Jobbeskrivelse
Hvis du interesserer dig for forsvars- og sikkerhedspolitik og ambitioner om at arbejde sammen med de bedste inden for politisk interessevaretagelse, er du måske den nye praktikant i Rud Pedersens team for Defence & Security.
Rud Pedersens Defence & Security-team anvender en unik kombination af konsulentfaglighed og militærfaglig ekspertise til at rådgive danske og udenlandske virksomheder, der har interesser inden for forsvars- og sikkerhedsområdet.
Som praktikant i temaet vil dine arbejdsopgaver eksempelvis inkludere politisk analyse, rapportskrivning, udarbejdelse af præsentationer, oversættelser og korrektur, medie- og markedsovervågning samt deltagelse i konferencer og lignende.
Praktikstillingen henvender sig derfor til dig, der
- er i gang med en relevant videregående uddannelse
- har interesse og indblik i parlamentariske processer, centraladministrationen, Forsvaret og det danske samfund
- har politisk tæft
- er ambitiøs, selvstændig og initiativrig
- har gode skriftlige færdigheder og formår at formulere sig klart
Vi tilbyder
- en alsidig og udfordrende arbejdsplads med en uformel atmosfære
- viden om og konkret erfaring med public affairs-disciplinen
- et perspektiv på vores samfund, du kan drage nytte af i resten af dit professionelle liv
- en rummelig arbejdsplads, hvor alle kan komme i betragtning som praktikant
- en praktikperiode fra september 2023 til og med januar 2024
Kontakt:
Ved spørgsmål kan du kontakte Morten Flindt på 2090 7128 eller [email protected] Upload din ansøgning + CV senest den 24. april 2023. Samtaler afholdes løbende.
Om os
Rud Pedersen Public Affairs er Nordens største politiske rådgivningsbureau med kontorer i 14 europæiske lande. Vi rådgiver danske og internationale virksomheder om bl.a. politisk interessevaretagelse og politisk kommunikation. Vores arbejde befinder sig i krydsfeltet mellem forretningen, politik og kommunikation og Christiansborg, centraladministrationen og organisationsverden vil bl.a. være dem, vi arbejder med. Du vil derfor få kendskab og unik viden om de processer, der definerer politiske udfald i dag og i fremtiden.