere inden for bl.a. interessevaretagelse, kommunikation, projektledelse, præsentationsteknik og forretningsforståelse.
Om os
Rud Pedersens er Nordens største kommunikations- og public affairs bureau med kontorer i 14 europæiske lande. Vi arbejder strategisk med kommunikation og hjælper vores kunder med at navigere i de politiske systemer, forstå den politiske dagsorden og den politiske indvirkning på deres organisationer.
Som medarbejder i Rud Pedersen får du mulighed for at påvirke tidens store dagsordner inden for tech, finans, infrastruktur, energi, medier, fødevarer healthcare, forsvar m.v.
Proces:
Alle stillinger er fuldtidsstillinger og strækker sig fra januar 2024 til juni 2024.
Ansøgningsfrist 1. oktober. Vi opfordrer til, at du søger tidligere, da vi afholder samtaler løbende.
Vi søger praktikanter inden for både public affairs, kommunikation og eventudvikling. Skriv gerne i din ansøgning, hvilket område der har din primære interesse.
- Har du spørgsmål til stillingen som kommunikations-praktikant eller praktikant til public affairs bedes du henvende dig til Camilla Dam på [email protected] eller på 2084 4321
- Har du spørgsmål til stillingen som eventudviklings-praktikant bedes du henvende dig til Anne Ginderskov på [email protected] eller på 4079 5870
Om os
We are a leading European consultancy specialising in Public Affairs.
As a Public Affairs Partner, we help our clients navigate political systems. We ensure that our clients understand the impact of policy and politics on their organisations and work with them to strategically reach their goals. We provide our clients with a keen understanding of the political debate and governmental processes, as well as the decision-makers that drive it.