Oh oh! Fantastisk! {$ msg.text $} ({$ msg.count $})

Google Analytics Engineer

  • Ansøg senest: 13. februar 2022
  • København
  • Ansøg senest: 13. februar 2022
  • København

Til vores Data Management and Engineering team i Business Technology søger vi en Google Analytics Ekspert / Data Engineer med erfaring inden for Google Analytics, Firebase og Google Tag Manager.

Business Technology har det tekniske ansvar for Bonniers digitale platforme samt integration af de tekniske systemer, der understøtter den kommercielle og redaktionelle del af forretningen. Afdelingen består af tekniske projektledere, digitale specialister, et udviklingsteam og datateamet, der sørger for at data er til rådighed for marketing, de redaktionelle analytikere og data scientists.

Vi arbejder bl.a. med opsætning af properties, views og Custom Dimensions i GA. Vi hjælper forretningen med brug og fortolkning af data. Vi hjælper udviklere med opsætning af datalayer og vejledning i hvordan data skal indsamles. Vi sætter selv scripts op i GTM til dataindsamling, samt administration af GTM. Vi laver specialiserede dataudtræk vha. SQL fra Google BigQuery.

Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du som Google Analytics Engineer i høj grad er selvkørende, tager ansvar for de ting du laver og er med til hele tiden at løfte niveauet samtidig med, at du gerne vil hjælpe og sparre med andre i datateamet.

Du vil have rig mulighed for at påvirke arkitekturen i de ting, vi leverer. Det er derfor vigtigt, at du er i stand til at få stillet nogle krav og selv kommer med løsningsforslag - selvfølgelig med mulighed for sparring med kolleger.

Skal sidde nogenlunde på rygraden

  • Google Analytics
  • SQL
  • JavaScript (i GTM)

Følgende kompetencer er en fordel

  • Python
  • BigQuery
  • Google Cloud Platform generelt
  • Firebase

Sådan får du det hos os
Du vil blive en del af Business Technology med 20+ kollegaer i afdelingen, der sætter samarbejde, fællesskab, vidensdeling og sparring højt.

Vi sidder samlet i et åbent kontorlandskab, og vi prioriterer at have et arbejdsmiljø, hvor det er sjovt og udfordrende at gå på arbejde.

Derudover tilbyder vi:

  • Pensionsordning og sundhedssikring
  • 6 ugers ferie samt betalt fri mellem jul og nytår
  • Attraktive personalegoder som f.eks. medarbejderforening, motionsrum, yoga, massage, kantine- og frugtordning

Det praktiske
Hvis du har brug for yderligere information, kan du kontakte Team Lead Michael Dannersø på e-mail: [email protected]

Send din ansøgning og CV ved at klikke på “Ansøg her” her på siden senest søndag den 13. februar 2022. Samtaler vil blive afholdt løbende.

Vi har mange fordele

  • Dynamisk international koncern

  • Uformel omgangstone

  • Gode udviklingsmuligheder

  • Pensionsordning

  • Sundhedssikring

  • 6 ugers ferie

  • Medarbejderforening, kunstklub og motionsrum

  • Massage-, kantine- og frugtordning

  • Gode transportmuligheder

  • Medarbejderforening

  • Massage- og kantineordning

  • 6 ugers ferie

Om os

Bonnier Publications A/S er en del af Bonnier Group – Nordens førende mediekoncern med ca. 175 selskaber fordelt på 21 lande

Bonnier Publications har hovedsæde på Strandboulevarden i København. Vi er en medievirksomhed, hvis aktiviteter omfatter trykte og digitale magasiner, bogserier, apps, websites og forskellige digitale tjenester. Vi får vores indtægter fra annoncesalg, løssalg og især salg af abonnementer.

Vores speciale er cross border publishing, som betyder, at vi skriver de fleste af vores tekster på dansk og oversætter og bearbejder materialet, så det kan udgives på mange sprog. Vi står bag mere end 40 brands, som udkommer i op til 6 lande.

Blandt vores mest kendte titler findes bl.a. Illustreret Videnskab, Historie, Populär Historia, Släkthistoria, Militär Historia, I Form, Aktiv Træning, Digital Foto, Komputer for alle og Gør Det Selv.

Vores kerneprodukt er trykte og digitale magasiner, men vi har stor succes med mange vidt forskellige formidlingsformer fx bogserier, læserrejser og apps.

1959 - 1961Palle Fogtdal A/S etableres 1. oktober 1959. Bo Bedre lanceres i 1961

1976Magasinet Gør Det Selv lanceres i 1975 i Danmark og i 1976 i Norge, som det første magasin udenfor Danmark.

1983 - 1984 - 1987Bonnier opkøber 50 % af Palle Fogtdal A/S i 1971 og overtages 100 % i 1983. Magasinet Illustreret Videnskab bliver som den første udgivelse nogensinde lanceret simultant i Danmark, Norge og Sverige i 1984. Finland kommer med to år senere.

1987Magasinet I Form lanceres simultant i de tre skandinaviske lande i 1987. Året efter kommer Finland med.

2001 - 200550 % af forlaget Benjamin opkøbes i 2001 og overtages 100 % i 2009. Magasinet Historie lanceres i Danmark, Norge og Sverige i 2005. Derefter følger Finland i 2007, Letland i 2008, og Holland i 2009.

2015I 2015 lanceres Wype og bogværket En Verden i Krig.

2016LRF Media (nu Allt om Historia AB) opkøbes i 2016. Dette giver 4 historiske titler: Allt om Historia (DK, SE, NO, SF), Populär Historia, Militär Historia, Släktshistoria (SE). Bonnier Publications og Benjamin Medias nye madsite, Måltid, lanceres i 2016.

HR Bonnier Publications | Kontaktperson

Ansøg her
Bonnier Publications A/S

København
Besøg hjemmeside