Oh oh! Fantastisk! {$ msg.text $} ({$ msg.count $})

Area Sales Manager (DK og SE)

  • Ansøgningerne vurderes på løbende basis
  • København
  • Ansøgningerne vurderes på løbende basis
  • København

Vi søger en dreven og erfaren Area Sales Manager inden for telemarketing, til vores kontor i København. Du får ansvaret for salg til nye kunder, fastholdelse og mersalg til eksisterende abonnenter i Danmark og Sverige. En stor del af Bonnier Publications’ abonnenter får vi ind via salgskanalen Telemarketing. Vi samarbejder med eksterne telemarketingbureauer, og det er afgørende for os at opretholde og styrke disse partnerskaber.

Din rolle

Du vil være ansvarlig for den daglig drift, løbende planlægning, styring af eksterne partnere, strategisk planlægning, udvikling og optimering, samt udførelse af telemarketingkampagner for alle vores magasiner, digitale- og spin-off produkter. Desuden vil du deltage aktivt i brugen og udviklingen af de systemer, som vi anvender til at overvåge, rapportere og generere kunder til vores kampagner. Du skal derfor trives med at arbejde med rapporter i Excel.

Du vil være ansvarlig for fastholdelses- og mersalgs aktiviteter hos vores kundeservice, og det er derfor en fordel, hvis du har erfaring med denne salgskanal.

I tæt dialog med telemarketingbureauerne, og vores kundeservice, kommer du til at sparre, udfordre og inspirere deres sælgere og teamledere til at opnå bedst mulige resultater. I vil sammen gennemgå salgs-, ledelses- og styringsteknikker i forbindelse med salg af vores produkter.

Din profil

Vi søger dig, som har erfaring indenfor arbejdet med telemarketing og salg. Du brænder for at opnå gode resultater og trives med at arbejde hen imod klare mål. Du formår at overholde deadlines, og klar og direkte kommunikation er vigtig for dig. Du er god til at opbygge relationer både internt og eksternt. En af dine andre styrker er rapportering og dokumentation af dine resultater.

Som person er du engageret, har et højt tempo og trives med udfordringer. Gennem din dokumenterede salgserfaring har du lært at forstå de psykologiske aspekter af vellykket og succesfuldt salg.

Vi tilbyder

● Et varieret og spændende job med mange interne og eksterne kontakter

● Deltagelse i udviklingen og forbedringen af samarbejdet mellem os og vores eksterne samarbejdspartnere

● Et inspirerende og kreativt arbejdsmiljø i Bonnier Publications’ Telemarketingafdeling sammen med motiverede og engagerede kolleger

Ansøgning

Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Du ansøger via linket øverst.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Customer Service & TM Sales Andreas Arildsen på mobil 26 36 94 57.

Vi har mange fordele

  • Fleksible arbejdstider

  • Gode udviklingsmuligheder

  • Sundhedssikring til dig og din familie

  • Uformel omgangstone

  • Medarbejderforening, kunstklub og motionsrum

  • Pensionsordning

  • Massage-, kantine- og frugtordning

  • +6 ugers ferie

  • Gode transportmuligheder

Om os

Bonnier Publications A/S er en del af Bonnier Group – Nordens førende mediekoncern med ca. 175 selskaber fordelt på 21 lande

Bonnier Publications har hovedsæde på Strandboulevarden i København. Vi er en medievirksomhed, hvis aktiviteter omfatter trykte og digitale magasiner, bogserier, apps, websites og forskellige digitale tjenester. Vi får vores indtægter fra annoncesalg, løssalg og især salg af abonnementer.

Vores speciale er cross border publishing, som betyder, at vi skriver de fleste af vores tekster på dansk og oversætter og bearbejder materialet, så det kan udgives på mange sprog. Vi står bag mere end 40 brands, som udkommer i op til 6 lande.

Blandt vores mest kendte titler findes bl.a. Illustreret Videnskab, Historie, Populär Historia, Släkthistoria, Militär Historia, I Form, Aktiv Træning, Digital Foto, Komputer for alle og Gør Det Selv.

Vores kerneprodukt er trykte og digitale magasiner, men vi har stor succes med mange vidt forskellige formidlingsformer fx bogserier, læserrejser og apps.

1959 - 1961Palle Fogtdal A/S etableres 1. oktober 1959. Bo Bedre lanceres i 1961

1976Magasinet Gør Det Selv lanceres i 1975 i Danmark og i 1976 i Norge, som det første magasin udenfor Danmark.

1983 - 1984 - 1987Bonnier opkøber 50 % af Palle Fogtdal A/S i 1971 og overtages 100 % i 1983. Magasinet Illustreret Videnskab bliver som den første udgivelse nogensinde lanceret simultant i Danmark, Norge og Sverige i 1984. Finland kommer med to år senere.

1987Magasinet I Form lanceres simultant i de tre skandinaviske lande i 1987. Året efter kommer Finland med.

2001 - 200550 % af forlaget Benjamin opkøbes i 2001 og overtages 100 % i 2009. Magasinet Historie lanceres i Danmark, Norge og Sverige i 2005. Derefter følger Finland i 2007, Letland i 2008, og Holland i 2009.

2015I 2015 lanceres Wype og bogværket En Verden i Krig.

2016LRF Media (nu Allt om Historia AB) opkøbes i 2016. Dette giver 4 historiske titler: Allt om Historia (DK, SE, NO, SF), Populär Historia, Militär Historia, Släktshistoria (SE). Bonnier Publications og Benjamin Medias nye madsite, Måltid, lanceres i 2016.

HR Bonnier Publications | Kontaktperson

Ansøg her
Bonnier Publications A/S

København
Besøg hjemmeside